TID Det var en stor beslutning, da Anne-Mette Karstad opgav sit arbejde som grafisk designer for at få mere tid med sin datter.
Foto: FINN FRANDSEN

TID Det var en stor beslutning, da Anne-Mette Karstad opgav sit arbejde som grafisk designer for at få mere tid med sin datter.

Veluddannet mor: »Jeg vil gerne hente inden klokken 15«

Anne-Mette Karstad har fået voldsomme reaktioner på, at hun har valgt at prioritere tid med sin datter.

Familieliv

Allerede inden interviewet har Anne-Mette Karstad sendt et YouTube-klip af Uruguays tidligere præsident, José Mujica.

Det gamle venstrefløjsikon har tilbragt 13 år af sit liv i fængsel og har haft god tid til at tænke sig om.

Hans livsvisdom lyder blandt andet, at vi ikke betaler med penge, når vi køber en ting. Vi betaler med tid. Den tid af vores liv, det har taget os og tjene pengene.

»Livet er det eneste, vi ikke kan købe«, som den ældre herre med det viltre grå hår konstaterer på videoen.

Udsigten til lange dage skræmte

Det budskab gik direkte i maven på 35-årige Anne-Mette Karstad, da hun for et år siden var i gennem en tre måneder lang beslutningsproces.

Ikke at hun nogensinde havde været specielt politisk. Men barslen med hendes datter Pippi var slut, og nu skulle hun tilbage til sit ellers elskede job som grafisk designer.

Foto: FINN FRANDSEN

Men som første arbejdsdag nærmede sig, kunne hun mærke, at hun ikke kunne bære, at hendes datter skulle begynde livet med have lange, lange dage i en institution. Lange dage uden meget tid med sine forældre.

Og netop forskelle i den tid, forældre har med deres børn, er målt i et nyt studie fra Rockwoolfonden. Den viser, at uligheden blandt børn er markant større, hvis man måler på den tid, forældre bruger på deres børn, end hvis man måler på forældres indkomst.

Forfatteren bag undersøgelsen peger på, at det særligt er højtuddannede med mulighed for fleksible arbejdstider, som er mest sammen med deres børn.

Sådan en er Anne-Mette Karsted, og med udsigten til lange dag i institution for datteren traf hun et drastisk valg. Hun sagde sit job op.

»Hele min krop skreg på, at det var forkert at aflevere min knap et-årige datter i vuggestue. Og jeg gennemtrawlede nettet for at finde en undersøgelse, som sagde, at små børn havde godt af at være væk hjemmefra i så mange timer. Men de fandtes ikke, tværtimod«, fortæller hun i dag over en kop kaffe i lejligheden på Vesterbro.

I stedet studerer hun nu HF-fag 20 timer om ugen på computeren hjemmefra og arbejder 10 timer om ugen som handikaphjælper for et hjerneskadet barn.

Ugleset 'frugtmor'

»Det føltes som at springe ud fra en klippe, da jeg sagde op. Og jeg ved, at jeg har sat mig selv i en meget sårbar position ved at træde ud af mit fag i så lange en periode«, siger hun, men henviser til, at de faktisk er et par stykker i omgangskredsen, som har skiftet totalt spor efter endt barsel.

Hun fik imidlertid stærke reaktioner på sin beslutning. Da hun fortalte det til sin mor begyndte moren at græde.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det var alt det, hun havde kæmpet for, at min generation skulle have frihed til at arbejde. Men jeg ser det jo sådan, at jeg har arbejdet siden jeg var13 år, og jeg skal sikkert arbejde, til jeg bliver måske 75 år, og i det perspektiv er det ikke lang tid at tage 3 år ud, mens min datter er lille«.

Også andre har reageret voldsomt. Jævnalderende mødre er blevet provokerede, måske misundelige, og udtrykket »en frugtmor« er ikke en rosende betegnelse.

»Det er sådan en mor, som er hellig og henter tidligt. Jeg er blevet overrasket over, at folk synes, at det er så radikalt, at jeg som mor i en periode prioriterer mit barn over mit arbejde - jeg synes, det giver så meget mening. Jeg har al mulig respekt for, at andre kan få det til at fungere med fuldtidsarbejde og små børn. Det fungerer bare ikke for mig«.

Fire gange ned i løn

At drosle ned på arbejdet er dog ikke gratis, og Anne-Mette Karstad er fuldt klar over, at hun tilhører en privilegeret gruppe.

Hun tjener i dag fire gange mindre, end hun gjorde, da hun arbejdede i sit fag, men familien bor billigt, og hun tærer hver måned på en opsparing fra dengang, hun som yngre arbejdede 6 år i Kina.

»Men jeg har også lært, at min datter er fuldstændig ligeglad, om vi holder ferie i kolonihaven eller på Koh Samui ( Thailand, red). Så længe der er råd til ordentlig mad og en tur i svømmehallen, så er det jo hamrende ligegyldigt om badedragten er købt i Magasin eller i Mødrehjælpens genbrug«, siger Anne-Mette Karstad, som forestiller sig, at hun vil begynde at arbejde inden for sit fag igen, når datteren bliver 3 år og skal i børnehave.

I stedet for penge og ting, fremhæver hun, at hun og datteren har god tid.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Jeg har mulighed for at bringe min datter sent, hente inden klokken 15 og være sammen med hende, når både hun og jeg er friske. Vi har tid og overskud til at gå på legepladsen eller i svømmehallen. Jeg kan ikke give min datter den bedste uddannelse eller de bedste forbindelser, men med min tid og mit nærvær kan jeg give hende den bedst mulige start på livet«.

Og de dage, hvor Anne-Mette Karstad arbejder, får hun en snert af, hvordan livet ville være, hvis hun arbejdede fuldtid.

»Når vi kun har ydertimerne sammen, er der ikke overskud til meget andet end det praktiske, og nærværet bliver hurtigt reduceret til hyggetid foran Ramasjang. Det er ok en gang imellem, men jeg ville være ked af det, hvis det var vores hverdag«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce