Annonce
Annonce
Familieliv

Travl mor: »Bedsteforældrene kører på frihjul«

Bedsteforældrene må komme ind i kampen og passe børnebørnene, mener en mor.

Annonce

Når Leonora, Konrad eller Johan er for syge til dagpleje, børnehave eller skole, er det Jeanette Friis Wøldike, som bliver hjemme, og ikke hendes mand.

»Jeg er akademisk uddannet. Jeg har bestået mine eksaminer med høje karakterer. Jeg har papir på, at jeg er klog. Men ja, det er min mand, der kører med karriereklatten, og det er mig, der passer børn«, siger Jeanette Friis Wøldike og lyder næsten, som om hun selv har svært ved at tro på det.

Min mor siger til mig, at jeg jo må forstå, at hun skal til linedance; at hun skal på kursus, til spansk og spille dilettantteater hele foråret. Og i øvrigt på sejltur hele sommerferien. Og det er desværre symptomatisk for hendes generation.

Jeanette Friis Wøldike

»Sådan er det i øvrigt også for mange af mine veninder«, tilføjer den 42-årige familiemor.

LÆS OGSÅKvinderne tager oftest tjansen, når ungerne er syge

Parrets arbejdsdeling forklarer hun med, at hendes mand havde mulighed for den største indkomst af de to, og derfor blev det hende, som gik på deltid og skruede ned for de professionelle ambitioner.

»Alle kvinder tror, at de i hvert fald ikke vil blive sådan nogen, som kun glor på børnene og snakker babysprog og alt det der. Men man bliver så følelsesmæssigt involveret i sit afkom, at alt andet blegner ved siden af«, siger Jeanette Friis Wøldike, som af samme grund kombinerer konsulentjobbet på 20 timer om ugen i en a-kasse med selvstændig virksomhed ved siden af.

»Hvis man står og skal vælge mellem børn og arbejde og kan se, at børnene ikke trives, eller at man ikke selv trives på at bruge rigtig mange timer på arbejde, så vælger man børnene«, siger Jeanette Friis Wøldike. I hjemmet i Roskilde har hendes »cand.merc.-mand« derfor patent på karriereræset.

Bøn til bedsteforældrene

Men selv om børnene har førsteprioritet i Jeanette Friis Wøldikes liv, er det ikke altid nok til at få familielivet til at hænge sammen, og hun har med hjertet i halsen og stresssved på panden fulgt diskussionen om børnefamilierne:

»Vi bliver beskyldt for at klynke, når vi siger højt, at vi ikke trives«, siger familiemoren, som ikke kan genkende billedet af, at forældrene går til for mange fritidsaktiviteter.

Det kunne være så enormt skilsmisseforebyggende, hvis alle samarbejdede om, at det her er en hård tid for børnefamilierne. Og nej, den bliver ikke brugt til at bage klidboller og gå til yoga

Jeanette Friis Wøldike

»For vi går ikke til nogen fritidsaktiviteter, det er skåret væk. Det er kun børn, børn, børn!«, siger hun.

»Jeg har aldrig tid til min mand, og jeg ser stort set aldrig mine venner. Folk bliver skilt af mangel på tid til hinanden, og man tør ikke spørge sine forældre, om de gider tage ens unger, som man er ved at få pip over, fordi man ikke sover«, siger Jeanette Friis Wøldike.

LÆS OGSÅMor og far kommer sent hjem

Hun tager en dyb indånding og sender en bøn til generationen af bedsteforældre, som ifølge hende har stemplet ud for tidligt.

»Jeg mangler bedstemor eller bedstefar lidt mere i hverdagen. Jeg mangler, at de kommer ind i kampen og hjælper med at sørge for, at det her småbørnsliv bliver tåleligt«, siger hun.

En mors utopi

Jeanette Friis Wøldike drømmer om en verden, hvor familien i flok løfter opgaverne med at passe, opdrage og hente og bringe:

»Kunne I gøre det på skift, kære bedsteforældre på min mands og min side«, spørger hun, retorisk, for hun ved, det er en utopi.

»Min mor siger til mig, at jeg jo må forstå, at hun skal til linedance; at hun skal på kursus, til spansk og spille dilettantteater hele foråret. Og i øvrigt på sejltur hele sommerferien. Og det er desværre symptomatisk for hendes generation«, siger Jeanette Friis Wøldike, som undrer sig over, hvorfor forældrenes forældre pludselig tror, at de ikke har et ansvar over for børnebørnene.

Aldrig før har bedsteforældre ikke hjulpet til med børneopdragelsen, siger hun.

»De kære bedsteforældre er en generation frihjul. De vil – inklusive min egen mor – bare gerne være sådan nogle kom til lagkage-bedsteforældre og så ellers bruge tiden på at realisere sig selv. Men mor, hvis vi skal hygge, så skal du også hjælpe mig«, siger Jeanette Friis Wøldike.

»Skal jeg komme der med tre polerede børn, mens du ikke vil hjælpe mig, når jeg er udkørt og ved at blive skilt fra min mand? Det synes jeg måske ikke er fair«, siger hun og minder om, at forældrerollen er for hele livet.

»Det kunne være så enormt skilsmisseforebyggende, hvis alle samarbejdede om, at det her er en hård tid for børnefamilierne. Og nej, den bliver ikke brugt til at bage klidboller og gå til yoga«, siger hun.

LÆS OGSÅHver fjerde fortryder for lidt tid med deres børn

Er det så bedsteforældrene, der skal skrue ned for yogaen og klidbollerne?

»Vi skal gøre det i fællesskab. Alle skal skrue ned for deres egoistiske interesser, når der er små børn. Det er ikke kun moren og faren. Alle skal trække læsset, for børnene vinder på det. Ikke alle har muligheden, og der vil være mange, som gør det i forvejen«, siger hun.

»Men tænk på det store flertal. Jeg er i gruppen af de allermest ressourcestærke kvinder, og jeg er ved at gå under af stress. Så hvordan har alle de andre kvinder det så ikke«, siger Jeanette Friis Wøldike.

Hun kalder det en skrøne, at det er en idyl at have små børn.

»Det er røvhårdt arbejde – og enormt meget kærlighed. Derfor er det også vigtigt for mig at få med, at jeg mener det her fra et kæmpestort og kærligt hjerte: Bedsteforældrene er uvidende om, hvor vigtige de er i hverdagen, og hvor lidt vi kan undvære dem«, tilføjer hun.

Del link
Relaterede artikler
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce