Gang i benene. Vibeke Storm Rasmussen har indført daglig motion, og ofte står den på gå- eller cykelture.
Foto: Jonas Pryner Andersen

Gang i benene. Vibeke Storm Rasmussen har indført daglig motion, og ofte står den på gå- eller cykelture.

Familieliv

Regionsformand: Overvægt har gavnet min karriere

Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen fylder i landskabet både politisk og fysisk.

Familieliv

Vibeke Storm Rasmussen (S) har altid set sin overvægt som en fordel rent politisk.

Den har givet hende pondus.

»Derfor har det aldrig generet mig at være stor – tværtimod – og det er kun, fordi jeg gerne vil holde mig rask og leve så lang tid som muligt, at jeg har valgt at tabe mig«, siger socialdemokraten Vibeke Storm Rasmussen.

Hun var gennem mange år kommunalpolitiker og er i dag regionsrådsformand i hovedstaden.

LÆS ARTIKEL Det handler også om at have en kropsbygning, der matcher personligheden. »Jeg fylder meget i landskabet på alle måder – personligt, temperamentsmæssigt og fysisk. Det har jeg altid gjort, og alle i min familie er høje. Der er en klar sammenhæng mellem, hvordan jeg ser ud, og hvem jeg er – jeg er i hvert fald ikke vildledende«, siger hun og ler. Vægten stiger under kriser To kritiske perioder i Vibeke Storm Rasmussens 63 år lange liv har i udpræget grad lagt kilo til vægten.

Den første var i 1992, da hun blev valgt til amtsborgmester i hovedstaden. Samtidig skulle hun i Rigsretten som dommer og måtte rydde op i budgetter og administration efter problemerne med Hafnia-sagen. Hun arbejdede dag og nat.

Anden gang var i 2005 op til valget til regionsrådet, hvor barndomshjemmet gik i opløsning, fordi hendes far skulle på plejehjem, og hun brækkede anklen, blev regionsrådsformand og var amtsborgmester på samme tid.

»Sådan reagerer jeg på stress – jeg tager på – og vægten var det sidste, jeg bekymrede mig om i de to kritiske perioder«.

En flot rød skjorte kan gøre mere
Det rørte ikke Vibeke Storm Rasmussen selv, at hun efterhånden blev overvægtig, for som hun siger, »så længe jeg havde det godt med mig selv, og det havde jeg. Og så kan en flot, rød skjorte jo gøre meget«.

Arbejdsmæssigt har overvægten aldrig hæmmet hende. Tværtimod.

Fysisk og personligt fylde
»Der er ingen tvivl om, at det altid har været en fordel for mig politisk at være en stor pige. Jeg har aldrig haft problemer med at råbe forsamlinger op eller at gøre opmærksom på mig selv. Alene det, at der i hvert fald ikke er nogen, der behøver at se ned på mig under en diskussion. Bliver du først rubriceret som et lille nus i politik, kan det hurtigt blive en hæmsko«.

Hun er for længst kommet overens med, at hun aldrig selv har været noget nus og heller aldrig bliver det. Hun har dog bemærket visse usagte reaktioner fra sine omgivelser.

»Hele mit liv er jeg stødt ind i mennesker, der har syntes, at jeg fyldte for meget. Nogle mennesker bliver forskrækket, når de møder én, der tør fylde både fysisk og personligt. Det er de måske ikke vant til«.

Sundhedstilstandens alvor
Men Vibeke Storm Rasmussens pondus havde en bagside. Dybt optaget af spændende og altoverskyggende arbejdsopgaver fik hun pludselig en dag for seks år siden et wake up call.

Hendes cpr-nummer blev udtaget til et sundhedstjek på forebyggelsescenteret på Glostrup Hospital, hvor hun blev målt, vejet og fik taget blodprøver.

Til sidst sad hun med en samlet kurve over sin sundhedstilstand.

»Den var nedadgående. For højt blodsukker, symptomer på en arvelig gigt, og mine knæ sagde fra over for overvægten. Livets barske alvor. »Den går ikke«, tænkte jeg. Jeg ville ikke ligefrem udsætte mig selv for noget sundhedsskadeligt. Jeg vil have alle de år, jeg kan få, og jeg vil gerne kunne bevæge mig i dem«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS ARTIKEL

Som med alle andre opgaver i livet gik hun operationelt til værks, og det nemmeste for hende at ændre ved sin livsstil var at kvitte cigaretterne. Dernæst valgte hun at indføre daglig motion.

Bedstemorkørsel på cykel

»Jeg er så heldig, at jeg bor i en god kommune, som jeg selv har været med til at bygge op. Jeg kan cykle bedstemorkørsel i Vestskoven på stisystemer uden biler, så jeg kan slingre alt det, jeg vil, og sludre med min veninde. Vi har et fælles kommunalt motionscenter med gratis prøveperiode for over 60-årige og et offentligt svømmebassin. Men hvor mange har det så godt som mig?«. Da hun hader svedige gymnastiksale og ikke tror på slankekure, har hun sammensat sin egen opskrift på sund livsstil sammen med en diætist. Et par kilo om måneden Den står på morgensvømning, cykelturene og et langsomt vægttab på et par kilo om måneden. »Jeg skal tabe mig for mine knæs skyld. For at få et bedre helbred. Jeg skal jo ikke svinde ind til ingenting. Jeg vil bare gerne have noget mere ud af livet, og jeg vil ikke have smerter. Men jeg vil altid være mig – der fylder«.






Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce