Konflikt. Børn kan i værste tilfælde blive selvskadende, hvis de oplever for meget konflikt mellem deres forældre. Og det vejer tungt, når Statsforvaltningen træffer afgørelser om samvær.
Foto: HELLE ARENSBAK

Konflikt. Børn kan i værste tilfælde blive selvskadende, hvis de oplever for meget konflikt mellem deres forældre. Og det vejer tungt, når Statsforvaltningen træffer afgørelser om samvær.

Familieliv

Foreningen Far: Det betaler sig at lyve i Statsforvaltningen

Falske anklager kan være afgørende i sager om samvær med skilsmissebørn.

Familieliv

Beskyld din eksmand for vold eller incest, og få på den måde bedre chancer for at få forældermyndigheden over dit barn i Statsforvaltningen.

Sådan ser virkeligheden i nogle tilfælde ud ifølge Foreningen Far, en organisation, der støtter forældre og børn i sager om forældremyndighed og samvær.

»Det er vores opfattelse, at det betaler sig at lyve, når man sidder i Statsforvaltningen. For myndighederne tjekker ikke oplysningerne ordentligt. Og selvom de får at vide, at noget er en løgn, anmelder de det ikke«, siger Jesper Lohse, der er formand i Foreningen Far.

I de mest grelle tilfælde vælger forældre at beskylde hinanden for vold eller incest i spørgsmål om forældremyndighed eller samvær. De mildere beskyldninger går på, at oftest far ikke er en god forælder eller ikke kan skabe den nødvendige struktur for børnene.

Ofte er det ikke selve afgørelsen, der chokerer forældrene mest, fortæller Jesper Lohse. Det værste er, at det system, der skal beskytte deres børn, ikke virker og er baseret på forkerte oplysninger.

»Det er en meget voldsom krænkelse for de forældre, der oplever det. Når systemet ikke engang formår at få de rigtige oplysninger frem, mister forældre respekten for systemet. Og med god grund«, siger Jesper Lohse.

Anmeldelse kan koste samværet

Et af problemerne er ifølge Jesper Lohse, at det ikke nytter noget at politianmelde den forælder, der kommer med de falske beskyldninger.

»Anmelder man modparten for de falske anklager, højner man konfliktniveauet og risikerer af den grund at miste samværet«, siger Jesper Lohse.

Årsagen er, at der i Statsforvaltningens vejledning om samvær afsnit 14.1.1.2. står, at »afslag på samvær kan ske, hvis samværet er eller vil blive meget konfliktfyldt på grund af forældrenes indbyrdes forhold«. I vejledningen kan man også læse, at skyldsspørgsmålet ikke har betydning for vurderingen.

Det er altså underordnet, om årsagen til konflikt er falske anklager mod den ene forælder. Det afgørende for vurderingen er, som vejledningen også skriver, hvordan konflikten påvirker barnet, og ikke hvem, der har ansvaret for, at konflikten er opstået.

Bente Koudal Sørensen, der er kontorchef for Statsforvaltningens familieretlige område, forklarer, at konflikterne omkring samværet i nogle tilfælde kan være så skadende for barnet, at det er det hensyn, der er nødt til at veje tungest.

»Vi ser eksempler på børn, der mistrives og ikke kan passe deres skole og trækker sig fra deres kammerater. Vi ser også eksempler på, at børn føler, at det er deres skyld, de bliver selvskadende, og i nogle få tilfælde tænker, at det var bedst, hvis de ikke var her mere, for så var der ikke noget mor og far kunne skændes om. Det er langt ude, men det står vi nogle gange over for«, fortæller hun.

Ideen er god, men i praksis betyder det, at det kan betale sig at lyve om sin ekspartner, mener Jesper Lohse.

»I en fantasiverden ville det holde, men det betyder også, at al retssikkerhed sættes ud af kraft«, siger han.

Endelig betyder anklager om vold ofte, at den anklagede får suspenderet sit samvær med barnet, så længe det undersøges, om der er hold i beskyldningerne. På den måde kan der gå flere måneder, hvor barnet kun ser for eksempel moderen, og det kan få betydning for afgørelsen, fordi barnet så har en større tilknytning til hende.

Det er uheldigt, men det er ifølge Bente Koudal Sørensen nødt til at være sådan.

»Vi kan jo ikke risikere at sende barnet hen til en forælder, der slår. Så de forældre, der kommer med falske beskyldninger, udnytter Statsforvaltningens forpligtelse til at undersøge tingene til bunds«, forklarer Bente Koudal Sørensen.

Kan ramme alle

Der er for Jesper Lohse ingen tvivl om, at der er både fædre og mødre, som rent faktisk er voldelige. Men anklagerne rammer også ganske almindelige, fredelige forældre.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Uanset hvilken far, der er tale om, kan du med de her metoder sikre, at han ikke bliver bopælsforælder, og at han får mindre samvær«, siger Jesper Lohse.

Men selvom løgne og falske anklager kan ramme alle, er det ifølge Jesper Lohse i høj grad de mødre, der har det rigtig skidt og står til at miste barnet, der gør brug af de ufine metoder. For nogle er der oven i købet økonomi på spil, fordi visse sociale ydelser er knyttet til at være bopælsforælder.

Og det har i sidste ende konsekvens for børnene, mener Jesper Lohse.

»Fordi systemet ikke virker, er det ofte ikke de gode, ærlige og ordentlige fædre, der får forældremyndighed, bopæl eller mest samvær«, siger han.

Det er Bente Koudal Sørensen ikke helt enig i. I langt de fleste af de tilfælde, hvor et barn ikke ser sin ene forælder, skyldes det forhold hos samværsforælderen som for eksempel alkoholmisbrug, manglende modenhed, psykisk sygdom eller vold.

Men hun anerkender alligevel, at der er velfungerende samværsforældre, som mister retten til at se deres børn. Det er få, men til gengæld er der ikke meget, Statsforvaltningen kan gøre.

»Vi kan rådgive, vejlede og hjælpe, men vi kan ikke tvinge forældrene til at samarbejde. Og vi kunne godt ønske os både hjemmel og ressourcer til et forebyggende arbejde, så vi kunne få fat i forældrene noget tidligere«, siger Bente Koudal Sørensen.

Vend den anden kind til

Jesper Lohse mener, at myndighederne i langt højere grad burde krydstjekke informationer, gøre det lettere at hente informationer på tværs af myndigheder og belønne god adfærd. Og så burde børnene blive undersøgt. Desuden mener han, at der burde være større fokus på forebyggelse og bedre muligheder for mægling.

Som systemet er nu, bør man ifølge Jesper Lohse nøjes med at skrive til politiet og fortælle om episoden uden at rejse en egentlig anklage, men sørge for at få lagt et notat. Forklare situationen, så oplysningerne ligger der til et senere tidspunkt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Kommer de falske anklager fra en advokat, opfordrer Jesper Lohse til, at man melder vedkommende til Advokatnævnet.

»Man vil tabe sagen, men det kan måske få advokaten til at tænke sig lidt bedre om. Og så skal man ellers bare vende den anden kind til. Være helt rolig og forklare, at det selvfølgelig ikke passer. Hvis du vil beskytte dit barn, er det eneste, du kan gøre, at lægge dig fladt ned«.

Bente Koudal Sørensen er opmærksom på, at nogle bevidst forsøger at forhale sagen og fordreje sandheden. Opdager man i Statsforvaltningen, at en forælder kommer med nogle beskyldninger, som der ikke er hold i, tager sagsbehandlerne fat i det og konfronterer vedkommende, der er kommet med anklagerne. Mere kan de ikke gøre.

»Vi har ingen sanktionsmuligheder, og vi kan jo ikke af den grund lade det gå ud over barnet«, siger hun.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce