app. Pendler har udviklet en ny app til rejsekortet, der holder øje med saldo, forbrug og check-in.
Foto: PER FOLKVER (arkiv)

app. Pendler har udviklet en ny app til rejsekortet, der holder øje med saldo, forbrug og check-in.

Din transport

Frustreret pendler udvikler ny app til at rette op på rejsekortet

Casper Bangs ’rejsekort- scanner’ giver besked om check-ind-status, saldo og rejsehistorik.

Din transport

Priser og andre oplysninger bag rejsekortets blanke flade behøver ikke længere være en dyb hemmelighed for kortets ejer, mens rejsen står på.

For mens andre måske bare ser et hvidt kort med en blå prik, så softwareudvikleren Casper Bang flere muligheder.

»Jeg ville bare lave en pragmatisk løsning til mig selv, så jeg kunne læse på mit rejsekort, hvor mange penge der er på kortet, og om jeg er checket ind. Bagefter tænkte jeg, at den kunne andre lige så godt få gavn af«, siger Casper Bang, der pendler mellem Nykøbing Falster og Herlev ved København.

LÆS OGSÅ

Med appen Rejsekort Scanner kan han aflæse sit rejsekort via NFC-læseren i sin Android-telefon. Man har hverken behov for en kompliceret opsætning eller for en dataforbindelse for at se sine oplysninger. I øjeblikket virker Rejsekort Scanner på Android-smartphones, men er ikke afprøvet på alle de typer Android-telefoner, der er på det danske marked.

Virker ikke på iPhone
Men NFC-systemet i rejsekortets standere virker ikke sammen med Apples iPhones, som udgør en stor del af mobiltelefonmarkedet. Skal de kunne tale sammen, må standerne opdateres med en variant af programmet Bluetooth. Men det kræver, at man fysisk skal ind i de tusindvis af scannere.

»Det kommer nok ikke til at ske. Men hvis Rejsekortet ville, kunne de foretage den investering og gøre livet meget lettere for de mange rejsekortbrugere, der har iPhones«, siger Casper Bang.

Appen løser nogle af de problemer, som Forbrugerrådet har peget på omkring rejsekortet, nemlig at det er umuligt at se, om man har checket ind, og om der er penge på kortet.

Check-ind fejlede
Andre apps, som kan hjælpe rejsekortbrugere med at huske at checke ud, trækker på rejsekortets hjemmeside, men der kan oplysningerne være forsinket. Casper Bang ville gerne have sin information her og nu.

»Det er ikke sjovt at stå i et S-tog og blive i tvivl om, om du er checket ind, mens du ser en kontrollør komme gående. Så er det godt, at du har den sikkerhed, at du kan tjekke det selv«, siger Casper Bang.

Kortet er ikke særlig brugervenligt, mener udvikleren:

»Jeg har oplevet, at en stander ikke checkede mig rigtigt ind. Så får man en bøde. Det har jeg prøvet, og så skal man tage slagsmålet med dem senere. Nu kan jeg læse på mit kort, hvad der er sket«, siger Casper Bang. Samtidig bruger han appen til at se, hvor mange penge han har tilbage på sin rejsekortkonto.

»Ellers er det som at gå rundt med en pengepung, uden at du kan se, om der er nogen penge i eller ej«, siger han.

Selv om standerne skulle fungere i et lukket system, var det ikke umuligt for udvikleren at komme ind.

Hul i sikkerheden
»Den kryptering, altså den sikkerhed, der ligger i de her kort, blev kompromitteret i 2007. I Rejsekortet har man åbenbart valgt, at det ikke er problematisk nok til, at de sikrer dem eller skifter til et andet kort. Det er jeg et eller andet sted glad for, for det betyder, at jeg nu kan se, hvad der sker, på min app«, siger Casper Bang, som valgte at bede om tilgivelse i stedet for tilladelse til at åbne systemet.

Han undrer sig over, at Rejsekort A/S ikke selv har udviklet en lignende app.

»Det burde de måske have gjort for tre år siden, da rejsekortet startede i Sydsjælland. De kunne i det mindste have offentliggjort nøglerne, altså gjort det tilgængeligt for andre mennesker«, siger Casper Bang.

App skal opgraderes
For ham er næste skridt at opgradere appen til også at kunne advare ham, så han ikke glemmer at checke ud. Det kan han gøre på baggrund af de oplysninger kortet gemmer, som omfatter de 16 seneste begivenheder, eller typisk de seneste tre-fire rejser.

»Så kan man få appen til at sige: Hov, vedkommende er lige checket ind, så jeg skanner lige kortet. Det minder meget om i går. Og så kommer appen op og siger: Skal jeg minde dig om, at du skal checke ud klokken syv i aften?«, siger Casper Bang.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I det hele taget vurderer han, at appen kun trækker 10-15 procent af de data, der ligger på kortet, ud. Derfor håber han, at man senere kan hente flere informationer om for eksempel rabatter, trafikselskab, rejseklasse og antal personer, der er checket ind.

Rejsekort A/S positiv

Direktør i Rejsekort A/S Bjørn Wahlsten har taget godt imod appen.

»Rejsekort er generelt positiv over for app-udvikling, som jeg har givet udtryk for. Kun cirka 20 procent af de nuværende smartphones på markedet kan bruges til hans app. Men når producenterne kommer med nye smartphones, kan det ændre sig«, siger Bjørn Wahlsten.

LÆS OGSÅ

Rejsekort Scanner ligger på Google Play, hvor man kan downloade den.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce