Annonce
Annonce
Annonce
Familieliv

Pas på brandmænd i badevandet

De røde gopler kommer tæt på i fralandsvind - sådan gør du, hvis du møder en.

Gem til liste

fakta

Er du kommet i nærkontakt med brandmandens tentakler ? de lange hvide tråde, som klæber til huden og rummer talrige bittesmå ’giftpile’, som brænder på huden ? skal du blot trække trådene af med fingrene. Hos de fleste voksne er huden på fingrene nemlig tyk nok til at modstå giften. Brug eventuelt en skarp genstand til at få fat i trådene, før du trækker dem af.

Prøv endelig ikke at gnubbe trådene af med tang eller sand ? du risikerer bare at tvære trådene ud og få endnu mere svie.

Eddike kan hjælpe med at afmontere trådenes ammunition ? hæld gerne eddiken på, før du fjerner trådene. Medbring eventuelt en lille flaske eddike, hvis badeturen går til en strækning med fralandsvind og dermed risiko for brandmænd i vandet. Man ved dog ikke med sikkerhed, om eddike er effektivt mod brandmandens giftpile.

Skyl det angrebne område med saltvand, når trådene er fjernet. Ikke med ferskvand eller tis, som ellers har været kendt som et husråd mod brandmandsforbrændinger. Men det hjælper altså ikke.

Efter behandlingen kan smerterne dæmpes med is, f.eks. i form af en pose frosne grøntsager. Man kan også smøre huden med smertedæmpende creme, som fås i håndkøb.

Nogle mennesker kan gå i lettere chok efter mødet med en brandmand og kan have behov for at opsøge en skadestue. Symptomerne på chok er blandt andet koldsved, høj puls og hurtig vejrtrækning.

Kilder: kystlivredningschef Erik Bech og havbiolog Per Andersen.

Det vrimler med brandmænd i vandet, rapporterer badende i både Vesterhavet og Øresund i disse uger.

Men ro på – noget usædvanligt brandmandsboom er der ikke tale om:

»Man kan godt sige, at brandmændene boomer lige nu – men det er altså på cirka samme måde, som mælkebøtter gør det hver sommer«, konstaterer kystlivredningschef Erik Bech fra TrygFondens Kystlivredning, som er landets største kystlivredningstjeneste med 180 livreddere fordelt på 29 strande og havnebade.

LÆS OGSÅMyter om badesikkerhed er livsfarlige

Trækker ind ved fralandsvind
»Ved fralandsvind kommer brandmændene ind. De opholder sig typisk i det kølige bundvand, som bliver trukket ind mod kysten, når vinden presser det varmere vand i havoverfladen væk fra land. Er der ingen revler, kommer de typisk helt ind på stranden«, forklarer Erik Bech.

GUIDEHer er Københavns nye badesteder

Han fortæller, at enhver livredder ved, at der kan blive behov for hjælp til brandmandsramte badegæster, når vejrudsigten lover fralandsvind.

»Hvis der er rigtig mange brandmænd i vandet, varsler vi det gerne med det gule flag, som jo betyder, at de badende skal være ekstra opmærksomme på f.eks. alger, strøm eller brandmænd«, siger Erik Bech.

Dræbergoplen forsvundet
Havbiolog Per Andersen fra konsulentfirmaet Orbicon er blandt de få, som holder øje med udviklingen i antallet af gopler og dermed også den røde brandmand, som er den, de badende typisk møder.

GUIDEHer er de bedste strandspil - og de værste

Den årlige optælling med videokamera i Århus Bugten foregår først senere i august, men Per Andersen har allerede gjort to brandmandsobservationer:

De røde brandmænd er små i år, sandsynligvis fordi der ikke er så meget mad til dem, og så er den såkaldte dræbergople Mnemiopsis leidyi, som blev registreret i store mængder de seneste år, tilsyneladende helt forsvundet fra de danske farvande og fjorde i år, sandsynligvis pga. den kolde vinter.

Ufarlig for mennesker
Dens farlige tilnavn gælder mest for økosystemernes plankton og fiskeæg. Dræbergoplen er ganske ufarlig for mennesker, da den ikke har brændceller som brandmænd og vandmænd, men fanger sit bytte ved hjælp af klæbrigt slim.

Per Andersen medgiver, at der kan være store lokale koncentrationer af røde brandmænd, men umiddelbart ser det ganske normalt ud.

»Vi har slet ikke de voldsomme forekomster af den slags brandmænd, som plager badegæster i bl.a. Middelhavet, og heller ikke dødbringende arter som i Australien. Faktisk kunne Danmark godt sælge sig lidt mere på de få og forholdsvis uskadelige gopler, der er i vores badevand«, mener Per Andersen.

Brandmænd starter som koraller
Brandmænd udgør kun ganske få af de over 1.300 goplearter, som findes på kloden. Brandmænd begynder tilværelsen som en slags koraller og afsnøres som små gopler, der vokser i løbet af sommeren.

De fleste brandmænd dør som gopler igen sidst på efteråret, mens det korallignende stadie kan leve videre og producere flere brandmænd de efterfølgende år.

Tæl selv gopler

Havbiolog Per Andersen fra konsulentfirmaet Orbicon er en af de få fagfolk her i landet, som holder øje med bestanden af gopler som brandmænd og vandmænd. Det sker ved en årlig gopletælling med et videokamera i et område af Århus Bugten i samarbejde med Århus Miljøcenter.

Antallet af gopler kan variere ganske meget lokalt og sladre om bl.a. vejrforhold, vandkemi og plante- og dyrelivets betingelser. Gopletælling kan foregå ganske lavteknologisk ved at tælle vand- og brandmænd i et bestemt område, f.eks. på 30 meter kyststrækning. Er der læsere, som har lyst til at registrere gopler, hører Per Andersen gerne fra dem på mailadressen pean@orbicon.dk.

PolitikenPlus
  • Skammel Étbenet skammel til opgaver i de lave højder. Den étbenede skammel følger kroppens bevægelser når du vipper og drejer på den unikke, buede fod. Sid godt og undgå belastninger på ryg og knæ.

    Pluspris 269 kr. Alm. pris 319 kr. Køb
  • Wild Card Køb dit Tivoli Wildcard til Pluspris - kun 725 kr. og få fri entré til Tivoli i hele 2014 ? både sommer, i efterårsferien og til det hyggelige julemarked.

    Pluspris 725 kr. Alm. pris 850 kr. Køb
  • Sidetaske Funktionel sidetaske fra Eastpak i retro look, og med mange praktiske detaljer. Tasken er produceret i slidstærkt polyester og fås i to farvekombinationer.

    Pluspris 595 kr. Alm. pris 699 kr. Køb
  • Skridttæller Smart skridttæller, Omron Walking style one 2.1, som skal klipses fast på bukselinningen.

    Pluspris 165 kr. Alm. pris 195 kr. Køb
  • Tekande Tekande med tekst på siden er en del Keith Brymer Jones´ "Word" serie, som har været en bestseller i både England og NYC i flere år. Form og funktion kombineres for at skabe moderne keramik.

    Pluspris 379 kr. Alm. pris 450 kr. Køb