Foto: Jens Dresling (arkiv)
Din transport

Forsinkede tog koster samfundet 2,4 milliarder kroner årligt

Et samfundstab i milliardklassen, som man ikke kan sidde overhørig, siger vicedirektør i Forbrugerrådet Tænk.

Din transport

Når togene ikke kører rettidigt, og tusindvis af passagerer hver dag bliver forsinket, har det en målbar samfundsøkonomisk konsekvens.

På et år koster togforsinkelser således samfundet 2,4 milliarder kroner. Det viser nye beregninger, som Cowi har lavet for Forbrugerrådet Tænk.

»Forsinkelser er ikke bare en forsinkelse i tid«, konstaterer vicedirektør i Forbrugerrådet Tænk Vagn Jelsøe.

»Vi ved, at det har store konsekvenser for den enkelte passager, og nu har vi også fået tal på, hvad forsinkelser og aflysninger i togtrafikken koster samfundet«.

»Det er et samfundstab i milliardklassen, som man ikke kan sidde overhørig«, siger han i en pressemeddelelse.

DSB's fjern- og regionaltog fylder mest

Beregningerne tager udgangspunkt i den rettidighed, kunden oplever, og alle aflysninger og forsinkelser er medtaget uanset årsag.

Ud af de 2,4 milliarder kroner, som den manglende rettidighed har kostet samfundet i 12 måneder, kommer 1,4 milliarder kroner fra DSB's fjern- og regionaltog, mens 700 millioner kroner kommer fra DSB's S-tog.

Yderligere stammer 40 millioner kroner fra Arriva-tog - inklusive Vestbanen - og 37 millioner kroner fra Metroen.

Arbejdsudbudseffekten, som er den tid, danskerne stiller mindre til rådighed for arbejdsmarkedet, udgør 158 millioner kroner, viser beregningerne.

Ifølge Forbrugerrådet Tænk er det politikerne og togselskaberne, der har ansvaret for at sikre færre forsinkelser i den kollektive transport.

Passagerpulsen, der hører under Forbrugerrådet Tænk og arbejder for at forbedre den kollektive trafik, vil den kommende tid indlede en dialog med politikere og trafikselskaber. Det sker for at diskutere konsekvenserne for passagererne af de mange forsinkelser.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce