5 måleapper: Start dit nye liv her

Med din smartphone kan du både måle din træning, din søvn, dine skridt, din kost og din puls.

Guides

Fitocracy – styrketræning

Til løb og gang er Endomondo god, men til styrketræning er Fitocracy virkelig motiverende. Et stort øvelsesbibliotek, forslag til daglig træning, og tracking af præcis hvor meget vægt og hvor mange gentagelser af f.eks. bænkpres. Mulighed for at dele med de andre, der træner via samme app.

Fitocracy til iPhone i App Store

Sleep Time – søvn

Du lægger telefonen under puden, og så tracker den dine bevægelser i løbet af natten, så du næste morgen kan se din søvnkvalitet som en graf.

Den er måske ikke helt præcis, cirka plus minus tyve procent. Men det er sjovt at se sin søvn visualiseret.

Sleeptime findes til iPhone og Android

Moves – skridttæller

Er en skridttæller, som kører i baggrunden, mens du bruger telefonen normalt. Kræver ikke nogen eksterne dimser. Da den bruger både accelerometer og gps, får du tegnet en fin rute over, hvor du har været.

Findes til iPhone

MyFitnessPal – kostkontrol

En af de mest udbredte kost-trackere. Du indtaster, hvad du spiser og hvor meget, og kan få lavet en opgørelse af, hvor mange kalorier du har indtaget i løbet af dagen.

Kræver en vis indsats, da du skal veje al din mad.

MyFitnessPal har mange brugere – også danske – som indtaster både fødevarer og opskrifter, så der meget ofte er den præcise madvare eller opskrift i systemet i forvejen.

Findes til iPhone, Android og Windows

Heart Rate

Denne app måler din puls ved at se på små farveændringer i huden, når du lægger fingerspidsen over kameraet på sin mobil.

Puls eller hjerterytme kan være en god indikator for generel sundhedstilstand eller aktivitetsniveau.

Findes til iPhone og Android

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce