Skolemad. Nina Lind Johansen (tv.) og Melanie Louise Madsen (th.) fra Kildevældsskolen i København får madpakke med i skole hver dag. Som regel smurt af deres forældre, men til tider også af dem selv. De ville begge være glade for en madordning på skolen, der i øjeblikket ikke kan tilbyde mad til eleverne i spisefrikvarteret.
Foto: Lars Just

Skolemad. Nina Lind Johansen (tv.) og Melanie Louise Madsen (th.) fra Kildevældsskolen i København får madpakke med i skole hver dag. Som regel smurt af deres forældre, men til tider også af dem selv. De ville begge være glade for en madordning på skolen, der i øjeblikket ikke kan tilbyde mad til eleverne i spisefrikvarteret.

Fødevarer

Skolebørn og forældre sværger stadig til madpakken - men den er ikke særlig sund

På trods af madordninger på landets skoler, holder madpakken ved. Det skal der ændres på, anbefaler eksperter.

Fødevarer

»Det lyder rigtig fint«. Ilona Ewa Baranski svarer veltilfreds, da hun får afsløret dagens menu i kantinen på Mørkhøj Skole. Flæskesteg og alt, hvad dertil hører af tilbehør.

Ilona på 14 er en af de elever i 8. b, der som regel får sin frokost i skolens kantine. Det er nemt, og hun bliver mæt, lyder den simple forklaring. Men Ilona er en af få kantinebrugere i en klasse, hvor madpakken stadig regerer i spisefrikvarteret.

Kun 2 elever i 8. b har lagt madpakken bag sig til fordel for skolens kantineordning, og langt størstedelen medbringer stadig mad hjemmefra så godt som alle skoledage.

»Udskolingen bruger ikke kantinen særlig meget. Der er for tit ting, man ikke gider have«, konstaterer 14-årige Nicoline Lind Hansen. Og hendes klassekammerater nikker bekræftende.

»Når man får mad med hjemmefra, ved man, hvad man får, og at det er noget, man godt kan lide. Men hvis man får penge med til kantinen, og der er lakselasagne, er det jo svært at få noget mad, hvis man ikke kan lide laks«, fortæller Aste Jønsson på 14, der foretrækker den hjemmesmurte madpakke.

Eleverne i 8. b giver et godt indblik i danske skoleelevers frokostvaner, mener forsker og forfatter Jon Fuglsang fra Metropols Institut for Ernæring og Jordemoderkundskab. Han har de seneste 6 år forsket i skolemadsområdet og er ikke i tvivl om, hvor de fleste elever får deres frokost fra.

»Det gør de stadig fra far og mor. De får madpakke med, og den bliver smurt hjemme langt de fleste dage – også på de skoler, der tilbyder måltidsløsninger. Det er det billede, der tegner sig så godt som alle steder«, fortæller Jon Fuglsang.

Vi ser, at de skoler, der har fået gode måltidsordninger, for alt i verden ikke vil af med dem

En Megafon-måling foretaget for TV 2 i sommer viste, at tre ud af fire forældre sjældent eller aldrig gav deres børn penge med til at købe mad i stedet for at få madpakke med.

’Kærlighedsmadpakken’, som Jon Fuglsang kalder den, ses af mange forældre som en måde at give børnene et ekstra skud omsorg på, men set fra et sundhedsperspektiv er de ikke altid den bedste løsning. For selv om madpakkesmørende forældre har de bedste hensigter, bliver børnenes frokoster ofte smækket så hurtigt sammen, at kvaliteten kommer til at halte.

»Til målingen i sommer sagde mange forældre, at de for alt i verden ikke ville undvære at smøre madpakker, men egentlig ikke brød sig om det. Og vi ser generelt et mismatch mellem det, forældrene mener, de serverer, og så det, de rent faktisk ender med at servere«, forklarer Jon Fuglsang.

»Ambitionerne er høje, men i en presset hverdag harmonerer de forståeligt nok sjældent med resultaterne«.

Ærgrer sig over madpakkerne

Fonden Københavns Madhus blev stiftet i 2007 efter beslutning fra Københavns Borgerrepræsentation for sammen med kommunen at fremme en bæredygtig og sund madkultur i kommunen.

Her ærgrer man sig også over, hvor meget danskerne læner sig op ad madpakken, når børnene skal bespises til frokost.

Annonce

»Selvfølgelig er der dejlige madpakker, og de fleste forældre gør sig også rigtig umage. Men ofte bliver madpakken et alt for stort kompromis, og der er også rigtig stor social forskel på, hvilke madpakker børn får«, forklarer direktør Anne-Birgitte Agger.

Især for de større elever på landets folkeskoler bliver frokostmåltidet nemt en tvivlsom affære set fra et sundhedsperspektiv.

På Mørkhøj Skole mindes 8. b’s elever, hvordan tilladelsen til at forlade skolens område i 7. klasse førte til mindre folkevandringer mod det lokale bageri.

»Den første måned var der rigtig mange, der gjorde det«, forklarer Ilona Ewa Baranski, inden hun rettes af sin klassekammerat, der mener, at der nok snarere var tale om det første år.

Og mens der er uenighed om tidsrummet, er der enighed om, hvad der blev købt mest af.

»Man kan få 4 cookies for 12 kroner. Og et kanelbrød koster 22«, vejleder Nicoline Lind Hansen.

Meget mad væk fra hjemmet

Skolereformens indtog betyder ifølge Jon Fuglsang, at elever nu skal have over halvdelen af deres måltider væk fra hjemmet. Det lægger øget pres på skolemadens kvalitet og gør det ekstra problematisk, at mange må klare sig igennem skoledagen på to rundtenommer med leverpostej og agurk.

En opgørelse fra Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug viser, at op mod 64 procent af landets folkeskoler tilbyder en frokostordning. Men ifølge Jon Fuglsang har de færreste tilstrækkelig fokus på sund kost, og det er med til at give især forældre et negativt syn på skolemadsordninger.

SE OGSÅ

»Mange forbinder det med dårlig mad, og der er også alt for mange eksempler på ordninger, der ikke er ambitiøse nok. Mange skoler har en grad af kantineordning, men de får ofte ingen støtte og skal fungere på markedsvilkår, og så tilbyder de varer, som de ved sælger. Pizzaslices, pølsehorn og andre ting, hvor kvaliteten set fra et sundhedsperspektiv er ret lav, og hvor maden ikke adskiller sig meget fra det lokale pizzeria«, forklarer Jon Fuglsang.

At de fleste elevers frokost langtfra strutter af sundhed, skinner igennem, når man kigger på energiniveauet i klasserne. Tidligere på året viste en undersøgelse fra Nationalt Videncenter for Kost, Motion og Sundhed, at 75 procent af folkeskolens elever føler sig sultne i løbet af dagen, mens 93 procent føler sig trætte.

Ifølge Jon Fuglsang er forældre nødt til i højere grad at bifalde sunde skolemadsordninger, når de bliver indført, hvis deres børn skal sikres en sund og nærende frokost til de lange skoledage. For selv om meget kantinemad lever op til sit dårlige ry, er der samtidig rigtig mange solstrålehistorier at berette om.

»Vi ser, at de skoler, der har fået gode måltidsordninger, for alt i verden ikke vil af med dem. Og det samme gælder for forældrene. Når først de ser, at ordningen fungerer, at prisen ikke vælter budgettet, og at børnene får noget godt at spise, bløder de også op omkring kantineideen«, forklarer han og bakkes op af Københavns Madhus, der har gjort sig samme erfaringer efter at have bredt madordninger ud til op imod 60 skoler i hovedstadsområdet.

Annonce

Annonce

De fleste elever i 8. b på Mørkhøj Skole er også overbeviste om, at deres forældre gerne ville betale de 15 kroner, en portion frokost koster i skolens kantine. At så få vælger at gøre det, skyldes snarere, at eleverne selv vælger det fra.

»Engang kunne man også få lidt usundt dernede. Og det smager tit lidt bedre, når det er usundt«, indrømmer Tobias Fischer Bruun.

Modstand og brokkultur er dog noget, selv de bedste og mest ambitiøse kantiner må stå igennem, mener Jon Fuglsang. Græsset er altid grønnere andre steder, påpeger han; en konklusion, der bakkes op, hvis man slår et smut forbi 7. a fra Kildevældsskolen på Østerbro.

Her hersker madpakken også: Samtlige elever har den med i tasken hver dag eller næsten hver dag, men netop her er der en indlysende grund til de mange madpakkespisere.

Investeringer, der ikke er råd til

Kildevældsskolen er nemlig en af de tilbageværende skoler i København, der ikke har mulighed for at tilbyde en skolemadsordning. Og derfor møder eleverne i 7. a menu fra Mørkhøjs kantine med en noget anden reaktion end Mørkhøjs egne elever.

»Ej, hvor luksus! Hvordan kan de klage over det? Det er mega lækkert«, lyder den umiddelbare vurdering fra flere.

Eleverne i 7. a savner muligheden for at få et alternativ til madpakken, der ikke kommer fra det lokale pizzeria. Og Mørkhøjs kantine ville de ifølge dem selv være meget tilfredse med.

»Jeg tror også, mine forældre ville have det okay med det, fordi de ville vide, at det var ordentlig mad, vi fik serveret herovre. Det er i hvert fald bedre, end når vi en gang imellem går ned og spiser pizza, eller når nogen slet ikke får mad«, fortæller Melanie Louise Madsen på 13.

Så godt som alle elever i 7. a ville efter eget udsagn bruge kantinen, hvis de havde en med ordentlig mad og gode priser, og for omkring halvdelen ville den sågar blive den primære kilde til skolemad, hvis det stod til dem selv.

Men der er lang vej endnu, før skolemadsordninger med sund, indbydende kost kan blive hverdag på de mange skoler, der stadig ikke har det, vurderer Københavns Madhus baseret på deres erfaringer fra Københavns Kommunes folkeskoler.

»Det kræver en investering, enten kommunalt eller på de enkelte skoler. Og det er jo en investering i de her børns folkesundhed. Man kan ikke lykkes med gode måltider til alle skoleelever, hvis forældrene skal betale fuld pris for maden. Det er derfor, Københavns Kommune har valgt at investere i skolemaden«, forklarer direktør Anne-Birgitte Agger.

Hos Fødevarestyrelsen er man også opsat på at sikre folkeskoleelever noget ordentlig skolemad. Alligevel kommer madpakken formentlig til at trone videre på toppen af de fleste danske skoleelevers frokostmenu i den nærmeste fremtid.

For selv om Anne Lind Hermansen fra styrelsens børn og unge-team er enig i, at gode og sunde madordninger bestemt kan være succesfulde, mener hun ikke, at der er entydige beviser på, at det nødvendigvis er den helt rigtige løsning for alle.

»Det er en kommunal beslutning, hvilke madordninger der skal være på skolerne. Vi vil ikke blande os i, om børn får sund og velsmagende mad fra en madpakke eller en madordning, men vi vil gerne understøtte og inspirere kommuner, skoler og forældre til at skabe gode rammer for skolemad. Nationalt er der ingen hensigt om statsfinansieret skolemad«, forklarer hun.

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Emil Stenz, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Mest læste

Annonce

Forsiden

    Dansker efterlyst

    Jakob Nielsen

    Redaktionschef

    Eurpols julekalender

    Julen er mordernes tid. I hvert fald hos Europol, der har lagt årets vildeste julekalender på nettet: bag hver eneste låge gemmer sig en af Europas mest eftersøgte personer. I dag er det en dansk efterlysning: