Tempo. Musik med hyppige taktslag og et relativt højt beat kan du bruge til at presse dig selv og yde bedre, forklarer professor Peter Vuust. Arkivfoto: Jacob Ehrbahn

Tempo. Musik med hyppige taktslag og et relativt højt beat kan du bruge til at presse dig selv og yde bedre, forklarer professor Peter Vuust. Arkivfoto: Jacob Ehrbahn

Motion

Hjerneforsker: Musik kan forbedre din løbetur

Hastige rytmer og velkendte ørehængere kan forbedre de sportslige præstationer.

Motion

Når højtalerne brøler om kap med motionisterne i fitnesscentrenes spinning-lokaler, og når motionsløbere sætter musik i ørene med samme seriøse mine, som de tænder pulsuret, er det hverken tilfældigt eller for hyggens skyld.

Musik til arbejdet kan nemlig påvirke, hvor godt vi præsterer under træning, fortæller professor Peter Vuust, der er jazzmusiker og hjerneforsker ved Det Jyske Musikkonservatorium og Aarhus Universitet.

»Forsøg har vist, at man for eksempel under cykelløb kan præstere nogle få procent bedre, hvis man lytter til den rette type musik«, siger professoren, der har forsket i musiks påvirkning af hjernen.

Hvad den rette type musik er, findes der dog ingen entydig forklaring på, for det afhænger blandt andet af, hvilken type motion man dyrker, og niveauet man dyrker det på.

»Og så er tempoet i musikken og stabiliteten i tempoet generelt mest afgørende for effekten«, siger Peter Vuust.

Tempo og temperament

Løber man i takt til musik, der har en højere rytmefrekvens, end man normalt løber – altså at musikken indeholder lidt flere taktslag i minuttet, end man løber skridt – øger man typisk hastigheden, fortæller David Møller, der er løbetræner og talentudviklingstræner hos Dansk Atletik Forbund.

»Musik med hyppige taktslag og et relativt højt beat kan du bruge til at presse dig selv og yde bedre. Og musik med en fast, hurtig rytme er altså bedre end rolig eller meditativ musik«, siger David Møller og peger på, at det ofte bidrager til motivationen at vælge musik, man kan synge med på.

LÆS ARTIKEL

Især den sidste pointe nikker professor Peter Vuust genkendende til. For selv om rytmisk musik af eksempelvis Michael Jackson som udgangspunkt er bedre i træningssammenhæng end klassisk musik, som typisk ikke har et stabilt tempo, har flere forsøg vist, at musikken både skal være afstemt efter sportsudøverens alder og socialgruppe, hvis det skal virke.

»Det skal være individuelt afpasset, for det nytter ikke noget, at man bruger musik, som man simpelthen ikke kan lide«, siger han og tilføjer, at musikken naturligvis skal passe til aktiviteten:

»Hvis man skal slå til en golfbold, er det nok ikke ’We are the champions’, man skal bruge, men nogle mere afslappende toner, så man er i sikker balance, under golfspillet«.

Lyt smerten væk

At musik overhovedet kan bidrage til mere effektiv træning findes der flere årsager til. Dels skyldes det, at musik i højt tempo med høj lyd kan påvirke adrenalinen i kroppen og på den måde medvirke til at forbedre den sportslige præstation. Dels skyldes det psykologiske og mere individuelle faktorer, som at man forbinder en bestemt lyd med en bestemt følelse, fortæller Peter Vuust:

»Mange boksere bruger for eksempel sangen ’Eye of the tiger’ fra boksefilmene Rocky, som de associerer med den følelse, da de så filmen og hørte teksten, og dermed bliver de mere motiverede og klar til kamp«.

Ud over motivations- og præstationsfaktorer kan de musiske elementer også bruges til at styrke udholdenheden under sport, fortæller professoren, som har forsket i musiks påvirkning af smerte.

»Når vi går til tandlægen og oplever smerte, kan musik lindre smerten, fordi det leder tankerne et andet sted hen. Og på præcis samme måde fungerer det under træning, hvor musik kan påvirke vores følelsesmæssige niveau, så de positive tanker, musikken bidrager med, fortrænger følelsen af smerte«, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Et pædagogisk værktøj

De komponerede toner i øregangene virker imidlertid også den modsatte vej, fortæller, Claus Venlov, der har baggrund som idrætstræner og står bag beat-runner.dk

»Mange nybegyndere løber for hurtigt fra starten. Og en let metode til at dæmpe hastigheden er altså at finde musik med et langsommere beat og så løber efter det«, siger Claus Venlov, som kalder musikken et »godt pædagogisk værktøj«.

Trods rækken af positive effekter ved musik under træning, overdøver rytmerne ikke det basale faktum, at man skal være personligt modtagelig over for dem.

»Jeg har selv løbet adskillige maraton, og jeg hader simpelthen bare at løbe med musik«, siger professor Peter Vuust. »Til gengæld kan jeg rigtig godt lide at høre musik, når jeg skal slappe af bagefter«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce