Annonce
Annonce
Annonce
Sundhed

Professor: Nanopartikler kan være en bombe under folkesundheden

De menneskeskabte nanopartikler breder sig overalt i vores hverdagsprodukter. Området følges tæt, lover minister.

Gem til liste

Fakta

Nanopartikler er så små, at der kan ligge knap en milliard af dem på et knappenålshoved.

Det, vi populært kender som nano, er de partikler, der er fremstillet i laboratoriet for at give dem specielle egenskaber – for eksempel for at gøre dem mere robuste eller antibakterielle.

Svedafvisende løbetøj, ultralette tennisketsjere, transparent solcreme og maling, der aldrig skaller af.

Listen af hverdagsprodukter baseret på nanoteknologi tæller mange hundrede, og alt tyder på, at mange flere varer vil komme til. Men forskere advarer mod de mikroskopiske, menneskeskabte partikler, fordi de bliver udviklet langt hurtigere, end de bliver undersøgt for eventuelle skadevirkninger.

»Det er meget bekymrende, hvor lidt vi egentlig ved om de risici, der kan være forbundet med nanopartikler. Der bliver brugt oceaner af penge på udviklingen, men der er virkelig behov for at få mere fokus på sikkerheden«, siger professor Ulla Birgitte Vogel fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Skader på muselunger
Særligt én slags nanopartikler, de såkaldte kulstof nanorør, bekymrer forskerne.

De små kulpartikler er superlette, og fordi de samtidig er otte gange stærkere end stål, kan de bruges i alt fra sportsudstyr til bygningskonstruktioner.

Sidste år viste et amerikansk studie på mus, at de ultrasmå partikler giver skader på lungerne og ved indånding vil kunne give lungehindekræft på samme måde som asbest, der har taget livet af titusindvis af mennesker på verdensplan.

LÆS OGSÅEksperter slår alarm: Nano kan ende som en ny asbestskandale

»Så længe partiklerne er bundet i for eksempel en tennisketsjer eller maling, er de ikke farlige. Men det er en stor bombe under folkesundheden, hvis vi om 20 år indånder kulstof nanorør hele tiden, fordi vi har indbygget dem i alle mulige materialer, der med tiden bliver nedbrudt, og partiklerne dermed bliver frigjort«, siger Ulla Birgitte Vogel.

Stikprøver fra myndigheder
Den frygt deler lektor i miljømedicin på institut for Folkesundhedsvidenskabs Afdeling for Miljø og Sundhed ved Københavns Universitet, Peter Møller:

»Nanoteknologien har nogle fantastiske egenskaber, og jeg vil meget nødig slå på tromme for, at man skal lukke det hele ned, bare fordi man ikke ved noget om, hvad risikoen eventuelt kan være. Men det er tydeligt, at man hellere end gerne vil give penge til udvikling, og så tænker man ikke ret meget på sikkerheden«.

Nanoteknologiske produkter falder ind under kemikalielovgivningen, og det er derfor producenter og importører, der skal sørge for, at deres produkter er sikre.

Myndighederne laver stikprøver, men har ikke noget overblik over, hvor mange nanoprodukter der i dag findes på det danske marked.

LÆS OGSÅNanopartikler giver skade på dna

I 2008 blev branchesammenslutningen Forumnano dannet. Den skulle blandt andet rydde op i branchens ’brodne kar’, som direktør i TCnano Technologies og Forumnanos nordiske repræsentant, Kenneth Frøslev, siger:

»Vi skal være branchens egen vagthund. Der er for mange lykkeriddere, der tænker sig for lidt om, og som tænker mere på salg og afsætning i stedet for rettidig omhu med de produkter, de sælger«.

»Jeg ved med sikkerhed, at vores produkter er helt sikre at anvende. Men jeg mener, at der burde være en regulering af markedet, så virksomheder ikke frit kan sælge produkter, hvor der kan være tale om risici«.

Minister: Der mangler viden
Men den regulering kommer ikke til at ske foreløbig, siger miljøminister Karen Ellemann (V).

»Det er helt korrekt, at der mangler viden på det her område. Men vi undersøger løbende udvalgte nanoprodukter – netop for at sikre, at de ikke er skadelige for sundhed og miljø. Og i vores nye kemikaliehandlingsplan har vi udpeget nanomaterialer som fokusområde for at få mere viden om produkterne og ruste virksomhederne endnu bedre til at kunne risikovurdere«.

Ministeren understreger, at nanopartikler er lige så forskellige som alle andre kemiske stoffer:

»Nogle kan være farlige, og andre er det ikke. Vi fokuserer selvfølgelig indsatsen på de nanomaterialer, hvor advarselslamperne blinker«,

PolitikenPlus
  • Digitalt stegetermometer Funktionelt stegetermometer i flot design i stål og BPA-fri plast og med ekstra hurtigt visning af temperatur (4-10 sek.) på LCD displayet. Kan måle temperaturer mellem -45 og +200°C.

    Pluspris 199 kr. Alm. pris 249 kr. Køb
  • Isflager Man kan næsten høre det. Hvordan de klirrer mod hinanden, isflagerne. Og mærke kulden.

    Pluspris 800 kr. Alm. pris 920 kr. Køb
  • Julepynt Unik og anderledes julepynt

    Pluspris 25 kr. Alm. pris 30 kr. Køb
  • Kunstner Arne Ungermann Dansk Plakatkunst relancerer og genudgiver de bedste danske plakater fra 1900-1965. Her finder du plakatkunstens perler - skønne motiver, der stadig har et moderne grafisk udtryk.

    Pluspris 1.100 kr. Alm. pris 1.295 kr. Køb
  • Mandolin Mandolin fra Microplane med to skær og justerbart skær så du kan skære grøntsager i papirtynde skiver eller ensartede ?sticks?, afhængigt af hvad du skal bruge dem til.

    Pluspris 249 kr. Alm. pris 299 kr. Køb