Annonce
Annonce
Familieliv

Det er dine bussemænd lavet af

Bussemænd er et af hverdagens oversete mysterier. Se her, hvad de egentlig består af, og hvorfor de opstår.

Se også

Næsten alle gør det af og til, men de færreste vil indrømme det. At de piller næse.

Men hvad er de egentlig for nogle størrelser, bussemændene.

Tørret sekret
Det svarer professor ved Københavns Universitets Sundhedsvidenskabelige Fakultet og overlæge ved Rigshospitalets Øre-, næse- og hals-ambulatorie, Christian Buchwald på på hjemmesiden videnskab.dk.

»Bussemænd er tørret sekret. Næsen består af en slimhinde, som udskiller slim eller sekret. Når det slim tørrer, bliver det til skorper, og skorper er lig bussemænd«, siger han.

For meget slim giver bussemænd
Under normale omstændigheder synker man det overskydende slim uden at lægge mærke til det. Men bliver der produceret for meget slim, for eksempel fordi man er forkølet, tørrer det ind og bliver til bussemænd.

»Slimen transporteres væk fra næsen via det mukociliære apparat ned i svælget, hvor man synker. Hvis der bliver ubalance i det system, så dannes der skorper. Det er det samme der sker i øret, når der dannes ørevoks«, forklarer Christian Buchwald.

Beskytter mod bakterier og pollen
At der overhovedet dannes slim, eller snot, som de fleste nok kalder det, i næsen er en del af kroppens beskyttelse mod bakterier, pollen og andre urenheder i luften.

»Slimhinden medvirker til det såkaldte mukociliære apparat, som er et rensningsanlæg i næsen. Rensningsanlægget virker ved, at der dannes slim, som fanger de partikler der flyver rundt i luften og ind gennem næsen«, forklarer Christian Buchwald.

Del link
Annoncer
Dit politiken