Turen gennem supermarkedet kan blive lang, hvis man selv skal gennemskue, om varerne er produceret uden at det går ud over regnskoven eller havmiljøet. I stedet bør vi som forbrugere stille krav til butikkerne, mener WWF Verdensnaturfonden.
Foto: Miriam Dalsgaard

Turen gennem supermarkedet kan blive lang, hvis man selv skal gennemskue, om varerne er produceret uden at det går ud over regnskoven eller havmiljøet. I stedet bør vi som forbrugere stille krav til butikkerne, mener WWF Verdensnaturfonden.

Forbrug

To ud af tre forbrugere vil have ren klimasamvittighed, når de køber ind

En ny kampagne skal presse supermarkederne til at sikre, at vi ikke får en kotelet opvokset på soja fra fældede regnskovsområder eller tun, der har kostet dræbte delfiner, med hjem i indkøbskurven.

Forbrug

Turen rundt i supermarkedet kan være et stort forhindringsløb, hvis du som forbruger helst ikke vil være skyld i, at regnskoven fældes, havene tømmes for fisk eller floder tørrer ud som følge af avocadolandbrug, som Politiken i den forløbne weekend kunne fortælle om.

Derfor er det op til supermarkederne at få styr på, hvordan varerne på hylderne påvirker miljø og klima.

Det mener WWF Verdensnaturfonden, som med en ny kampagne opfordrer forbrugere til at stille krav til deres butikker.

»Vi vil finde løsninger sammen med supermarkederne. De skal kunne sige: Kom ned i vores butik, så er der styr på tingene«, siger Christoph Mathiesen, seniorrådgiver på fødevarer i WWF Verdensnaturfonden.

Butikkerne skal blandt andet sørge for, at fisk og skaldyr er fanget og opdrættet med omtanke for naturen, og at ingen varer har tropisk skov på samvittigheden - for eksempel ved at indeholde palmeolie fra regnskovsområder eller være opfordret på soja fra samme.

Man farer vild som forbruger

Og noget tyder på, at forbrugerne har den slags forventninger til deres supermarked.

I en meningsmåling fra Megafon siger næsten hver anden, at de ikke ønsker palmeolie, som har medført rydning af tropisk skov, i deres produkter og to ud af tre forventer, at butikken forsøger at undgå madspild.

37 procent af de adspurgte danskere siger, at det har stor eller meget stor betydning, at der er et bredt udvalg af bæredygtigt fangede fisk og skaldyr.

69 procent ønsker sig flere økologiske varer, og 58 procent finder det vigtigt, at supermarkederne arbejder på at reducere energiforbrug og klimabelastning.

»Der, hvor man farer vild som forbruger, er når du køber en kotelet og ikke aner, hvordan kødet er produceret. Måske er der fodret med soja fra et område, hvor der fældes regnskov. Der forventer bevidste forbrugere, at der er styr på tingene«, siger Christoph Mathiesen og påpeger, at supermarkederne kunne konkurrere om de miljøbevidste kunder.

Men gider forbrugerne betale ekstra for bæredygtigt fanget tun, eller er det bare noget de siger?

Ja og nej, siger chef for bæredygtighed (CSR) i supermarkedskæden Coop, Thomas Roland.

»Hvis vi spørger forbrugerne, om de gerne vil have, at vi fjerner fluorforbindelser fra popcornpakkerne, siger 80 procent ja, men kun 20 procent køber måske produktet, hvis vi gav dem valget. Når varerne er for komplicerede, så skal vi vælge for kunderne«, siger Thomas Roland.

Derfor har Coop nu udelukkende popcornpakker uden de potentielt skadelige fluorforbindelser i emballagen.

Palmeolie skal have certifikat

Men også palmeolie i varerne, måden fisk opdrættes eller fanges på eller foderet til de dyr, der ender som kød i køledisken er for komplicerede at overlade til kunderne, hvis man vil flytte noget.

»Her taler vi om lange, uoverskuelige processer, der foregår langt væk fra kunderne, og så er det vores job at stille nogle krav til underleverandørerne«, siger Thomas Roland. Omvendt er der ikke noget problem i at lade folk selv vælge, om de vil have økologi eller ej, og om fairtrade er vigtigt for dem.

Ifølge Thomas Roland er Coop allerede langt med at kræve certificeret palmeolie i sine fødevareprodukter og med at sælge certificerede fiskeprodukter. Soja i foderet til dyr er det langt sværere med.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Hvis vi stiller det krav til landbruget, kan vi få et specialprodukt til en meget høj ekstrapris. Det skal være hele det danske landbrug, der skal gå ind i det, ellers bliver det alt for dyrt for forbrugerne, og flytter ikke noget«, siger Thomas Roland og oplyser, at mens sojaforbruget bag det kød, mælk og æg, der sælges i Coops butikker er på omkring 20.000 tons om året, sælger dagligvarekoncernen kun 300 tons soja direkte til forbrugerne gennem sojadrikke, tofu, edamamebønner osv.

Supermarkeder flytter forbrugerne

Selv om flere supermarkedskæder er på vej med tiltag indenfor bæredygtighed, håber WWF Verdensnaturfonden at sætte mere fart på. For fødevareproduktion er en af de største trusler mod verdens natur og en af de store syndere, når det kommer til klimaforandringer og global opvarmning.

»Supermarkederne kan flytte forbrugernes indkøb ved at oplyse, placere varerne anderledes og arbejde med priserne. Det så vi med kampagnen, hvor man i stor stil fik forbrugerne til at købe singlebananer«, siger Christoph Mathiesen, seniorrådgiver på fødevarer i Verdensnaturfonden WWF.

Forbrugerne har en tendens til at tage en klase bananer, og det betød, at butikkerne havde et stort udsmid af bananer, som lå enkeltvis.

»Det er supermarkederne, der sidder og kan dreje på knappen, så vi lægger op til, at de påtager sig ansvar«, siger Christoph Mathiesen.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

    Sådan er kommunalvalget gået

    Søjlerne viser landsresultatet (resultatet af 2013-valget står i gråt)

Annonce