Forskelsbehandling. Som homoseksuelle forældre bliver man tvunget til at vælge børn, som har 'special needs'.
Foto: AP/AP

Forskelsbehandling. Som homoseksuelle forældre bliver man tvunget til at vælge børn, som har 'special needs'.

Familieliv

Homoer kan kun adoptere børn med særlige behov

Bøsser og lesbiske, som vil adoptere fra Sydafrika, er tvunget til at søge børn med særlige behov, som blandt andet dækker over hjertefejl, hiv og diabetes.

Familieliv

Selv om begejstrede danske politikere for fire år siden sikrede homoseksuelle samme ret til at adoptere som heteroseksuelle, er der i praksis stadig langt til ligestilling i 2014.

Kun Sydafrika vil reelt afgive børn til danske homoseksuelle, og her kan de kun komme i betragtning til børn med ’special needs’, der eksempelvis dækker over diagnoser som hiv, sukkersyge, sammenvoksede tæer eller læbeganespalte.

Moralsk forkert

Thomas Møller Lassen og Rasmus Holm, der som det første danske homopar for nylig har adopteret et udenlandsk barn, følte sig voldsomt diskrimineret, da de blev opmærksom på vilkåret, som de dog siden har de accepteret at underlægge sig.

»Det føles moralsk forkert og morbidt, at man er tvunget til at sidde og vælge lidelser til og fra hos sit kommende barn«, siger Thomas Møller Lassen.

Hos Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transkønnede (LGBT) betegner forperson Søren Laursen vilkåret som udtryk for en »syg logik«.

»Det er jo klart en forskelsbehandling. Selve princippet i, at man som par af samme køn bliver fravalgt til så mange børn, er problematisk«, siger Søren Laursen, som bakkes op af overraskede ordførere fra alle dele af politiske spektrum.

Vigtigt at sende et signal

I Danmark står adoptionsbureauerne AC Børnehjælp og Danadopt for al formidling af adoptioner fra udlandet. De er ansvarlige for at finde og forhandle aftaler på plads med organisationer og sociale myndigheder i de lande, der afgiver børn.

Hos AC Børnehjælp siger vicedirektør Pia Brandsnes, at beslutningen om at begrænse homoseksuelles rettigheder er truffet i Sydafrika og derfor ikke er en praksis, som et dansk adoptionsbureau kan ændre på.

»Det er suverænt vores samarbejdspartnere i udlandet, der bestemmer den praksis. Det afhænger helt af, hvordan det enkelte land har indrettet sit system«.

Præcis hvor beslutningen om, at homoseksuelle kun kan adoptere børn med særlige behov, træffes, er uklart. Hos Impilo, AC Børnehjælps sydafrikanske partner, siger lederen Sue Krawitz, at »vi følger den sydafrikanske lovgivning, som forbyder diskrimination på baggrund af race, køn og seksuel orientering«.

Men matchningen mellem homoseksuelle adoptanter og børn med ’special needs’ kan sagtens være en udbredt praksis, uden at nogen formelt står på mål for den, fortæller Andre Sonnichsen, postdoc ved Center for Afrikastudier på KU, der har boet i Sydafrika i 20 år:

»De sociale kræfter i civilsamfundet er uendeligt meget stærkere end ordlyden af en lov«.

Forskelle udføres i Danmark

Uanset hvor og hvordan beslutningen er truffet i Sydafrika, bør man fra dansk side lægge afstand til den, mener Thomas Søbirk Petersen, lektor i praktisk filosofi ved RUC.

Han hæfter sig ved, at forskelsbehandlingen forvaltes på dansk grund.

»Det er meget vigtigt, at Danmark officielt giver udtryk for, at vi på ingen måder er enige med de sydafrikanske myndigheder i den her politik«, siger han og får politisk opbakning fra blandt andet Venstre:

»Det er hverken i orden at diskriminere på baggrund af seksualitet, nationalitet eller køn, og derfor kan vi sagtens tillade os at stille kritiske spørgsmål til andre landes praksis«, siger ligestillingsordfører Fatma Øtken.

Socialminister Manu Sareen (R) betegner det som et »grundvilkår« at acceptere afgiverlandenes praksis ved international adoption.

»Vi skal i internationale sammenhænge arbejde for, at der kommer skred i forståelsen af homoseksuelles forhold og rettigheder«, udtaler han i en skriftlig kommentar uden at uddybe, hvordan det konkret skal ske.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

For abonnenter

Annonce

Mest læste

Annonce

Forsiden

    Dansker efterlyst

    Jakob Nielsen

    Redaktionschef

    Eurpols julekalender

    Julen er mordernes tid. I hvert fald hos Europol, der har lagt årets vildeste julekalender på nettet: bag hver eneste låge gemmer sig en af Europas mest eftersøgte personer. I dag er det en dansk efterlysning: