MADSPILD. Ikke-specialiserede forretninger som kiosker, købmænd, supermarkeder og varehus står for 151.000 ton madspild pr. år
Foto: SARA GALBIATI (arkiv)

MADSPILD. Ikke-specialiserede forretninger som kiosker, købmænd, supermarkeder og varehus står for 151.000 ton madspild pr. år

Fødevarer

Butikkers madspild fylder dagligt mindst 3.000 indkøbsvogne

Supermarkeder smider over 150.000 ton mad ud hvert år, viser en ny rapport.

Fødevarer

Tonsvis af brød, bananer og bøffer ryger i butikkernes affaldscontainere i stedet for i indkøbskurven.

En ny rapport fra Miljøministeriet viser, at supermarkeder og købmænd hvert år smider mere end 150.000 ton mad ud.

Det svarer til, at der hver eneste dag bliver kørt over 3.000 indkøbsvogne fyldt med mad direkte i skraldespanden.

Samlet set havner 288.000 ton madaffald fra servicesektoren i bunden af en container. Dermed står supermarkeder og købmænd for 60 procent af madspildet i hele servicesektoren. Det er mere end engroshandel, hoteller, restauranter, institutioner og kantiner tilsammen.

Til sammenligning er det samlede madspild fra husholdninger 261.000 ton per år. Forbrugerne smider dermed 27.000 ton mindre madaffald i skraldespanden hvert år, end servicesektoren gør.

Dan Jørgensen madspildsplan starter allerede i børnehaven, hvor børnene kokkerer. Kilde: politiken.tv/Mikkel Fosgrau, Peter Vintergaard

Det store madspild i servicesektoren, som rapporten dokumenterer, får miljøminister Kirsten Brosbøl (S) til at kræve handling fra detailhandlens side.

»Det er grotesk, at butikkerne smider så meget mad i skraldespanden. Hvert år bliver der smidt mad ud, der samlet kunne fylde 1,2 millioner indkøbsvogne«, siger hun i en pressemeddelelse fra Miljøministeriet:

»Heldigvis er mange butikker selv begyndt at sætte fokus på problemet. Men der er stadig lang vej endnu, og jeg vil gerne opfordre detailhandlen til for alvor at komme i gang med at forebygge madspild«.

Madaffald afhænger af branchen

Udover de mange tons madaffald, dokumenterer rapporten også, at det afhænger af branchen, om der er tale om madspild eller øvrigt madaffald.

Madspild er fødevarer, der kunne være spist, men i stedet er blevet smidt ud, mens øvrigt madaffald er de dele af fødevarerne, der ikke er beregnet til at spise som blandt andet gulerodstoppen.

Madspildet er størst blandt de virksomheder, der primært distribuerer madvarer til andre virksomheder eller forbrugere.

Det er især hos supermarkeder og engroshandlen, at madspild udgør langt hovedparten af madaffaldet. Næstefter kommer restauranter, hvor mængden af øvrigt madaffald overstiger fødevarer, der kunne være spist, men i stedet er blevet smidt ud.

Også blandt hoteller, kantiner og institutioner fylder øvrigt madaffald en stor del af den samlede mængde madaffald

Miljøministeren ønsker fokus på madspild

Med en ny strategi for affaldsforebyggelse vil miljøminister Kirsten Brosbøl sætte fokus på madspild.

Målet er at reducere madspild i alle led af værdikæden for fødevarer, forklarer ministeren.

»Madspild skyldes ikke kun mange regler eller kræsne forbrugere. Nu giver vi butikkerne helt konkrete råd til, hvordan de kan reducere spildet. Jeg håber, at flere vil gøre mere for at komme butikkernes madspild til livs«.

Kirsten Brosbøl giver eksempler på, at butikkerne blandt andet kan passe særligt godt på skrøbelige varer som frugt og grønt. Og de kan sætte prisen ned på varer, der nærmer sig udløbsdatoen, som nogle supermarkeder allerede gør.

For at sætte mere fokus på madspild vil Rådhuspladsen i eftermiddag summe af mennesker, der bliver bespist med gratis overskudsmad. Det sker ved Danmarks største event mod madspild som Miljøministeriet i samarbejde med forbrugerforeningen Stop Spild Af Mad har arrangeret.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce