Annonce
Annonce
Annonce
Livsstil

Test: Økoand basker sølle konkurrenter af julebordet

Gå efter en landand, hvis du vil tilberede en traditionel julemiddag, råder dommerne i Tjeks blindsmagning af otte ænder fra supermarkedernes frysediske.

Gem til liste
Vi tester

Juleænder

      Sådan gjorde vi

      Lørdagsliv købt otte dybfrosne ænder i supermarkeder og bad tre dommere om at blindsmage dem:

      Benny Friis Jensen of Gert Larsen, begge er kokkefaglærere på Hotel- og Restaurantskolen i København, og kokkeelev Anne-Mone Spanggaard.

      Ænderne blev tøet op og derefter fyldt med æbler og svesker og langtidsstegt ved 140 grader i mindst 4 timer alt efter størrelsen.

      Dommerne blev bedt om at vurdere ændernes udseende, duft, smag og eventuel bismag samt kødets konsistens og andre bemærkelsesværdige karakteristika. De skulle også give hver and en samlet karakter mellem 1 og 6, hvor 6 er bedst.

      I de tilfælde, hvor flere ænder har fået samme bedømmelse, står de oplistet efter kilopris med den billigste and først.

      Duften af juleaften er intens i køkkenet på Hotel- og Restaurantskolen i København.

      Her ligger otte stegte ænder på rad og venter på at blive prøvesmagt af kokkefaglærerne Benny Friis Jensen og Gert Larsen og kokkeelev Anne-Mone Spanggaard. Samtlige ænder har været dybfrosne og er købt i supermarkeder.

      Desværre lever fjerkræenes smag ikke helt op til duften. Flere af fuglene smager ganske enkelt af for lidt, mener dommertrioen. Nogle af dem er helt lyse i kødet og minder mere om en kylling.

      »Kødet skal blandes godt med kartofler, sovs og rødkål for at komme til at smage bare lidt af julemiddag«, påpeger dommertrioen.

      LÆS OGSÅMarcipan-test: Den dyreste får hug - de billigste vækker stor begejstring

      Én and skiller sig dog positivt ud fra resten af flokken. Fagfolkene er helt enige om, at den økologiske danske landand, som fås i blandt andet Føtex, smager godt, og at kødet har den rette konsistens.

      »Den er helt i orden og passer godt til en dansk julemiddag. Den er dog ret lille, så regn kun med and til tre personer«, noterer Benny Friis Jensen.

      Landand til jul
      Kokkefaglærerne råder forbrugerne til at gå efter en landand, hvis de vil tilberede en traditionel julemiddag. De sælges også under betegnelser som pekingand eller cherry valley-and.

      »Den kan sædvanligvis tåle at blive stegt i lang tid, bl.a. fordi en del af fuglens fedt sidder i selve kødet«, forklarer Gert Larsen.

      Anderledes forholder det sig med ænder af sydeuropæisk oprindelse, f.eks. berberiand og mulard. De er i højere grad fremavlet til tilberedning af rosastegt andebryst og confiterede andelår og har mere fedtfattigt kød, men til gengæld et tykkere fedtlag udenpå.

      »Det lyder jo fint med en fransk berberiand, men der er overhængende risiko for, at brystkødet bliver knastørt, når man steger den på dansk julemiddagsmaner«, advarer Benny Friis Jensen.

      LÆS OGSÅStor test af dåsetomater: Fra »intens tomat« til »sur cigar«

      I testen går det ud over bedømmelsen af den økologiske mulard-and fra Irma, som ifølge dommerne ville vinde gevaldigt ved en mere nænsom tilberedning, f.eks. en kogning i eget fedt.

      »Men det har forbrugerne jo ikke en jordisk chance for at vide, når de haler anden til julemiddagen op af frysedisken«, indskyder Gert Larsen.

      Han og Benny Friis Jensen er kyndige andetilberedere fra tidligere job i kokkefaget.

      »Pyh, hvor kunne man være træt af udsigten til stegt and juleaften, når man havde anrettet and til julefrokoster halvanden måned i træk«, husker Gert Larsen.

      Benny Friis Jensens juleandsrekord var det år, da han tilberedte to ton ænder til mad ud af huset.

      Svind omkring 50 procent
      Anne-Mone Spanggaard konstaterer, at et par af ænderne godt kunne trænge til en barbering: Der er mange fjerrester på den økologiske Irma-and og den fritgående fra SuperBrugsen.

      »Det er ikke lækkert. Så skal man i gang med pincetten midt i alle forberedelserne til julemiddagen«, siger hun.

      De otte ænder bliver vejet før og efter stegningen, og de fleste smider omkring 50 procent af kropsvægten under opholdet i ovnen.

      »Det er et normalt svind, som man må regne med, uanset hvordan man tilbereder anden«, konstaterer Benny Friis Jensen.

      LÆS OGSÅChaien er for tynd, for sød, for bitter ...

      Navne som Julius, Anton og Oscar kan lede tankerne i retning af kernedanske drenge, men flertallet af ænderne i testen er faktisk opvokset og slagtet i England eller Tyskland. Vinderanden er opdrættet i Danmark, men slagtet i Tyskland, da der ikke længere findes andeslagterier i Danmark. Økoanden fra Irma er dog slagtet i Danmark, da der er mobile andeslagtere, som kan klare begrænsede slagteopgaver.

      De forholdsvis små ænder på 2.400-3.200 g i Lørdagslivs test har typisk levet cirka 8 uger inden slagtningen. Vil man have en mere kødfuld and, kan man vælge de lidt større ænder, som har levet 14 uger og vejer 3-4 kg efter slagtning, lyder det sidste råd fra Benny Friis Jensen.

      Research: Camilla Mejlvang

      Rappe spisevaner

      Danskerne spiser årligt 1,6 millioner hele ænder. Det svarer til 7.000 ton and eller knap 1,3 kg per person.

      Godt 40 procent af ænderne er dansk producerede. De danske ænder er typisk af racen pekingand.

      Sidste år viste en repræsentativ befolkningsundersøgelse fra Landbrug & Fødevarer, at 65,5 procent af danskerne ville spise andesteg juleaften.

      Se, hvordan du tilbereder en stegt and på politiken.dk/mad

      Kilder: Rose Poultry og Food Culture

      PolitikenPlus
      • Søren k påskebord Slip for at stå i køkkenet og få lækker mad, der er lige til at stille på påskebordet.

        Pluspris 220 kr. Alm. pris 269 kr. Køb
      • Skammel Étbenet skammel til opgaver i de lave højder. Den étbenede skammel følger kroppens bevægelser når du vipper og drejer på den unikke, buede fod. Sid godt og undgå belastninger på ryg og knæ.

        Pluspris 269 kr. Alm. pris 319 kr. Køb
      • Wild Card Køb dit Tivoli Wildcard til Pluspris - kun 725 kr. og få fri entré til Tivoli i hele 2014 ? både sommer, i efterårsferien og til det hyggelige julemarked.

        Pluspris 725 kr. Alm. pris 850 kr. Køb
      • Sidetaske Funktionel sidetaske fra Eastpak i retro look, og med mange praktiske detaljer. Tasken er produceret i slidstærkt polyester og fås i to farvekombinationer.

        Pluspris 595 kr. Alm. pris 699 kr. Køb
      • Skridttæller Smart skridttæller, Omron Walking style one 2.1, som skal klipses fast på bukselinningen.

        Pluspris 165 kr. Alm. pris 195 kr. Køb