KONFLIKTER. Der findes ingen systematisk registrering af omfanget af konflikter mellem mennesker og måger, men de senere år har danske medier i stigende grad rapporteret om problemer med fuglene.
Foto: PER FOLKVER

KONFLIKTER. Der findes ingen systematisk registrering af omfanget af konflikter mellem mennesker og måger, men de senere år har danske medier i stigende grad rapporteret om problemer med fuglene.

Udeliv

De stjæler din nattesøvn, hapser din mad og skider på din bil

»Folk er desperate«, fortæller Aarhus Kommune. Fynsk borgmester vil genindføre jagttid på måger.

Udeliv

De skriger, skider og stjæler vores mad.

Mågers skrigeri spolerer folks nattesøvn, og de store fugle er tiltagende aggressive over for mennesker, når de beskytter deres unger og går på jagt efter mad i affaldspande og på udendørs spisesteder.

»Det er ikke bare lidt trælst med mågerne. Folk er virkelig desperate, når de kontakter os«, fortæller Anders Maltha Rasmussen, afdelingschef i Teknik og Miljø i Aarhus Kommune.

Samarbejde med jægere

Synderen er sølvmågen – en stor krabat, som der skønsmæssigt ynglede 100.000 par af i Danmark sidste år.

Aarhus Kommune har i foråret haft et samarbejde med lokale jægere for at slippe af med nogle af de måger i midtbyen, der er til særlig gene for beboerne. Mågerne er blevet beskudt med et kraftigt luftgevær, men udbyttet har været lavt.

»Der er blevet skudt 14 måger. De er svære at få ram på, for jægerne må kun skyde på den adresse, hvor der er klaget over fuglene. Når fuglene sidder på naboejendommen, er de i princippet fredet«, forklarer Anders Maltha Rasmussen.

Indsatsen mod de skrigende fugle er endnu ikke evalueret, men det er formentlig ikke beskydning, der vil være modellen for en eventuel fremtidig mågeregulering, tilføjer han.

Måger har været fredet året rundt siden 2014, og det kræver en tilladelse fra Styrelsen for Vand- og Naturforvaltningen at skyde særligt generende måger.

Er blevet sky over for menensker

Aarhus er langt fra det eneste sted, hvor måger er til gene for borgerne.

»Det er blevet et stort problem. Vi får mange henvendelser fra borgerne om det. Primært på grund af mågernes skrig, men deres ekskrementer generer også, og de kan finde på at dykke ned og stjæle mad fra folks haveborde«, fortæller Morten Andersen (V), borgmester i Nordfyns Kommune.

Mågerne har været på dagsordenen i teknik- og miljøudvalget, som har afsat midler mågebekæmpelse.

»På den korte bane fjerner vi deres reder fra de flade tage i byen, hvor de ynder at yngle. Målet er ikke at udrydde mågerne. De må gerne bo ude ved stranden og på mågeøerne ude i vandet. Men forhåbentlig kan vi stresse dem væk fra byen«, siger Morten Andersen.

»Der har altid været måger, men de er blevet mindre sky over for mennesker, fordi man har fjernet jagttiden på dem«, tilføjer borgmesteren, som selv er jæger. Han håber, at Vildtforvaltningsrådet vil anbefale, at der genindføres jagttid for måger, næste gang reglerne skal revideres.

»Når der bliver skudt, bliver mågerne sky og forsvinder«, pointerer han.

I Vildtforvaltningsrådet er næstformand Henrik Bertelsen på linje med den nordfynske borgmester:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»De store sølvmåger er et problem – både for mennesker, men også for fuglearter som terner, som de rask væk udrydder på adskillige danske småøer, hvis vi ikke griber ind«, siger Henrik Bertelsen.

Dansk Ornitologisk Forening, som også sidder rådet, anerkender, at sølvmåger kan være til gene visse steder i byerne, men er modstander af omfattende jagt på de store fugle:

»Jægere har dårlige resultater med at bekæmpe mågerne. Det er bedre at begrænse deres muligheder for at finde mad i byerne, fjerne deres reder og forsøge at skræmme dem væk i yngletiden, før de etablerer sig – for eksempel med silhouetter af rovfugle. Derudover kan man så give tilladelser til at skyde nogle på særlige steder som ved sygehuse og fødevarebutikker, hvis de ikke kan skræmmes væk«, siger foreningens formand Egon Østergaard.

Bestanden er vokset

Der findes ingen systematisk registrering af omfanget af konflikter mellem mennesker og måger, men de senere år har danske medier i stigende grad rapporteret om problemer med fuglene.

»Måger kan blive 20 år eller ældre, og har de først slået sig ned på en havn, kan man risikere, at de bliver der, også selv om havnen bliver til boligkvarter, som det er sket i mange danske byer«, forklarer Thomas Bregnballe, seniorforsker på Institut for Bioscience på Aarhus Universitet.

Måger rejser også gerne langt efter mad. I Holland har man kendskab til måger, som bor 60-70 kilometer uden for Amsterdam, men dagligt flyver ind til storbyen og retur igen for at finde føde.

Thomas Bregnballe er medforfatter til et nyt notat om udviklingen i bestanden af store måger og mulige værktøjer til håndtering af konflikter mellem måger og mennesker. De seneste 20 år er bestanden af sølvmåger herhjemme vokset fra omkring 60.000 til cirka 100.000 par.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Skræmmende lyde, fugleskræmsler, rovfugle, pigge, wirer og net er nogle af de våben, der bliver brugt mod måger, men med skiftende held. Der er heller ikke garanti for succes, hvis man fjerner deres reder og olierer deres æg, og metoden er både tids- og arbejdskrævende. Mågefjendtlige affaldsbeholdere og hurtig fjernelse af madaffald kan gøre byen mindre attraktiv for måger, men de fordufter ikke helt fra byen, fremgår det af rapporten fra National Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet.

»Det vil uden tvivl kræve en langvarig og organiseret indsats at løse problemerne med de store måger. Der er behov for at lave flere forsøg med forskellige løsningsmuligheder og så holde øje med udviklingen«, siger Thomas Bregnballe.

Måger kan være bærere af en lang række sygdomme, men risikoen for at måger smitter mennesker med sygdomme i byer betegner forskeren som værende lav.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce