Annonce
Annonce
Fødevarer

Børn spiser ofte alene

Knap halvdelen af den tid børn spiser aftensmad, spiser de alene, og kun en femtedel af måltidet foregår sammen med både deres far og mor.

Middagsmaden er hellig i de fleste børnefamilier. Som tidspunktet, hvor hele familien er samlet og kan vende dagens begivenheder.

Det er den almindelige antagelse, men en ny analyse fra Rockwoolfonden af danskernes tidsforbrug nuancerer billedet væsentligt.

Analysen viser, at forældre godt nok spiser aftensmad med deres børn, men kun i 60 procent af tiden. En femtedel af tiden er med begge forældre, og de resterende 40 procent er enten med faren eller moren – halvdelen med hver af dem.

LÆS OGSÅDanskerne bruger kun tid på to måltider

»Der er bevaret et fælles aftensmåltid i de fleste familier, men når man ser på, hvordan vi bruger tiden, sidder man ikke sammen og spiser hele måltidet igennem, og der er også en klar arbejdsdeling, så det langt fra er altid at begge forældre er til stede«, forklarer seniorforsker Jens Bonke, som står bag undersøgelsen.

Undersøgelsen siger ikke noget om forældrene i stedet tjekker mail, smører madpakker, eller fysisk er et andet sted, men sikkert er det, at de ikke sidder ned ved måltidet, hvor de kunne føre en samtale, forklarer Jens Bonke.

Inspireret af amerikansk forskning

Tallene er fremkommet ved en stor tidsregistrering blandt 7.000 voksne og 1.300 børn mellem 7 og 17 år.

Fordi forældre og børn fra samme husstand har registeret deres aktiviteter udvalgte dage, kan man krydskøre, hvor meget tid man bruger, hvor det at spise er hovedaktiviteten.

Inspirationen til at undersøge, hvor meget tid forældre og børn bruger på at spise sammen, fik Jens Bonke fra et amerikansk forskningsprojekt. Her filmede man familier, som selv angav, at de havde et fælles måltid, og på optagelserne kunne forskerne så registrere, hvordan forældrene lavede alt muligt andet under det, de oplevede som et fælles måltid.

Undersøgelsen viser i øvrigt også, at skolebørn totredjedele af den tid, de spiser morgenmad, spiser alene. Kun 7 procent af tiden, der spises morgenmad, deltager begge forældre i måltidet.

Tallene afslører i øvrigt også, at fællesspisning både når det angår morgenmad og aftensmad er lige udbredt, eller netop ikke udbredt, hvad enten børnene er små eller store skolebørn.

»Det er altså ikke sådan, at de 7-9 årige får større opmærksomhed end de 15-17årige, når det gælder fællesspisning«, forklarer Jens Bonke.

Madvaner indlæres i barndommen

I Fødevarestyrelsen er ernæringsfaglig medarbejder Trine Grønlund overrasket over tallene, fordi danskerne generelt har et klart ideal om, at man sidder sammen også spiser aftensmåltidet – og at man holder bordskik.

»Det er overraskende, fordi det stadig i mange familier er et ideal, at man bliver siddende ved bordet til alle er færdige. Og det er ikke ligegyldigt, hvilke vaner du får i barndommen, for den måltidsrytme du lærer som barn, er ofte den, du vender tilbage til som voksen, når du selv får børn«.

LÆS OGSÅMåltider: »Jeg elsker at spise i sofaen«

Samfundsforsker Johannes Andersen skrev for et par år siden bogen ’Rundt om bordet’, som var et forsvar for måltidet, som forskeren mener er trængt.

Han kalder tallene for »rystende«.

»Det begynder med morgenmaden, som børnene selv let kan organiserer, fordi det bare er lidt müesli, frugt, en ostemad eller ingenting, og det lette tager man så med til de andre måltider. Vi snyder med frokosten, og i en travl hverdag laver vi også lige noget let til aftensmaden. Men der skal bruges energi på god mad, for at det aftvinger respekt. God mad sætter man sig også og spiser sammen, så det er vigtigt, at børnene får grundlagt en måltidskultur«, mener Johannes Andersen, som er lektor på Statskundskab på Aalborg Universitet.

Redaktionen anbefaler

Danskerne bruger kun tid på to måltider om dagen

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce