Trængslen på de danske veje er for intet at regne mod de problemer, der er for bilister i bl.a. USA og Rusland. Men 10 procent af køretiden i myldretiden i de større byer går med at holde stille eller køre langsom stangkørsel.
Foto: Jens Dresling

Trængslen på de danske veje er for intet at regne mod de problemer, der er for bilister i bl.a. USA og Rusland. Men 10 procent af køretiden i myldretiden i de større byer går med at holde stille eller køre langsom stangkørsel.

Din transport

Trængslen i trafikken er slet ikke noget problem - hvis man sammenligner med storbyer i udlandet

Bilister i de store danske byer hænger fast i trafikken i halve og hele døgn, viser undersøgelse af trængslen i byer verden over. Men det er slet ikke slemt sammenlignet med forholdene i udlandet.

Din transport

Hvis du elsker at holde i bilkøer, så skal du flytte til Moskva eller Los Angeles.

Her kan bilejere se frem til at sidde fast i trafikken i timer. I den russiske hovedstad bruger bilisterne årligt i omegnen af 91 timer i bilkøerne. Og på den amerikanske vestkyst-storby når stopuret at passere 104 timer, når ventetiden i bilslangerne på vejen gøres op.

Løsningerne kan være at indføre trængselsafgifter, satse mere på fjernarbejde og få en mere intelligent styring af vejtrafikken, konstaterer trafikinformationsvirksomheden Inrix, der har set på biltrængslen i en lang række af verdens byer.

De danske bilejeres interesseorganisation FDM advarer imidlertid mod kørselsafgifter og efterlyser i stedet en forståelse af, at mobiliteten efter dens mening må fremmes for alle - ikke for nogle på bekostning af andre.

Inrix' undersøgelse viser, at der er noget nær fri bane i de danske byer, hvor de trafikanter, der vælger bilen i København, 'slipper' med at sidde fast på vejen i 24 timer. Det giver byen en placering som nummer 268 ud af 1.064 på opgørelsen over de mest trængselsplagede byer. I Aarhus og Aalborg - nummer 462 og 487 - spilder de omtrent 16 timer om året på at holde i kø eller snegle sig frem.

Ét er visernes ubønhørlige sagte gang, når det, der er at se igennem forruden, er en kø. Noget andet er trængslens andel af den samlede køretur.

Omkostningerne ved trængsel er svimlende.

I den russiske by Magnitogorsk med lidt under en halv million indbyggere optager køkørsel eller trafikpropper op mod 42 procent af den samlede køretid i myldretiden.

Det er ekstremt sammenlignet med andre byer, hvor tidsforbruget i køerne på de mest belastede timer på vejen er fra 33 procent og nedefter. For bilister i København udgør trængselskørselen omkring 13 procent af tiden i myldretiderne.

Kørselsafgifter har givet pote

Udsigten til at det kan blive værre, fik i 2013 den særlige Trængselskommission til at komme med en rapport om de mulige løsninger, der kan mindske spildtiden for trafikanterne. Et af dem var et storskalaforsøg med kørselsafgifter som dem, der har givet positive resultater i en række europæiske storbyer.

Senest kunne en forsker fra Johns Hopkins Universitetet konstatere, at den har sænket den stockholmske luftforurening med 5-10 procent og medført et signifikant fald i antallet af akutte astma-anfald hos børn.

Det er en luftvejslidelse, der anses for at være tæt knyttet til blandt andet forureningen fra biler og som ifølge Emilia Simeonova fra det amerikanske universitet er den hyppigste årsag til hospitalsindlæggelser af børn.

Ifølge hendes undersøgelser faldt udbredelsen af børne-astma med op mod 46,5 procent, da svenskerne gjorde trængselsafgifterne i deres hovedstad permanente.

Betalingsringen om København blev opgivet

Netop en eller anden form for brugerbetaling fra bilejerne kan være en løsning på problemer med overfyldte veje, konstaterer Inrix' cheføkonom Graham Cookson.

»Omkostningerne ved trængsel er svimlende. For at håndtere problemet må vi overveje dristige skridt såsom mere fjernarbejde, mere udbredt brug af kørselsafgifter og investeringer i data, der kan give mere effektive og intelligente transportsystemer«, mener han.

I Danmark gik partierne bag den socialdemokratiske Helle Thorning-Schmidts regering til valg på blandt andet at indføre en betalingsring omkring hovedstaden, men den lovede trængsels- og miljøløsning blev hurtigt opgivet af S-R-SF-politikerne, da de indtog regeringskontorerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

FDM: Intelligent trafikstyring får ros

Hos FDM ser afdelingsleder Torben Kudsk også med kritiske øjne på kørselsafgifter, bompenge, eller hvad de ellers kaldes. Et system med betaling fra bilister, der kører ind i København, vil være dyrt at etablere og drive, påpeger han med henvisning til Trængselskommissionens arbejde.

»Det vil være vanvittigt dyrt. Der er simpelthen ikke trængsel nok i København til at lave et roadpricing-system til op mod to milliarder kroner om året. Det kan ikke betale sig«, siger han.

Han roser kommunen for i stedet at arbejde på at etablere en intelligent trafikstyring i København, så kapaciteten i kryds og på vejen udnyttes bedre - et arbejde, den danske hovedstad efter hans vurdering er helt i front med i sammenligning med andre europæiske storbyer.

Man gør meget for at fremme andre transportformer, men man har ikke ønsket at øge mobiliteten for bilister.

Der er imidlertid også andre faktorer, der får motortrafikken i København til at sande til, tilføjer FDM-repræsentanten.

»Det handler meget om politiske prioriteringer. Meget af  det er selvvalgt. Vi har en borgmester, der gik til valg på at sætte bilerne bagerst. Man gør meget for at fremme andre transportformer, men man har ikke ønsket at øge mobiliteten for bilister«, finder Torben Kudsk.

»Derfor skal trængslen ikke bruges som et argument for kørselsafgifter«, mener han.

En væsentlig del af satsningen sker for at gøre det mere attraktivt for byens cyklende trafikanter: »Cyklister får det lidt bedre, men bilisterne får det meget dårligere. Vi opfordrer til, at man kigger på den samlede mobilitet og ikke fremmer den for nogle på bekostning af andre. Den samlede mobilitet falder, hvis man for eksempel tager vejbaner for at give dem til cyklerne. Det skal ikke være et nulsumsspil, men et plussumsspil«.

Han fremhæver de nye broer over havnen som en illustration af, at kommunen har fremmet mobiliteten for cyklisterne uden, at det er gået ud over bilisterne.

Efterlyser andre løsninger

Og så opfordrer han til, at trængslen i København ikke ses isoleret, men som en del af trafikbilledet for hele regionen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»København hænger sammen med hele landet. Den er ikke kun for københavnerne«, siger Torben Kudsk, der efterlyser løsninger som 'parkér og rejs'-anlæg uden for København, så tilrejsende let og ubesværet kan komme det sidste stykke ind til byen med hurtige kollektive forbindelser.

Han bor selv i Roskilde. Der bruger bilisterne ifølge Inrix' tal knap 15 timer om året på trængsel, som dermed ikke er et problem, der er forbeholdt det centrale København.

»Det viser, at trængsel er ved at blive et problem i en række byer«, siger han om kødannelserne.

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce