børn. Hver femte dansker ønsker sig flere børn, hvis de ellers havde tid til det.
Foto: FINN FRANDSEN

børn. Hver femte dansker ønsker sig flere børn, hvis de ellers havde tid til det.

Familieliv

Travle danskere ville ønske, de havde tid til at få flere børn

Fødselstallet daler, mens hver femte dansker drømmer om flere børn.

Familieliv

Hvis min hverdag var mindre travl, ville jeg få flere børn.

Sådan svarer hver femte dansker i en rundspørge, som analysebureauet Wilke har lavet for Avisen.dk.

De senere år har der været en ophedet debat i Danmark om skrantende fødselstal og travle børnefamilier.

Og når hver femte holder igen med at udvide familien, er det problematisk. Det mener Helle Rosdahl Lund, leder af Center for Balance mellem Arbejdsliv og Familieliv, skriver Avisen.dk.

»Det er problematisk på det personlige plan, hvis du holder igen med at få de børn, du ønsker. Men også på samfundsplan, når antallet af fødsler er så lavt i Danmark, at vi ikke reproducerer os selv«, siger Helle Rosdahl Lund til Avisen.dk.

Især unge mænd og kvinder drømmer om børn. 37 procent af de unge mellem 18-29 år svarer, at de ville spytte flere unger ud, hvis de havde mere tid.

Antallet af nyfødte falder drastisk disse år. I 2013 fødte danske kvinder i gennemsnit 1,67 barn, som er det laveste tal siden 1989, viser tal fra Danmarks Statistik.

Et mere fleksibelt arbejdsmarked kan være med til at gøre det lettere for børnefamilierne at få arbejds- og familieliv til at hænge sammen.

Det ville også gøre det attraktivt for danskerne overhovedet at få børn i første omgang.

Sådan lyder det fra den tværpolitiske tænketank Cura.

Her mener direktør Karen Lumholt, at det skal være muligt for de ansatte at skrue op og ned for arbejdstiden, alt efter hvilke livsfaser de er i.

»Det vil give plads til, at forældre kan arbejde mindre og tage sig af deres børn, især når de er små, uden at have dårlig samvittighed eller frygte at jobbet ryger«, siger Karen Lumholt til Avisen.dk.

Dansk Arbejdsgiverforening mener, at der allerede er en lang række muligheder for fleksibilitet i dag. Det kan være hjemmearbejdsdag, omsorgsdage eller at gå ned i tid.

»Hvis børnefamilierne gerne vil gå ned i tid, så er den bedste løsning, at de selv sparer penge op. Så har de muligheden for at tilrettelægge deres arbejds- og familieliv«, siger chefkonsulent Lise Bardenfleth fra DA til Avisen.dk.

Hun peger på, at undersøgelser viser, at Danmark er det land, hvor vi har lettest ved og er mest tilfredse med sammenhængen mellem familie- og arbejdsliv.

nyheder@pol.dk

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce