udenlandsk. Mange danskproducerede mademballager er nu uden flourstoffer, men fx popcorn til mikrobølgeovn kommer stadig i udenlandske poser med flourede materialer.
Foto: JENS DRESLING

udenlandsk. Mange danskproducerede mademballager er nu uden flourstoffer, men fx popcorn til mikrobølgeovn kommer stadig i udenlandske poser med flourede materialer.

Forbrugersikkerhed

Minister vil forbyde fluor-stoffer i mademballage

Popcorn og lagkagebunde skal ikke pakkes ind i emballage med giftige stoffer.

Forbrugersikkerhed

En ny undersøgelse viser, at der er giftige stoffer i 40 procent af den emballage, som helt almindelige madvarer som lagkagebunde, muffins, popcorn og pizzaer er pakket ind i.

Det kunne DR's forbrugermagasin Kontant afsløre i aftes, og nu vil fødevareminister Dan Jørgensen (S) indføre et dansk forbud.

»Det der gør mig rigtig vred, det er, at der faktisk er alternativer. Så det er jo noget producenterne, industrien vælger at gøre bevidst. Ikke fordi de ikke kan andet, men ja, formentlig fordi de kan tjene flere penge på at gøre det, som de gør det«, siger Dan Jørgensen til Kontant.

LÆS ARTIKEL

Alternativer uden fluorerede stoffer står blandt andre Coop for. I Coops supermarkedskæder er alle egenproducerede mademballager nu fri for fluorstoffer, og kæden arbejder på at få flourstofferne udfaset fra andre producenters emballager inden næste sommer. Hvis man vil være sikker på at undgå fluorstoffer, skal man vælge Svanemærkede produkter, oplyser Coop.

Men et decideret forbud er måske ikke lige om hjørnet.

»Derfor vil jeg gøre to ting. For det første vil jeg have de her stoffer forbudt, men min anden pointe er så også den, at jeg synes, at vi skal bruge forsigtighedsprincippet. Jeg synes ikke, vi skal vente, til vi har 100 procent valide data. Jeg synes, vi skal have det her ud nu, og det er derfor, jeg indkalder alle relevante parter, for at sige: 'I bliver simpelthen nødt til frivilligt at udfase de her ting'«, siger fødevareministeren.

De fleste af de problematiske emballager er produceret i udlandet, og i Danmark lyder det fra industrien, at den allerede arbejder på at få de fluorerede stoffer ud af den dansk-producerede emballage.

Men for eksempel popcornposer er produceret i udlandet. Og indtil der kommer et dansk forbud, er der stadig frit spil for de udenlandske emballageproducenter til at bruge fluorerede stoffer.

Fødevareminister Dan Jørgensen lover dog, at et dansk forbud kommer så hurtigt som muligt.

»Vi er jo i gang med at tilvejebringe de data, der skal til for at lave et forbud. Så du må spørge videnskabsfolkene om, hvor hurtigt de kan gøre det. Mit signal til dem har været: så hurtigt som overhovedet muligt«, siger Dan Jørgensens til Kontant.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce