Bruno Larsen på 90 år, får sig en lille lur ved bordet. på plejehjemmet "Lotte" på Frederiksberg.
Foto: PETER HOVE OLESEN

Bruno Larsen på 90 år, får sig en lille lur ved bordet. på plejehjemmet "Lotte" på Frederiksberg.

Livsstil

Sådan bliver du 100 år

Træk på skuldrene og sig pyt ad ting, du ikke kan ændre på. Så bliver du gammel.

Livsstil

Er du god til at trække på skuldrene ad ting, du alligevel ikke kan ændre, så er chancen for at blive 100 år langt større, end hvis du foretrækker at sige øv. Samtidig bliver livet bedre.

Det vurderer flere eksperter, som 24timer har talt med.

Ifølge aldringsekspert og læge Henning Kirk kommer det direkte til udtryk i forskellen på kønnenes levealder.

Bestemmer selv 'sidste salgsdato'
At kvinder i gennemsnit lever fem år længere end mænd og er i stort overtal blandt 100-årige er nemlig tæt forbundet med deres evne til at tackle modgang.

»Kvinder mestrer alt fra sygdom til skilsmisser langt bedre end mænd. De har lettere ved at tilpasse sig nye situationer og acceptere ting, de alligevel ikke kan ændre på. Den evne er af virkelig stor betydning, når vi ser på 100-årige,« siger Henning Kirk.

I det hele taget har vi selv stor indflydelse på, hvilket årstal der kommet til at stå på gravstenen.

Generne giver kun 25 procent af forklaringen, og lader man være med at blive storryger, alkoholiker eller alt for overvægtig, så er man allerede godt på vej op i årene. Især hvis man husker det lyse sind.

Kvinder bedst til at bede om hjælp
Professor Kaare Christensen fra Dansk Center for Aldringsforskning ved Syddansk Universitet mener også, at kvinderne har bedre chance for det.

»De har bedre netværk og tør indrømme, når det går dårligt, og de har brug for hjælp. Derfor tackler de også tabet af ægtefælle langt bedre end mænd,« siger han til 24timer og tilføjer, at fysisk og intellektuel aktivitet også er afgørende faktorer.

Og den gode nyhed er, at vi ikke kun kan se frem til ekstra leveår, men også år med bedre helbred og mere livskvalitet. For de fleste bliver alderdommen langtfra trist, forklarer forskningsleder Henrik Brønnum-Hansen fra Statens Institut for Folkesundhed.

100-årig kommer til at arbejde
»100-årige kommer til at mødes med jævnaldrende og fortælle hinanden historier om gamle dage over god mad og et glas rødvin. De vil have masser af muligheder.«

Henning Kirk er enig:

»Mange 100-årige vil kunne fungere på arbejdsmarkedet og bruge deres fritid på at lave regnskaber for en virksomhed eller skrive en bog. De vil få et liv, som de færreste har drømt om.«



Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce