Annonce
Annonce
Familieliv

Udskældt søvn-metode kan ende i »godnat og græd godt«

42 procent af danske småbørnsforældre har prøvet en omdiskuteret måde at lære små børn at sove på.

Annonce

Hundredtusindvis af danske forældre har prøvet det: nemlig at stå uden for deres småbarns værelse, med blødende hjerte og med et stopur i hånden, og ventet på, at de kunne gå ind igen og give deres skrigende barn trøst.

Metoden kaldes populært 'Godnat og sov godt' og er en hård metode, både for barnet, der ligger og græder, og for forældrene, der skal kvæle deres instinkter og først gå ind og trøste, når stopuret har talt ned.

Alligevel har 42 procent af de danske forældre prøvet metoden ifølge en undersøgelse, som YouGov foretog for avisen 24timer i februar. Det er nemlig en metode, som mange finder effektiv, og som søvnløse, udmattede forældre anbefaler hinanden.

LÆS GUIDE Sådan får du dit barn til at sove
Men det er også en metode, som i den grad splitter folk, forældre såvel som professionelle.

»Det kunne jeg aldrig finde på at gøre«, lyder en kommentar på babyhjemmesiden www.min-mave.dk, og andre lignende sider har lignende kommentarer. 25-årige Sara Dedieu har prøvet metoden på sin søn Elias, men fortrød.

LÆS OGSÅ »Måske passede metoden bare ikke rigtig til Elias«

»Han græd sig jo i søvn flere aftener i træk. Til sidst kunne jeg ikke holde ud at sidde herinde i stuen og høre ham græde«, siger hun.

Kritikere kalder metoden hjerteløs og potentielt skadelig. Herhjemme har især sundhedsplejersken Helen Lyng Hansen advaret mod at lade børn græde. Hun rådgiver tusinder af forældre på hjemmesiden netsundhedslejerske.dk og er forfatter til flere bøger om børn.

»Jeg kan slet ikke se formålet med at lade sit barn græde sig i søvn, ligesom jeg ikke kan se formålet med ikke at trøste sit barn, hvis det f.eks. falder og slår sig. Børn kan godt lære at falde i søvn, uden at det skal være en kamp«, siger hun.

Afvæn barnet
Ifølge hende og andre kritikere kan det skade hjernen permanent og ødelægge barnets evne til senere i livet at tackle stress, hvis det får lov at græde længe.

'Godnat og sov godt'-metoden er opkaldt efter den spanske søvnlæge Eduard Estivills populære bog af samme navn og går kort sagt ud på at afvænne mange børns behov for at ammes, aes og vugges i søvn konstant gennem natten - eller for den sags skyld synges i søvn, have moderens hår i ansigtet, blive båret rundt i huset, kørt rundt på bagsædet af bilen, eller hvad folk ellers bruger af teknikker. Den slags kaldes dårlige søvnassociationer. I stedet lærer man barnet over tre til syv nætter at lulle sig selv i søvn uden andres hjælp.

LÆS ARTIKEL Ingen godnathistorie i hver femte småbørnsfamilie

Metoden er ifølge international forskning i børns søvnproblemer den mest effektive og hurtigste metode til at lære børn, der vågner konstant, at falde i søvn uden hjælp. Det er den mest undersøgte puttemetode, og den anbefales af mange forskere og organisationer rundt omkring i verden, heriblandt den amerikanske lægeforening, American Medical Association, og søvnforskerforeningen American Academy of Sleep Medicine. Herhjemme findes der ikke officielle anbefalinger af den natur.

Det er den amerikanske søvnlæge professor Richard Ferber, der opfandt metoden i 1980'erne til at hjælpe sine plagede patienter i søvnklinikken på Children’s Hospital Boston. Metoden var faktisk en reaktion på det almindelige bedstemorråd om »bare at lade barnet græde sig i søvn«, fortæller han.

»At give barnet en 'kold tyrker' gav ikke nogen mening for mig. Man skal ikke efterlade børn uden støtte på et tidspunkt, hvor de ikke er i stand til at sove. Men det er på den anden side heller ikke en god ide at blive ved at give et barn ’hjælp’ til at sove, fordi det efterlader børnene uden evne til at håndtere de naturlige natlige opvågninger, der er en del af en almindelig søvncyklus«, siger han.

LÆS ARTIKEL Sådan håndterer du dit barns vrede

Derfor opfandt han 'Godnat og sov godt'-metoden, som i USA kaldes 'Ferber-metoden'. I metoden bliver barnet lagt i sin seng, får at vide, at nu skal det sove, og derefter efterladt alene i tre minutter, før man går ind og trøster og lægger barnet. Derefter øges intervallerne. På den måde oplever barnet, at man hele tiden er i nærheden og kommer ind med mellemrum, men også, at det ikke bliver 'belønnet' for at græde: Barnet tages ikke op.

Giver mindre gråd
»Hvis man bruger metoden korrekt og af de rette grunde, giver det jo mindre gråd, forbedrer barnets søvn, forbedrer barnets tillid, hjælper forældrenes søvn og dermed også deres evne til at tage sig af barnet. Og dermed forbedrer det barnets udvikling«, siger han.

Faktisk mener Ferber, at det er betydeligt værre at lade barnet få for lidt og for fragmenteret søvn. Det er også skidt for barnets tillid til de voksne, hvis det bliver aet eller vugget i søvn, hvorefter forældrene flytter det til et andet rum eller sniger sig ud af rummet. Barnet vågner pludselig op til en anden situation, end det faldt i søvn i - moderen væk, ja rummet er såmænd nogle gange skiftet ud med et andet. Det giver angst og gråd.

»Folk er uærlige mod deres børn, når de sniger sig ud, efter at barnet er faldet i søvn. Det giver ingen mening at tro, at det skulle være bedre for barnets udvikling og følelse af tillid«, siger han.

Hjælper på depression
I Danmark er der ikke lavet nogen forskning i putteteknik, og landets søvnlaboratorier melder pas, hvis man spørger dem om den specifikke metode. Men international forskning viser, at en kortvarig begivenhed ikke er skadelig for et barn, og den kan være gavnlig for familien. Når et barn lærer at sove bedre med metoden, bliver det typisk gladere, får mere stabilt humør, bedre indlæringsevne og andet. Også mødrene får det bedre.

»Mødre, der siger, at deres babyers søvn er et problem, har dobbelt så stor risiko for at have symptomer på depression. Og mødre med depressioner har sværere ved at kigge efter og knytte sig til deres babyer, de har flere familieproblemer og flere ødelagte ægteskaber«, fortæller Anna Price, forsker på børnehospitalet i Melbourne. Hendes afdeling har siden begyndelsen af 2000’erne forsket i, både hvad ’Godnat og sov godt’ betyder for barnets søvnkvalitet, og hvad det betyder for mødrenes sindstilstand.

LÆS ARTIKEL »Jeg er pissehamrende sur og har lyst til at slå dig i maven«

Det viste sig, at metoden havde en betydelig gavnlig effekt på de mange mødre, der havde klare symptomer på depression, en velkendt konsekvens af babyers søvnproblemer. Antallet af mødre med symptomer på depression faldt fra 26 procent til 15 procent. 85 procent af mødrene angav, at behandlingen havde forbedret forholdet til barnet, mens ingen angav, at det havde forværret det.

Det har været medvirkende til, at 'Godnat og sov godt' nu anbefales af de australske myndigheder, og de australske sundhedsplejersker rådgiver forældre i den.

Ikke farligt
Mange kritikere er enige om, at metoden virker og får lært børn at sove. Men de mener, at en metode, hvor forældrene ikke trøster et grædende barn, giver barnet følelsesmæssige ar så dybe, at det afspejler sig hjernekemien. Traumet gør, at børnene senere får en form for posttraumatisk stress. Det er dog ikke en teori, som danske psykologer og internationale søvnspecialister tror på.

»Så kort en intervention vil ikke have nogen betydning. Forældrene bliver jo ved med at komme igen og sige »Nu skal du sove«. Dermed mener jeg ikke, at det bryder barnets tillid«, siger Julie Noack Skærbæk, formand for Børne- og Familiepsykologisk Selskab.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce