Dan Jørgensen madspildsplan starter allerede i børnehaven, hvor børnene kokkerer. Kilde: politiken.tv/Mikkel Fosgrau, Peter Vintergaard

Fødevarer

Forbrugerne belønner supermarkeders kamp mod madspild

Flere og flere butikskæder gør en indsats mod madspild.

Fødevarer

Da supermarkedskæden Rema1000 for seks år siden droppede ideen om mængderabatter for at skære ned på madspild, troede mange af de andre butikker, at de var blevet tossede.

Men i dag har både Dansk Supermarked og Coop deres egne planer om at smide færre varer ud. Og kampen mod madspild er en god forretning for butikkerne, siger ekspert i detailhandel og forbrugeradfærd, kundechef Dorte Wimmer fra Retail Institute Scandinavia.

»Når Netto for eksempel sælger rugbrød til halv pris ud på aftenen, så får de solgt en vare, som de ellers bare skulle smide ud. Og samtidig viser de sig fra en socialt bevidst side«, siger Dorte Wimmer.

Særligt Rema1000 har fået mange point på troværdighedskontoen for sit arbejde mod madspild, vurderer hun.

»Rema1000s kunder er superloyale. De kunder, der handler der, svarer i flere undersøgelser, at de vil blive ved med at handle der, og at de anbefaler butikken til venner og bekendte. Og det skyldes blandt andet indsatsen mod madspild, hvor Rema1000 gik forrest, før nogen andre var begyndt at tale om madspild«, siger Dorte Wimmer.

LÆS ARTIKEL

Irma-butikkerne har altid haft de mest loyale kunder, men det er nyt, at Rema1000 ligger på en klar andenplads i loyalitetsmålingerne med langt ned til andre butikker.

Størst spild i hjemmet

Supermarkederne står for cirka 8,5 procent af de 540.000 ton fødevarer, som hvert år går til spilde i Danmark. Til sammenligning smider husholdningerne 237.000 ton fødevarer ud om året.

Men butikkerne har indflydelse på hvor meget, der smides ud i hjemmene.

For eksempel har Rema1000, Fakta og Netto droppet mængderabatter, så man som kunde ikke slæber flere varer med hjem, end man kan bruge, bare for at tjene et par kroner.

Hos Rema1000 startede opgøret med mængderabatterne med en irritation hos indkøbs- og marketingsdirektør Anders Rene Jensen.

»Jeg skulle købe rugbrød med hjem fra et andet supermarked, og skulle enten betale i dyre domme for et eller tage to. Jeg tænkte, at når det irriterede mig, så havde andre kunder det måske ligesådan«, siger Anders Rene Jensen.

LÆS ARTIKEL

I første omgang tabte Rema1000 på det, fordi de solgte mængdemæssigt mindre. Men forretningen fik mange positive tilbagemeldinger fra kunderne. Dengang var foreningen Stop spild af mad ny og relativ ukendt, men de hjalp Rema med at planlægge overgangen til stykpriser. Og da emnet madspild for alvor kom på den politiske agenda var Rema1000 allerede i gang.

Anders Rene Jensen ved ikke, om butikken direkte har tjent på sine madspildinitiativer.

»Jeg tror da, at det har givet en tilgang af nye kunder. Det handler om på den lange bane at være et sted, hvor kunderne gerne vil komme. Vi har jo haft en god vækst, men det er svært at skille madspild ud fra de andre ting, vi gør«, siger han.

Kædens regnskab viser, at de 250 danske REMA1000 butikker sidste år endte med et resultat på 181 millioner danske kroner mod 130 millioner kroner året før. Samtidig steg omsætningen med 14 procent.

Spis det skæve og det halvgamle

Resten af supermarkederne holdt øje med Rema1000 og fulgte trop.

I alle Coops butikker, som omfatter Fakta, SuperBrugsen og de mindre brugser samt Irma og Kvickly sætter man prisen ned, når den nærmer sig sidste holdbarhedsdato. I det hele taget er datovarer blevet en del af de fleste kæders faste indslag.

Ifølge Coop går tre procent af de fødevarer, der sælges i kædens 1200 butikker, til spilde, og målsætningen er at gøre spildet ti procent mindre år for år. Blandt andet slog butikkerne et slag for enlige bananer, som smides ud i stor stil, fordi forbrugerne hellere vælger bananklaser.

LÆS ARTIKEL

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Også skæve gulerødder har fået en chance for at komme på spisebordene, efter at Kvickly har taget dem ind i sortimentet. Og ideen om også at bruge de skæve og grimme grøntsager og frugter er brugt i udenlandske supermarkeder med stor succes, påpeger Dorte Wimmer.

»Det virker sympatisk, for vi ved jo godt alle sammen, at alle agurker ikke kan være lige. Og samtidig giver det butikken et større sortiment«, siger hun.

Hos Rema1000 kan forbrugerne for eksempel købe små hvidkålshoveder eller andre grøntsager, som før blev kasseret på marken, fordi de ikke nåede standardmål.

LÆS ARTIKEL

På samme måde kan man købe rodfrugter til kilopris, blandt andet til gavn for forbrugere med en lille husstand.

»Rema1000 har på den måde dygtigt gået efter singlerne, som der jo er over en million af i Danmark«, siger Dorte Wimmer.

Kunder med god samvittighed

Kampen mod madspild er en trend, der fulgte i kølvandet på den generelle afsmag for fråds efter finanskrisen. Store øser, bling-bling og statussymboler blev afløst af små biler og mindre forbrug.

»Man kan kalde trenden minimalistisk maksimering, og den handler om at få mest muligt ud af alting. Herunder var det oplagt at få øje på madspild«, siger Dorte Wimmer.

Butikkerne hjælper kunderne med at handle på en måde, så de ikke får dårlig samvittighed. Det kan være svært at leve op til ikke at smide mad ud i husholdningen, men hvis butikken har styr på tingene, er den del i det mindste i orden.

»Vi vil så gerne være snusfornufitige, og det giver os god samvittighed, når vi handler et sted, der har taget stilling til madspild. Det er en form for convenience, at hvis butikken tager sig af det, behøver jeg ikke at tænke på det«, siger Dorte Wimmer.

Mange butikker og kæder har desuden aftaler med sociale tiltag, som får lov at hente de varer, om ellers skulle smides ud. Fødevarebanken er en af dem, som indsamler madvarer fra en række butikker og fordeler dem til sociale væresteder.

LÆS ARTIKEL

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Og i disse dage laver børnehavebørn i Kokkedal mad med frugt og grønt, som Rema1000 ellers skulle have kasseret.

»Det er meget smart at gå via børnene til de voksne. Børnene bestemmer meget af vores forbrug, for nutidens børn bliver set og hørt. De har stor magt, både når det gælder hvor vi handler og hvad der ryger i indkøbskurven«, siger Dorte Wimmer.

Politiken skrev i den oprindelige artikel, at det var Miljøstyrelsens skøn, at forbrugerne stod for 89 procent af madspildet. Det er imidlertid et skøn fra 2008. I dag mener myndighederne, at forbrugerne smider 237.000 ton mad ud årligt, ud af det samlede madspild på 540.000 ton.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce