Annonce
Annonce
Annonce
Fødevarer

Vin stiger i pris næste år

Det bliver dyrere at drikke et glas vin til maden til næste år.

Gem til liste

Tørke, regn og kulde har ødelagt den europæiske vinhøst. Faktisk skal vi 40-50 år tilbage for at finde en tilsvarende, lille høst. Det lille udbytte har fået priserne til at stige voldsomt.

Frost, hagl, regn, tørke og oversvømmelser har ramt toneangivende vinlande som Tyskland, Frankrig, Spanien, Italien og Portugal - og ødelagt store dele af høsten.

I alt mangler Europa omkring 20 mio. hektoliter vin i år - lige så meget som både Chiles og Sydafrikas vinproduktion tilsammen.

Det skriver DR Nyheder.

LÆS OGSÅStor test: Lavprisbobler trumfer kostbart brus

I England, der har en stor produktion af især mousserende vin, har landets største vingård fuldstændig droppet at høste - for første gang i husets 24 år lange historie.

I Frankrig er udbytterne reduceret mellem 10 og 40 procent. I Spanien er store vinområder som Murcia og La Mancha 30-40 procent under normalen.

Det har fået priserne på druer til at eksplodere.

Slut med helt billige vine
I 2011 fik vindyrkere i Spaniens største distrikt, La Mancha, 35 pesetas for et kilo druer (druer afregnes officielt i landets gamle valuta). I år er prisen oppe på 93 pesetas per kilo.

»Det betyder, at priserne på europæisk dagligdagsvin kommer til at stige en del til næste år«, siger David Tofterup fra Vinnico til DR Nyheder.

Vinnico opkøber og blander vin fra Spanien og sælger det videre til Nordeuropa.

»Det er slut med de helt billige vine - i hvert fald fra Spanien«, konstaterer han.

I Frankrig frygter man, at den elendige høst vil betyde en bølge af konkurser blandt vinhuse i mindre profilerede egne.

LÆS OGSÅDanskerne bruger 'kun' en milliard mere over grænsen end sidste år

Også i Danmark har de kommercielle vinavlere haft - endnu - et elendigt år. Her er årgang 2012 reduceret med 75 procent, vurderer Jean Becker fra Danske Vinavlere.

»Vi regner med at producere 30-35.000 liter i alt i 2012«, siger han og tilføjer, at høsten burde have været 120.000 liter.

Sidste år var udbyttet også minimalt, men alligevel regner Jean Becker ikke med, at vi vil se en konkursbølge blandt de 92 erhvervsavlere, der er i Danmark.

»Det er selvfølgelig ikke meget vin per avler, men i Danmark har det stadig karakter af hobby. De få, der forsøger at leve af det har en stor pose penge med, der holder dem oppe«, siger Jean Becker til DR Nyheder.

PolitikenPlus
  • Ur, unisex *Bulbul er navnet på en fugl, en lille fugl med hanekam og et oppustet ego. På samme tid er det også navnet på nattergalen i persisk og indisk poesi.

    Pluspris 2.000 kr. Alm. pris 2.500 kr. Køb
  • Chart | Art Fair Messen blev allerede i sit første år en stor succes med over 11.000 besøgende i den sidste weekend i august 2013.

    Pluspris 75 kr. Alm. pris 100 kr. Køb
  • Bulldog Det var en varm sommerdag i 2006. På benzintanken midt i København holdt en amerikanerbil.

    Pluspris 800 kr. Alm. pris 920 kr. Køb
  • Twin Peaks Bluray Boks David Lynch' legendariske serie er endelig ude i en ultimativ Bluray boks med hele serien, filmen Fire Walk With Me og en masse hidtil uset ekstra materiale.

    Pluspris 440 kr. Alm. pris 500 kr. Køb
  • Håndklæder Håndklæder i bambus kvalitet, 3 stk. i en pakke. Helt lette og fine håndklæder, som også kan brugers som tæpper, dug eller plaid.

    Pluspris 199 kr. Alm. pris 250 kr. Køb