Overtro. Næsten hver anden dansker vil ikke udelukke, at der findes overnaturlige fænomener.
Foto: Anders Rye Skjold Jensen

Overtro. Næsten hver anden dansker vil ikke udelukke, at der findes overnaturlige fænomener.

Livsstil

Hver syvende dansker tror på ånder, spøgelser og skytsengle

Næsten halvdelen af danskerne vil ikke fuldstændigt afvise overnaturlige fænomener. Mennesker har behov for at tro på noget. I dag gør vi det bare på en anden måde, forklarer forskere.

Livsstil

Tror du på overnaturlige fænomener? Nej, slet ikke, lyder svaret fra 53 procent af danskerne. Men hver 7. dansker (14 procent) tror fuldt og fast på overnaturlige fænomener som eksempelvis spøgelser, ånder, skytsengle, clairvoyance eller lignende, mens hele 30 procent ikke vil afvise tanken. Tre procent svarer »ved ikke«.

Dermed er næsten halvdelen af danskerne åbne for, at der findes overnaturlige fænomener, viser en ny måling lavet af Megafon for Politiken i anledning af Halloween.

»Der er hos mennesker et helt basalt behov for at tro på et eller andet. Mennesket har ifølge teologien en indbygget længsel efter Gud. Nu, hvor færre går i kirke, retter mange troen mod en bredere åndelighed, fordi vi har behov for at tro«, lyder en mulig forklaring på de mange alternativt troende danskere ifølge Niels Christian Hvidt, der har en teologisk doktorgrad og er lektor ved forskningsenheden for Almen Praksis på Syddansk Universitet.

Måden vi tror på har ændret sig

Eksperter er enige om, at andelen af troende danskere formentlig har været konstant i årtier, men måden, vi tror på, har ændret sig markant de sidste 40-50 år. At halvdelen af danskerne tror på overnaturlige fænomener, kommer ikke bag på psykolog og forsker i klinisk religionspsykolog,i Dorte Toudal Viftrup.

Mange skeptikere tænker, at de andre har jord i hovedet. Men vi skal også lære af levet liv

»Før i tiden, hvor kristendommen var meget dominerende, havde danskerne en meget singulær gudsforståelse. I dag er den pluralistisk, meget mere flyvsk, mere åben og mindre fordømmende«, mener Dorte Toudal Viftrup.

De 44 procent, der ifølge Megafonmålingen er åbne for overnaturlige fænomener, består af en broget skare, mener Dorte Toudal Viftrup.

»Det ville være lidt for hårdt at kalde deres tro overfladisk. Men troen er enormt individualiseret. Mange tager lidt her og der, som de nu har behov for«, lyder det fra psykologen.

De 44 procent dækker formentlig over få, der dyrker det overnaturlige intenst flere gange om ugen, og mange, der bare ikke benægter, at der kan være »noget om det«, mener Dorte Toudal Viftrup.

En sammenrodning af begreber

Men den udbredte åbenhed over for overnaturlige fænomener skyldes også en sammenrodning af begreber, mener Kaare Claudewitz, formand for Selskabet for Psykisk Forskning, der udforsker parapsykologiske hændelser på et videnskabeligt grundlag.

»Folk putter en masse ting ind under den samme hat. Tror du på clairvoyance, tror du sikkert også på et liv efter døden, selv om det slet ikke er det samme«, forklarer Kaare Claudewitz. Ifølge ham er et liv efter døden hovedsagelig en religiøs overbevisning, mens den parapsykologiske forskning viser, at ekstrasensoriske evner som telepati, clairvoyance og prækognition reelt eksisterer som en psykisk evne hos nogle mennesker.

»At bruge sine psykiske evner til at finde ud af, hvad der er skjult i en konvolut, har intet med ånder at gøre. Men når du spørger danskerne, hvad de tror på, blander de det sammen«, lyder det fra formanden for Selskabet for Psykisk Forskning.

»Vi skal også lære af levet liv«

Også forsker i nye strømninger på sundhedsområdet Lasse Skovgaard peger på, at der på områder som telepati og prækognition er »spændende eksperimentel forskning«, men at frygten for det mærkelige bremser god forskning på området.

»Der er tilstrækkeligt til, at jeg absolut mener, at det forpligter. Men videnskaben er som udgangspunkt afvisende, selv om den burde være fagligt nysgerrig«, mener Lasse Skovgaard, der er ph.d. og ekstern lektor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet.

Han advarer mod at grine ad den halvdel af danskerne, der tror på det overnaturlige:

»Mange skeptikere tænker, at de andre har jord i hovedet. Men vi skal også lære af levet liv. Når halvdelen af befolkningen er åbne eller har en erfaret virkelighed med de her ting, kan det ikke nytte noget, at vi afviser det som vrøvl eller udelukkende forklarer det psykologisk«, siger Lasse Skovgaard.

Redaktionen anbefaler:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce