Foto: RUNE PEDERSEN
Livsstil

Bedste frostpizza leverer Rema1000

Frostpizza er glimrende til tømmermænd, men de billigste er næsten uspiselige.

Livsstil

Der går en klar skillelinje ned mellem de gode og de dårlige i Politikens test af frostpizzaer.

Der er dem, der ikke ligner andet end et sørgeligt restprodukt fra pizzaindustriens spruttende samlebånd. Og så er der dem, der rent faktisk godt kan spises og til forveksling ligner en hjemmelavet pizza. Her udmærker Rema1000's Modena Bolognese sig - den minder om rigtig mad.

Sådan er det overordnede indtryk, Politikens tre testpersoner står tilbage med efter at have gnasket sig igennem otte af supermarkedernes bud på en hurtig smag af det italienske køkken.

LÆS OPSKRIFT Ingen af pizzaerne er dog rigtig gode, er de tre testpersoner enige om. Men det forventer man heller ikke af en frostpizza: »En frostpizza køber man, når man totalt mangler inspiration og energi. Typisk når man har tømmermænd. Du skal have stillet nogle helt basale behov med masser af fedt og salt, hvor du skyller den ned med store mængder cola«, siger Simen Thunberg, der igennem de sidste mange år har gnavet sig igennem et utal af færdiglavede frosne pizzaer. Den samme holdning har smagsholdets anden erfarne pizzaspiser, Jonas Haahr Petersen: »Det ligger ligesom i hele genren frostpizza, at det ikke er noget, man køber for smagen, men at det mere handler om bekvemmeligheden eller prisen. Det er ikke rigtig mad«. Men det er faktisk, hvad testens bedst vurderede pizza viser sig at være. Pizza Modena Bolognese til 24,95 kroner i Rema 1000 er den pizza, dommerne i testen synes bedst om.

LÆS ARTIKEL

»Pizzaen ser frisk ud, og det er rigtige og genkendelige råvarer ovenpå. Og den smager af det, man kan se. Det er faktisk en fin spiseoplevelse og minder om rigtig mad«, lyder dommen fra Gorm Wisweh, der vurderer pizzaerne med professionelle briller. Til daglig driver han den italienske restaurant Magstræde 16 i København, der har specialiseret sig i at bage gourmetpizzaer.

Færdigretten fra Rema 1000 vækker så stor begejstring hos Jonas Haahr Petersen, at han giver den topkarakter:

»Jeg synes næsten, den ser hjemmelavet ud«.

Alle pizzaerne i testen er af typen bolognese, og generelt strækker producenterne bag de otte pizzaer begrebet for den italienske kødsovs til langt over bristepunktet.

LÆS TJEK

»På de fleste pizzaer er der bare hakket kød ovenpå, men det er altså ikke nok til, at man kan kalde det bolognese. Som minimum bør der være en smag af kød kogt med nogle tomater, og man bør kunne fornemme noget basilikum«, siger Gorm Wisweh.

Ifølge testpersonerne er bolognese også et noget dristigt valg, når man er ude at købe frostpizzaer. Det stiller nemlig både krav til, at pizzafabrikken formår at lave en god kødsovs og kan bage en fornuftig pizza.

»Det er lidt ligesom at købe to færdigretter på en gang. Hvis en af dem er dårlig, så er det hele dårligt«, siger Jonas Haahr Petersen.

Polske pizzaer skuffer

Og det viser sig, at pizzatesternes mistillid til pizzaindustriens evne til både at mestre kødsovs og pizzabagning er berettiget, når det kommer til testens dårligst vurderede pizzaer. X-tra Pizza Bolognese kan man få tre af i Kvickly for blot 22,50 kroner og er dermed testens billigste. Frostpizzaerne er lavet i Polen, og ifølge de tre testere burde pizzaerne aldrig have fundet vej over grænsen til Danmark. »Åh, den har jeg virkelig ikke lyst til at smage på«, fyger det ud af Simen Thunberg, da den dampende pizza bliver sat foran ham.

LÆS TJEK Heller ikke testholdets pizzakok, Gorm Wisweh, kan finde på positive ord at sige om den billige pizza: »Det er en imponerende dårlig pizza. Den ser bleg og industriel ud. Brødet smager som et billigt flute, og hele pizzaen har en sur smag«. Selv om frostpizzaer typisk er tænkt som en billig og hurtig måde at få et måltid mad på, er der et par af dem, der skiller sig ud både i pris og ambitionsniveau. Testens dyreste pizza er fra Hanegal og koster 38,95 kroner i Øko Best. Den er økologisk og med koldhævet bund af hvede- og durummel. Den økologiske pizza er dog også den, der deler dommerpanelet mest. »Den har en sindssygt mærkelig og ubestemmelig smag, der overdøver det hele. Jeg tror, det er smagen af fersk kød«, siger Jonas Haahr Petersen og giver pizzaen bundkarakter. Gorm Wisweh er også forvirret over smagen og synes mest af alt, at den smager fordærvet.











Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS TJEK

Den koldhævede pizza lægger sig dog helt anderledes i munden på Simen Thunberg, der mener, at det er en af de bedste af alle pizzaerne:

»Den ser godt ud, og der er rigtig kødsovs på den. Det er den af pizzaerne, der minder mest om en rigtig bolognese«.

Research: Camilla Mejlvang

NYHEDSBREV:Få tjeks daglige nyhedsbrev i din mailboks

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce