AV! Nærkontakt med tentaklerne fra havets brandstiftere kan  i værste fald udløse choktilstand hos den badende.  Et godt råd: Tag eddike med på stranden, det kan virke mod giften. Arkivfoto: Thomas Borberg

AV! Nærkontakt med tentaklerne fra havets brandstiftere kan i værste fald udløse choktilstand hos den badende. Et godt råd: Tag eddike med på stranden, det kan virke mod giften. Arkivfoto: Thomas Borberg

Familieliv

Pas på brandmænd i badevandet

De røde gopler kommer tæt på i fralandsvind - sådan gør du, hvis du møder en.

Familieliv

Det vrimler med brandmænd i vandet, rapporterer badende i både Vesterhavet og Øresund i disse uger.

Men ro på – noget usædvanligt brandmandsboom er der ikke tale om:

»Man kan godt sige, at brandmændene boomer lige nu – men det er altså på cirka samme måde, som mælkebøtter gør det hver sommer«, konstaterer kystlivredningschef Erik Bech fra TrygFondens Kystlivredning, som er landets største kystlivredningstjeneste med 180 livreddere fordelt på 29 strande og havnebade.

LÆS OGSÅ Trækker ind ved fralandsvind»Ved fralandsvind kommer brandmændene ind. De opholder sig typisk i det kølige bundvand, som bliver trukket ind mod kysten, når vinden presser det varmere vand i havoverfladen væk fra land. Er der ingen revler, kommer de typisk helt ind på stranden«, forklarer Erik Bech.

GUIDE

Han fortæller, at enhver livredder ved, at der kan blive behov for hjælp til brandmandsramte badegæster, når vejrudsigten lover fralandsvind.

»Hvis der er rigtig mange brandmænd i vandet, varsler vi det gerne med det gule flag, som jo betyder, at de badende skal være ekstra opmærksomme på f.eks. alger, strøm eller brandmænd«, siger Erik Bech.

Dræbergoplen forsvundet
Havbiolog Per Andersen fra konsulentfirmaet Orbicon er blandt de få, som holder øje med udviklingen i antallet af gopler og dermed også den røde brandmand, som er den, de badende typisk møder.

GUIDE

Den årlige optælling med videokamera i Århus Bugten foregår først senere i august, men Per Andersen har allerede gjort to brandmandsobservationer:

De røde brandmænd er små i år, sandsynligvis fordi der ikke er så meget mad til dem, og så er den såkaldte dræbergople Mnemiopsis leidyi, som blev registreret i store mængder de seneste år, tilsyneladende helt forsvundet fra de danske farvande og fjorde i år, sandsynligvis pga. den kolde vinter.

Ufarlig for mennesker
Dens farlige tilnavn gælder mest for økosystemernes plankton og fiskeæg. Dræbergoplen er ganske ufarlig for mennesker, da den ikke har brændceller som brandmænd og vandmænd, men fanger sit bytte ved hjælp af klæbrigt slim.

Per Andersen medgiver, at der kan være store lokale koncentrationer af røde brandmænd, men umiddelbart ser det ganske normalt ud.

»Vi har slet ikke de voldsomme forekomster af den slags brandmænd, som plager badegæster i bl.a. Middelhavet, og heller ikke dødbringende arter som i Australien. Faktisk kunne Danmark godt sælge sig lidt mere på de få og forholdsvis uskadelige gopler, der er i vores badevand«, mener Per Andersen.

Brandmænd starter som koraller

Brandmænd udgør kun ganske få af de over 1.300 goplearter, som findes på kloden. Brandmænd begynder tilværelsen som en slags koraller og afsnøres som små gopler, der vokser i løbet af sommeren. De fleste brandmænd dør som gopler igen sidst på efteråret, mens det korallignende stadie kan leve videre og producere flere brandmænd de efterfølgende år.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

For abonnenter

Annonce

Mest læste

Annonce

Forsiden