Billedet er fra 2014, hvor trafikselskabet Movia afprøvede to kinesisk byggede elbusser på blandt andet linie 3A i København.
Foto: Finn Frandsen

Billedet er fra 2014, hvor trafikselskabet Movia afprøvede to kinesisk byggede elbusser på blandt andet linie 3A i København.

Din transport

Syv år med lav afgift skal lokke storbyer til at investere i elbusser

Ny aftale om elbiler betyder, at prisen for el til elbusser sænkes frem til 2024.

Din transport

Flere kommuner står klar til indsætte elbusser i den kollektive trafik. Men stigende priser på el har fået dem til at holde igen. Det skal en ny aftale om elbiler mellem regeringen, Socialdemokratiet og De Radikale ændre på.

Det fastslår Socialdemokratiets skatteordfører Jesper Petersen.

»Vi vil gerne sende det klare politiske signal, at grønne biltyper er kommet for at blive og skal udbredes i Danmark«, siger Jesper Petersen og tilføjer:

»Nu kommer der en række tiltag for, at vi får flere grønne biler og busser på gaderne i Danmark, mens teknologien og markedet udvikler sig til gunst for de nye biltyper.

Lav afgift på elbusser forlænges i syv år

Partierne er med aftalen blevet enige om at videreføre særreglen om lav afgift på el til opladning af elbusser frem til 2024.

»Det har været en afgørende prioritet for os at holde afgifterne på el til brug i busdrift på den særligt lave sats og i en lang årrække frem. Med aftalen kommer vi så langt, som det er muligt nu«, siger Jesper Petersen.

Aftalen skal samtidig hjælpe det skrantende salg af elbiler. Det sker ved at udskyde den forhøjelse af afgiften på elbiler, som regeringen, Socialdemokratiet og De Radikale aftalte i 2015.

»Socialdemokratiet vil gerne have flere elbiler på vejene i Danmark og have øget brugen af elbusser i den kollektive trafik. Det har mange fordele for klima og miljø«, siger Jesper Petersen og tilføjer:

»I lyset af det meget begrænsede salg af elbiler, har vi derfor presset på for nye tiltag, der vil gavne udbredelsen af de grønne biltyper. Det sker med aftalen her og selv om vi gerne så flere tiltag, så er det positivt, at vi med aftalen gør elbilerne billigere at købe og billigere at lade op«.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce