Affaldssystemer i en lille lejlighed på Vesterbro. Sortering af affald, madaffald, skrald.
Foto: Mads Nissen

Affaldssystemer i en lille lejlighed på Vesterbro. Sortering af affald, madaffald, skrald.

Forbrug

Faktatjek: Nu skal københavnerne genbruge deres madaffald - men det gør ikke meget for klimaet

Københavnerne skal i gang med sortere deres madaffald, så det kan blive til biogas. Politiken tjekker, hvad det gør for klimaet, fødevaresikkerheden og bilernes udstødning.

Forbrug

Det er godt for miljøet, for klimaet, for fødevaresikkerheden og det kan give miljøvenligt brændstof til busser, skraldebiler og andre af kommunens tunge køretøjer.

Sådan lyder nogle af løfterne fra Københavns Kommune, efter at kommunen i august lancerede, at borgerne nu skal sortere deres madaffald, så det kan laves om til biogas og gødning.

Biogassen bruges til at lave elektricitet og varme, og det vil mindske CO2-udledningen.

»På den måde udnyttes ressourcerne i bioaffaldet bedst muligt. Til glæde for klimaet og miljøet«, skriver kommunen i et informationsbrev til borgerne. Men der er blevet sat spørgsmålstegn ved det udsagn fra flere sider, blandt andet i kritiske omtaler fra Radio24syv og Berlingske Tidende.

Politiken fortæller her, hvad der er op og ned.

Påstand: Det reducerer vores CO2-udledning

»Når du sorterer og afleverer bioaffaldet i den rigtige beholder, kører vi det til et biogasanlæg, hvor det omsættes til biogas og gødning. Biogassen bruges til at lave elektricitet og varme. Dermed mindskes CO2-udledningen«.

Citat: Københavns kommunes hjemmeside

Fakta:

Der er ingen tvivl om, at det er godt at bruge madaffald som en energikilde, da den er CO2-neutal. Men det er forkert - eller i hvert fald en halv sandhed -  når kommunen skriver, at »CO2-udledningen mindskes«, når dit madaffald bliver til biogas.

Det skyldes ultrakort fortalt, at dit skrald i forvejen bliver brændt af og giver grøn el og varme. Skrald giver altså i forvejen en CO2-gevinst. Nu skal det bruges på en ny måde, men effekten på klimaet er det samme, i hvert fald på den korte bane.

»Vi konkluderer, at det har nogenlunde den samme effekt, om man brænder madaffaldet eller sorterer noget af det fra til at lave biogas. Det rykker ikke væsentligt på det samlede klima-regnskab«, siger professor Thomas Fruergaard Astrup fra DTU. Hans afdeling har i samarbejde med kommunen regnet på miljø-konsekvenserne ved affaldshåndteringen i København, heriblandt effekterne af udsortering af madaffaldet.

Her er den lange version:

Kigger man isoleret på din pose med madaffald, får man betydelig mere CO2-fri energi ud af  at brænde den af i et højeffektivt forbrændingsanlæg som Amagerbakke.

Ifølge et overslag fra technical manager Tore Hulgaard fra Rambøll Energi får man cirka dobbelt så meget grøn energi ud af at brænde affaldet af frem for at sende det til et biogasanlæg. Tallene bekræftes af DTU, der fortæller at der »ifølge vores beregninger isoleret set kan opnås en dobbelt så stor klima-gevinst ved forbrænding af det våde madaffald sammenlignet med bioforgasning«.

Det kunne jo lyde, som om det er dumt at bruge madaffaldet til biogas.

Men når man kigger på det samlede affald fra borgerne, så har madaffaldet relativ lille betydning for affaldets samlede klimaregnskab. Selv om madaffald vejer og fylder meget, er der kun tale om, at en mindre del af energien i affaldet 'flyttes' fra forbrænding til bioforgasning. Det samlede energi-regnskab påvirkes derfor kun i mindre grad. Når man lægger det hele sammen og medregner alle effekterne, bliver klima-effekten altså nogenlunde den samme ifølge DTU.

»Der er fordele. Man får mere elektricitet frem for varme ud af biogas, og el er mere værd og kan bruges til mere end varme. Biogassen har også den fordel, at man kan bruge gassen i transportsektoren, så selv om det samlede udbytte er lidt mindre, så giver det større fleksibilitet på lang sigt«, siger Thomas Fruergaard Astrup.


    Affaldssystemer i en lille lejlighed på Vesterbro. Sortering af affald, madaffald, skrald.
Foto: Mads Nissen

Affaldssystemer i en lille lejlighed på Vesterbro. Sortering af affald, madaffald, skrald.

Påstand: Biogassen kan bruges i transporten

»Bioaffald kan omdannes til biogas, som bl.a. holder hjulene kørende i de nye 5C-busser og 75 pct. af Københavns egne skraldebiler«.

Citat: Københavns Kommune

Fakta: Ja, på et tidspunkt. Københavns kommunes biogas bliver produceret i Hashøj Biogas ved Slagelse, da kommunen ikke har sit eget anlæg. Gassen fra Hashøj kan ikke bruges som brændstof til busser og skraldevogne, da den ikke er renset op til formålet.

Københavns Kommune skal først bygge sit eget biogasanlæg, før byens busser og skraldevogne kommer til at køre på biogas fra vores madskrald. Lige nu arbejder kommunen sammen med andre kommuner om at etablere et fælles anlæg. Der ligger endnu ikke en konkret beslutning.

Påstand: Det er nødvendigt for fødevaresikkerheden

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»I vores bioaffald gemmer sig næringsstoffer (...) blandt andet fosfor, der i naturen er en begrænset ressource, som slipper op om nogle få generationer. Når det sker, vil vi ikke længere kunne producere korn, kartofler og andre helt basale fødevarer. Derfor stiller vi en lille grøn affaldskurv foran døren hos alle københavnere, så de kan hjælpe med at sikre, at også fremtidige generationer får mad på bordet«.

Citat: Teknik- og miljøborgmester Morten Kabell

Fakta: Det kan lyde rigelig højstemt at tale om mad på bordet til fremtidige generationer, men der er noget om snakken. Fosfor er en væsentlig komponent i almindelig kunstgødning og er en begrænset ressource, der skal hentes fra miner. Derfor anser eksperter fosfor-mangel for en potentiel bombe under fødevaresikkerheden. Forskere er uenige om, hvornår verden risikerer at løbe tør for fosfor. Nogle siger 50-100 år, andre 400 år. Hele 72 pct. af forekomsterne af dette mineral findes i ét land, Marokko.

»Problemet er ikke kun spørgsmålet om, hvornår vi løber tør, men at fosfor-forekomsterne er koncentreret i enkelte lande, der er anses for værende geopolitisk ustabile«, siger professor Charlotte Scheutz, der forsker i affald og ressourcer på DTU.

Uanset tidshorisonten er måden, vi bruger fosfor på i dag ikke bæredygtig, siger hun. Man vil dog ikke kunne løse Danmarks eventuelle fremtidige problemer med fosfor-mangel alene ved at genanvende fosfor i madaffald, da  denne mængde kun udgør en mindre del (4-5 pct.) i forhold til det fosfor, vi importerer og de store mængder fosfor, der er i gylle fra især svineproduktionen.

Påstand: Det er ikke bæredygtigt  at transportere affaldet 130 km til et biogasanlæg ved Slagelse

»Det virker hverken økonomisk eller miljømæssigt bæredygtigt i mine øjne«.

Citat: Cecilia Lonning, Venstres spidskandidat i Københavns Kommune, i Berlingske Tidende

Fakta: Københavns Kommune havde længe en plan om et særlig teknisk avanceret biogasanlæg, der dog viste sig ikke at kunne lade sig gøre. Det er en af grundene til, at kommunen og omegnskommunerne i dag står uden sit eget biogasanlæg, men i stedet må sende affaldet til Hashøj Biogas ved Slagelse, 130 km væk. Og det koster på klima-regnskabet at køre affaldet til Slagelse.

7,5 pct. af CO2-gevinsten ved at lave energi af din pose med affald går til transporten til Slagelse ifølge en beregning fra Københavns Kommune. Havde der været et anlæg i eller nær København, ville kun 4 pct. af CO2-gevinsten gå til transport.

Om det er meget eller lidt, er en smagssag.

Påstand: Det er venstrefløj-symbolpolitik uden indhold

»Forskere fra DTU har fastslået, at der næppe er nogen miljøgevinst ved at genanvende madaffaldet. Venstrefløjens politik skal bare give rare mavefornemmelser frem for at skabe reelle forandringer«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Citat: Liberal Alliances spidskandidat i København, Alex Vanopslagh

Fakta: Der har i mange år været forskellige meninger om, om det var bedst at afbrænde madaffaldet eller at bioforgasse det. DTU har hele tiden fastholdt, at klima-gevinsterne ved forbrænding typisk er større, men professor Thomas Fruergaard Astrup fremhæver, at forskellen mellem de to veje for madaffaldet er ganske lille i det samlede billede, og hver metode har sine fordele.

Man kan heller ikke sige, at sortering af bioaffald er et udtryk for venstrefløjens 'rare mavefornemmelser'. 30 kommuner sorterer i dag madaffald, nogle af dem med borgerlig ledelse, og Københavns kommune er faktisk bagud.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce