Annonce
Annonce
Forbrug

Små emballager lokker med falske lave priser

Hver tredje forbruger risikerer at blive snydt, fordi de ikke tjekker kiloprisen.

Annonce

Producenten udnytter, at vi ikke umiddelbart kan se forskel på varerne.

Mogens Bjerre, ekspert i detailhandel

Når økovaren er 25 procent mindre end sin konventionelle makker, smørpakken er skrumpet eller den billige dåse indeholder mindre tun, er det let at tro, at prisen er lav.

De mange forskellige pakkestørrelser i butikkerne gør varepriserne svære at gennemskue, for du kan ikke længere regne med, at den lille bakke postej er på 200 gram, at løgene kommer i poser af 1 kilo eller at en juicekarton indeholder 1 liter.

Det viser en tur rundt i diverse supermarkeder, hvor forskellige pakkestørrelser er med til at gøre det lettere at have en lille husholdning eller mindske madspild. Men hvor de mindre pakker også bruges til at få varen til at se billigere ud, end den reelt er.

Producenterne af varerne ved godt, at forbrugerne som regel ikke opdager forskellen, siger lektor ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet, Sinne Smed, der som økonom har styr på butikkernes virkemidler og forbrugernes måder at handle på.

»Man kan ikke sige, det er snyd, hvad butikkerne gør, for man kan jo se, hvad varen koster per kilo. Men de, der sælger varen, ved godt, at forbrugerne som regel ikke opdager forskellen. De udnytter en svaghed hos forbrugerne«, siger Sinne Smed.

LÆS OGSÅFirma skjuler prisstigninger i mindre pakninger

For at opdage prisforskellene på de mange pakkestørrelser, kræver det, at man holder et skarpt øje på kilo- og literpriser. Det er imidlertid ikke alle forbrugere, der gør det, når de handler.

16 procent tjekker sjældent eller aldrig kilo- eller literprisen, når de handler, viser en undersøgelse, som Megafon har foretaget for Politiken. Andre 16 procent undersøger en gang imellem de afslørende priser. Resten oplyser, at de ofte eller altid ser på kilopriser.

Og det er forbrugernes ansvar at se på de priser, som producenter og butikker skal skrive ved eller på varerne, siger seniorrådgiver inden for Fødevarepolitik i Forbrugerrådet Tænk Camilla Udsen.

LÆS OGSÅHer er beviset: Samme pris - mindre indhold

»Men vi opfordrer de handlende til at sætte sig i forbrugerens sted og ikke udnytte de muligheder, der er for fejltolkninger. For eksempel, når de udformer nye emballager med mindre indhold«, siger Camilla Udsen.

Loven hjælper forbrugeren

Ifølge prismærkningsloven skal butikkerne oplyse kilo- og literpriser på de fleste varer, men må også bruge stykpriser og pris per enhed på andre. På varer som vaskepulver og maskinopvask skal der stå pris per vask.

Også når det gælder toiletpapir og køkkenruller, skal du som kunde kunne se kiloprisen på prisskiltene. Ellers er det umuligt at træffe det bedste valg som forbruger.

Kiloprisen  fortæller dig, om rullerne rent faktisk indeholder papir, eller bare er løst rullet. Men det er ikke altid, at butikkerne husker at skrive kiloprisen på prisskiltene. I så fald kan du spørge eller købe dine papirvarer et andet sted. Når butikkerne oplyser om både varens pris og kilopris er det svært for butikkerne at gøre priserne mere tydelige for forbrugerne, mener Lone Rasmussen, der er Markedschef i Dansk Erhverv.

»Der er kommet en større variation i pakkestørrelser, og det er godt både for de mange forskellige typer husstande vi har, og fordi vi gerne vil undgå madspild. Men forbrugerne er nødt til at kende og bruge de redskaber, der er«, siger Lone Rasmussen.

Forbrugerne er vanedyr

Reelt bruger en kunde ganske kort tid på at vurdere den enkelte vare. For det meste køber vi ind på rutinen, påpeger ekstern lektor ved CBS Mogens Bjerre, der er ekspert i detailhandel.

»Vi er jo vanedyr. Vi snyder os selv og vælger bare de varer, som vi føler os trygge ved at tage. Så undersøger vi ikke, om pakken er blevet mindre«, siger han om forbrugerne, som formentlig undersøger kilopriserne mere sjældent, end de selv tror. Vi er nemlig indrettet til at gå efter nemme løsninger.

»Vi forbrugere er ikke dumme, men vores hjerner er dovne. Hvis vi kan klare noget på rutinen, gør vi det. Folk har en fornemmelse af, at de har undersøgt kiloprisen tidligere, og så undersøger de den ikke en gang til«, siger Mogens Bjerre, som gennem mange år har forsket i detailhandel, brands og kunderelationer.

LÆS OGSÅDet daglige måltid er blevet billigere

Rutinernes magt er en vigtig grund til, at mærkevarer kæmper sådan en hård kamp for at få en plads i forbrugerens hjerne. Vores erindringer om en vares smag, duft og udseende spiller ind, når vi vælger varen på et splitsekund. Når firmaer så udvikler en ny version af deres produkt, vil de som regel lave den i det design, kunderne allerede kender.

For eksempel når trestjernet salami kommer i en mere fedtfattig version, der ligner den større pakke til forveksling og koster det samme per pakke. Alligevel viser det sig, at den koster 190 kroner kiloet i stedet for de 155 kroner, som den sædvanlige pakke koster. Eller når der er 175 gram i kartoffel-bacon-leverpostejen i stedet for 200 gram i Stryhns grovhakkede.

»Producenten udnytter, at vi ikke umidelbart kan se forskel på varerne. Som forbrugere navigerer vi i forhold til, at vi altid har købt pålæg til den og den pris. En dag ser vi et nyt produkt med mindre fedt i og tænker, at det er bedre for familien. Og så er det først i forbrugssituationen, at vi opdager, at den ikke rækker så langt«, siger Mogens Bjerre.

Økologiske varer er i mindre pakker

Forbrugernes tærskel for, hvor meget en bestemt vare må koste, er også med til at tvinge virksomhederne til at skrue ned for pakkestørrelserne. De ved, at hvis en vare bliver for dyr, vælger kunderne den fra.

»Der er nogle psykologiske effekter. Hvis en pakke smør kommer over 20 kroner, er den for dyr. Så hellere skære den ned fra 250 til 200 gram. Det opdager folk først, når de skal bage og står der og mangler 50 gram smør«, siger Sinne Smed.

LÆS OGSÅ Priskrig gør øko-varer spiselige for alle

Helt konkret kan forbrugeren være tvunget til at vælge den lille pakke for at få plads på madbudgettet. Har man 100 kroner med at købe ind for, vil man hellere have en lille pakke smør til lav pakkepris, men høj kilopris. Det er dyrere i længden, men godt i øjeblikket.

Derfor er det også lettere at sælge den økologiske eller fedtfattige vare, hvis den har samme pakkepris som sin ikke-økologiske eller federe pendant. Mange økologiske varer er da også pakket i begrænsede mængder, som ikke altid er lige til at gennemskue.

Hvis en pakke smør kommer over 20 kroner, er den for dyr. Så hellere skære den ned fra 250 til 200 gram. Det opdager folk først, når de skal bage og står der og mangler 50 gram smør

Sinne Smed, lektor ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet

Ved de to net med løg, som Lørdagsliv køber, kan man kun se prisen på 7 kroner for den ene og 8 for den anden. Selv hvis man opdager, at den økologiske er 25 procent mindre, kræver det hovedregning på stedet at få styr på prisforskellen.

»Vi ved, at mange mennesker har en bestemt betalingsvillighed, når det kommer til økologi. De vil gerne betale 20 procent mere for den økologiske vare. Men så er det også vigtigt, at man kan se, at den her vare faktisk koster 30 procent mere«, siger Sinne Smed.

Forbrugerrådet: Gør priserne tydelige

Hos Forbrugerrådet Tænk opfordrer Camilla Udsen butikkerne til at gøre prisforskellene tydelige, så forbrugerne ikke selv skal stå i butikken og regne.

»Det er fint, at producenterne er begyndt at lave mindre pakker, som passer til alle husholdninger og medfører mindre madspild. Og det er fint, at man kan købe varer af højere kvalitet, men i mindre mængder. Men det skal være et bevidst valg fra forbrugernes side, om de køber dem«, siger hun.

LÆS OGSÅSpar 5.000 kroner på dine indkøb

Jo mere gennemskuelige priserne er for forbrugerne, jo bedre fungerer konkurrencen på markedet, understreger Camilla Udsen. Så når den enkelte forbruger er kritisk over for priser og pakkestørrelser, er det med til at holde priserne nede på det ellers ret dyre danske marked for dagligvarer. Spørg i butikken, hvis du ikke kan se den rigtige pris, lyder opfordringen fra forbrugernes organisation.

Men det kan også blive dyrt at holde øjnene for stift rettet mod laveste pris.

LÆS OGSÅSinglerne er blevet synlige i supermarkedet

»Mængdetilbud er billige og har en lav kilopris. Men hvis det er varer, der skal bruges, mens de er friske og du bagefter kasserer halvdelen, er det hverken godt for miljøet eller pengepungen«, siger Camilla Udsen.

Redaktionen anbefaler

Firma skjuler prisstigninger i mindre pakninger

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce