Annonce
Annonce
Annonce
Familieliv

Elsmøger smyger sig uden om rygeloven

E-cigaretter er tilladt, hvor almindelige smøger er forbudt, men det skal laves om, mener WHO og Kræftens Bekæmpelse.

Gem til liste

Ved årsskiftet sløjfede Københavns Lufthavn de små rygebåse og blev dermed totalt røgfri.

Men passagerer får i dag lov til frit at dampe på e-cigaretter i hele lufthavnsområdet:

»Vi indførte det totale rygeforbud bl.a. på grund af lugtgener for andre. Vores security-folk siger, vanddampen ikke er til gene for folk, så det ser vi ingen problemer i«, siger Søren Hedegaard Nielsen, pressechef for Københavns Lufthavne.

Ingen e-rygning i SAS-fly
På flyvninger med SAS er det dog hverken tilladt at ryge e-cigaretter eller cigaretter med ild i.

»Ved at acceptere det kunne vi støde andre, der ikke finder det behageligt, uagtet at der kun er tale om vanddamp. Langt de fleste af os har accepteret, at rygning og flyvning ikke hænger sammen, så medikamenter, der kan minde om rygning, tillader vi heller ikke«, siger Mikkel Thrane, pressechef i SAS Danmark.

Ikke i strid med loven
Udbyderne af e-cigaretter skilter med, at e-cigaretterne kan benyttes overalt, fordi de ikke er omfattet af rygeloven. I bemærkningerne til rygeloven defineres passiv rygning således som indånding af den blandingsluft, der opstår fra de forskellige typer af tobaksprodukter.

E-cigaretterne er i den forstand ikke et tobaksprodukt og kan derfor lovligt benyttes på arbejdspladser, restaurationer og andre steder, der ellers er underlagt rygeloven.

Vil undgå dominoeffekt
Verdenssundhedsorganisationen WHO fraråder, at e-cigaretterne bliver undtaget fra landenes rygelove, »indtil de nuværende usikkerheder omkring den udsendte damp er afklaret«.

Loven om røgfri miljøer skal revideres i det kommende folketingsår, og Kræftens Bekæmpelse mener, at e-cigaretter skal omfattes af loven. Dels fordi aggregaterne kan indeholde nikotin, og dels fordi e-rygningen skaber en dominoeffekt:

Svært at kontrollere
»I udlandet, hvor e-cigaretter er meget mere udbredt, er man begyndt at forbyde rygning af e-cigaretter indendørs. Andre tilstedeværende tror jo, at der er tale om en almindelig cigaret, og så begynder de at ryge. Og det er svært at kontrollere, om dampen indeholder nikotin eller ej, så man bør skrive ind i loven, at rygning, uanset røg eller damp, er medtaget«, siger Inge Haunstrup Clemmensen, overlæge i Kræftens Bekæmpelse.

PolitikenPlus
  • Spansk Vinfestival Den spanske vinfestival er en unik chance for at smage på over 200 vine fra Spanien og prøve alt fra det nyeste og vildeste til det mest traditionsrige.

    Pluspris fra 125 kr. Alm. pris fra 150 kr. Køb
  • Vugge til dukker Farvestrålende vugge til dukken. Sengen passer til dukker helt op til 40 cm., og leveres med dyne og pude. Vuggen er lavet af gode materialer og malet med slidstærk og giftfri maling.

    Pluspris 339 kr. Alm. pris 400 kr. Køb
  • Cykelløb 1937 Rundt og rundt og rundt cyklede de! Billedet af de tre ryttere i foroverbøjet fart er taget af en af Politikens helt store fotografer, Holger Damgaard.

    Pluspris 1.100 kr. Alm. pris 1.265 kr. Køb
  • Avisholder Få styr på aviserne med en we avisholder. Holderen er lavet i pulverlakeret stål, og måler 29 x 42 x 31 cm., så en Politiken passer perfekt i.

    Pluspris 339 kr. Alm. pris 400 kr. Køb
  • Ur, unisex *Bulbul er navnet på en fugl, en lille fugl med hanekam og et oppustet ego. På samme tid er det også navnet på nattergalen i persisk og indisk poesi.

    Pluspris 2.125 kr. Alm. pris 2.500 kr. Køb