Affaldssortering. Regeringen vil have os til at genbruge mere affald. Det har de gjort i årevis på kollektivet Svanholm. Hvordan fortæller de os, når vi besøger dem.
Foto: Katinka Hustad

Affaldssortering. Regeringen vil have os til at genbruge mere affald. Det har de gjort i årevis på kollektivet Svanholm. Hvordan fortæller de os, når vi besøger dem.

Her er de lokale mestre i at genbruge skrald

Storkollektivet Svanholm har mange års erfaring med sortering og genanvendelse af skrald.

Livsstil

To blå plastikposer dingler let fra Toke Baillies hånd, og ingen af dem er proppede, selv om familien ud over ham og hans kone, Lea, tæller sønnerne Elias, Isaac og Samuel på fire, otte og ti år.

Her i familien er tjansen med at bære skraldet ud ikke tung. Typisk er det kun nødvendigt at tage turen fra lejligheden i portnerboligen til kollektivets containere et par gange om ugen.

»Som familie har vi væsentlig mindre affald i dag, end før vi flyttede til Svanholm. Det skyldes især, at vi næsten ikke har emballage fra mad«, konstaterer Toke Baillie.

Kollektivets beboere får nemlig aftensmad fra et storkøkken, som på grund af en høj grad af selvforsyning og stordriftsfordele kun har begrænset spild.

Pap og dåser sorteres fra, stedets hobbygrise fodres med det, som de må få, og organisk affald, der tidligere blev komposteret, sendes til det lokale biogasanlæg.

Svanholm, der er langt foran samfundet i almindelighed, når det gælder økologi og energi, har også gode erfaringer med affaldssortering og deler dem gerne med andre, nu hvor genanvendelsesprocenten for danske husholdninger skal øges fra 22 til 50 på under ti år.

LÆS ARTIKEL

»Vi må være lokale mestre i at sortere affald, og det er en forudsætning, hvis der – som regeringen ønsker – skal brændes mindre og genbruges mere«, skrev kollektivet til os og inviterede os på en tur rundt i stedets netop opgraderede genbrugsareal.

Velordnet genbrugsmekka
Blade i blussende kulører på den våde jord foran godsets hovedbygning dufter af cyklus og sammenhæng på en måde, der tydeliggør ansvaret for naturen uden i øvrigt at gøre væsen af sig. Til højre for midteraksen ligger de om ikke hellige, så i hvert fald overdækkede haller, der beskytter alt det, kollektivets beboere selv kan genbruge fra byggematerialer over elektronik til tøj. Sorteret efter alle kunstens regler som på en bedre genbrugsplads.



Skilte med ’elektronik virker’ og ’elektronik defekt’ sikrer aftagere mod skuffelser, hvis de ikke er gode til at reparere.

Mangler man et stykke tagrende, viser et oversigtsskema, at man skal kigge på reolen ved G28, og gælder jagten en termorude eller en vandhane, er placeringen også bekvemt angivet med bogstaver og numre. Spar ressourcer og penge


»Vores væsentligste erfaring er, at det skal være let og ligetil at sortere affald og finde det, man skal genbruge«, siger rundviseren, der arbejder med bæredygtig vedligeholdelse og udviklingen i Svanholms bygningsgruppe.

På den baggrund fastslår han, at hvis regeringen skal nå sit mål, skal det være let og ligetil for borgerne at bidrage. Så let, at andre løsninger ikke frister. Koster det 10 kroner at aflevere 1 kilo farligt affald, går det galt, for så vil mange sende det ud med det almindelige affald.

Hellere betale en 5’er i pant, når man køber en spand maling, og få den retur, når man rydder op på hylden med den slags.



Toke Baillie medgiver, at det ikke nødvendigvis er let at udvikle velfungerende løsninger, men når det sker, er gevinsten til gengæld stor. Både i forhold til bæredygtighed/ressourcer og økonomisk for den enkelte.

»Tøjgenbrugsen har sparet vores familie for mange udgifter til tøj og sengetøj, og jeg har selv bygget en del møbler af genbrugsmaterialer«, siger Toke Baillie, der er uddannet møbel- og industriel designer og har boet på Svanholm i seks år.



Masser af beboere har oplevet et stik af fortrydelse, når de ser, hvor flot andre har sat deres kasserede kommode i stand, men alle bliver glade, når de ser deres tøj eller ting blive brugt af andre.

Efterårsferien har skruet ned for aktivitetsniveauet, så der er roligt på rundturen. Undtagen da vi besøger tøjgenbrugsen på 1. sal, hvor Tokes otteårige søn, Isaac, og drengene Pajo og Viggo slutter sig til selskabet.

»Isaac synes, der er super meget fedt tøj heroppe. Han kommer slæbende med de mærkeligste ting og sager, som han synes er vildt cool, og sådan har en del af børnene det«.

Interessen er så stor, at drengene til fortrydelse for dem, der holder orden i det afleverede tøj, nogle gange slanger sig ind i ’butikken’ gennem et minimalt hul i trævæggen. Med en fotograf i nærheden er fristelsen til udklædning stor, så de tre poserer velvilligt med deres fund. Orden og system

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Ud over rum med byggematerialer, vvs-udstyr, træ, elektronik og andet, som folk på Svanholm måtte få brug for, omfatter arealet en afdeling til affald, der hentes af kommunen, afleveres på genbrugsstation eller sælges.

At blot en enkelt rød coca-cola-dåse putter sig mellem flasker, der overvejende har indeholdt økologisk øl og saft, i en af de kasser, der er stillet op langs husmuren til formålet, vidner om, at den grønne tankegang er dybt forankret i Svanholm.

Den sirlige orden er også et tegn på, at kollektivet netop har sat gang i en kampagne, der skal skabe endnu større bevidsthed om affald og genanvendelse.

LÆS OGSÅ En kunstner har malet nogle flotte skilte, som opsat på en hvid gavl med motiver og pile viser, hvor henholdsvis møbler, byggematerialer, skrot, pap og farligt affald skal placeres. Sidstnævnte finsorteres i batterier, maling, kemisk affald, glas/porcelæn, ledninger, lysstofrør samt pærer/lyskilder.

Der er særlige beholdere til jernskrot, glas og pap, som genanvendes. Grønne containere til det organiske affald, der sendes til biogasanlæg, og en enkelt blå til kategorien småt brændbart, der ryger til almindelig forbrænding.

I en indhegning holder tre fedesvin siesta i halmforede sheltere. Seks artsfæller er blevet slagtet, men disse tre har endnu et par uger at grynte i. De har tydeligvis ingen planer om at bevæge deres tunge kroppe ud i lyset, så vi kan få en fornemmelse af, hvor store flæskestege en lille del af køkkenaffaldet bidrager til.



Toke Baillie er bevidst om, at almindelige husholdninger hverken kan holde svin eller etablere store lagre, men de kan lade sig inspirere af kollektivet.

Byboer kan holde høns, boligforeninger kan sagtens indrette en mini-genbrugsstation, og andelsforeninger kan oprette et fælles cykelværksted.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce



Sådan et passerer vi på sidste del af turen, som tilbagelægges på stier, der sikkert har fået eventuelle huller udbedret med vejfyld af skårede tallerkener.

Vi kommer også forbi en garage med lånecykler til gæster, en stor overdækket tørresnorshangar og et legehus af genbrugsmaterialer, men ifølge vor rundviser er Svanholm »slet ikke i mål«, når det gælder genanvendelse:

»Vi kan blive meget bedre og har mange planer, blandt andet om at genanvende plast.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce