Foto: THOMAS BORBERG
Motion

Elcykler dumper i tysk test

Kun tre ud af 12 testede elcykler betegnes som gode i tysk ADAC-test.

Motion

De populære elcykler på markedet har for dårlige stel, for dårlige bremser, og så kører de ikke langt nok på en opladning.

Det konkluderer tyske ADAC, søsterorganisation til FDM, efter en test af 12 elcykler, skriver fpn.dk

Kun tre af cyklerne, Kreidler, Raleigh og Diamant Zouma, fik prædikatet god, mens to blev betegnet som mangelfulde.

LÆS ARTIKEL

Den ene af de mangelfulde, en Pegasus, fik brud på rammen under testen.

Et af de store problemer med elcyklerne, rapporterer ADC, er deres vægt. Det er med til at belaste bremserne, som på nogle af cyklerne ikke er dimensioneret til vægten. Ingen af cyklerne vejer under 20 kilo, og nogle af dem er oppe og runde 30 kilo.

Når det sammenholdes med, at cyklernes rækkevidde på en opladning ofte holder sig på cirka 35 kilometer, er fornøjelsen ved at trampe videre på en 20 til 30 kilo tung cykel til at overse.

En anden vigtig faktor er den tid, det tager at lade cyklerne op. Nogle af cyklerne skal bruge op imod ni timer til en opladning, mens andre klarer opgaven på lidt over to timer på den såkaldte hurtigladning og op imod syv timer på en normal opladning.

Derfor anbefaler ADAC også, at man som forbruger går efter en elcykel, som kan klare mindst 50 kilometer på en opladning - og som kan lades helt op på maksimalt fire timer.

Tre af cyklerne havde desuden problemer med, at elmotoren ikke slog fra, som den skal, når der ikke trædes på pedalerne.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce