Annonce
Annonce
Forbrug

En liter flaskevand belaster klimaet lige så meget som en km i bil

Transport og produktion af plastikflasker gøre flaskevand miljøitungt.

Annonce

Se også

Der er blevet udledt mere CO2 i produktionen af de to halvliters flasker vand, du køber på tanken, end når du kører en kilometer i en gennemsnitlig nyere bil.

Når vandet skal på flaske, skal det nemlig først transporteres ind på en fabrik, fyldes på nyproducerede plastikflasker og køres ud i butikkerne.

I 2012 var CO2-udslippet forårsaget af flaskevand oppe over 25 millioner kilo i Danmark.

Det svarer på et år til mere end 94 kilometers bilkørsel i hver eneste af Danmarks 2,3 millioner biler.

Postevand er mere klimavenligt

Det er Berit Godskesen, der er erhvervs-ph.d. fra Hovedstadens Forsyningsselskab HOFOR og DTU Miljø, der har regnet på, hvor meget CO2 der udledes i produktionen af flaskevand. Hun forklarer, at det især er transporten og produktionen af plastikflasker, der koster energi og dermed CO2-udslip.

Og sammenlignet med postevand, er det 900 gange så meget CO2 per liter.

»Postevand koster energi at pumpe op, og der udledes CO2, når det iltes og filtreres på vandværket og derefter pumpes ud til forbrugerne«, siger hun.

LÆS OGSÅSnart kan hovedstadens vaskemaskiner holde 5 år ekstra

Og selvom der også er CO2-udslip, når der for eksempel skal lægges vandrør, er det per liter meget lidt.

»Så hvis man har mulighed for at tage et glas vand fra hanen i stedet for en flaske, er det et bedre alternativ«, siger Berit Godskesen

900 gange mere CO2 end postevand

En liter københavnsk postevand har på vejen fra undergrunden og til kanden på et køkkenbord udledt 0,0002 kg CO2. Køber du to halvliters Kildevæld, er CO2-udledningen 900 gange så stor.

»Flaskevand kan nogle ting, som vandhanevand ikke kan. Du kan købe det i en butik, hvor du ikke lige kan åbne for en vandhane, og når børnene er tørstige, er det jo bedre end sodavand«, siger Berit Godskesen.

LÆS OGSÅ Klarlunds Brevkasse: Det rene drikkevand er ikke en selvfølge

Alligevel betaler det sig altså i CO2-regnskabet, at tænke sig om en ekstra gang, inden man hiver flaskerne ned fra hylden på tanken.

Undlod vi danskere at købe bare halvdelen af de 139,5 millioner liter flaskevand, der blev solgt i 2012, ville det svare til 107 millioner kilometer mindre bilkørsel.

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce