Lågekalenderen i 3D er fra 1943. Den kan ses i Den Gamle By i Aarhus, som har julepyntet historiske huse, så man frem til 30. december kan opleve, hvordan julen har set ud de seneste 400 år.
Foto: Den Gamle By

Lågekalenderen i 3D er fra 1943. Den kan ses i Den Gamle By i Aarhus, som har julepyntet historiske huse, så man frem til 30. december kan opleve, hvordan julen har set ud de seneste 400 år.

Jul

Traditionsforsker: »Julen overlever nok også, hvis julepynten næste år skal være pink«

Juletraditioner følger tidens strømninger og er i konstant forandring. Det gælder også julepynten. Verdens første julehjerte, der er flettet af H.C. Andersen, har for længst har fået følge af stjerner i plexiglas og kinesiske plastikkugler.

Jul
FOR ABONNENTER

Meget er sket, siden almuen strøede halm på gulvet julenat og lagde hjemmets fineste dug på bordet, når der skulle pyntes op til jul. I dag kan det næsten være svært at se den pæne juledug for kunstige lys, spraymalede kogler, rensdyr med imiteret pels og svampe i porcelæn arrangeret i overdådige opstillinger på julebordet.

Stadig flere interiør- og designfirmaer synes at lancere deres egen julekollektion, og fordi vi begynder at jule allerede i slutningen af oktober, har vi god tid til virkelig at købe ny pynt og pynte solidt op. For hvad er en jul uden alle de små og store dekorationer i gadebilledet og ikke mindst derhjemme? Pynt, der minder os om, at vi er i gang med årets største højtid, der er den mest traditionsbundne af alle højtider. Eller er den nu også det?

Nej, lyder svaret, hvis du spørger traditionsforsker Charlotte S H Jensen, der er ansat på Nationalmuseet, hvor nogle af landets ældste julegenstande er udstillet.

»Julen og dens pyntetraditioner er som andre traditioner i evig forandring. Julen har altid været meget ’omstillingsparat’. Traditionen med juletræet kommer for eksempel fra Tyskland og er kun cirka 200 år gammel. Adventskransen, der for alvor blev udbredt omkring Anden Verdenskrig, er også fra Tyskland, hvilket krigen taget i betragtning kan synes lidt underligt. Men man kan sige, at skikken fik en dansk tone, fordi vi bandt røde bånd i kransen og satte hvide lys i«, fortæller Charlotte S H Jensen.

Få fuld adgang om mindre end 2 minutter

De hurtigste bruger mindre end 1,3 minutter på at blive abonnent og få fuld adgang til Politiken i en måned for bare 1 kr.

Bliv abonnent for 1 kr

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce