Annonce
Annonce
Annonce
Sundhed

Muskelmænd sprøjter sig med bakterier og tungmetaller

Anabole steroider bliver ofte produceret illegalt uden kontrol af hygiejne og kvalitet. Forgiftning og livstruende infektioner kan være resultatet.

Gem til liste

Når muskelfanatikere jager nålen med anabole steroider i låret for at vokse sig store, har de ingen anelse om, hvad de reelt sprøjter i kroppen.

Præparaterne er ofte fremstillet illegalt i så usterile gør det selv-laboratorier, at bakterier, svampesporer og tungmetaller uhindret kan finde vej ned til stofferne i ampulglassene.

LÆS OGSÅNy doping strømmer ind i Danmark

Politiken undersøger

Doping i Danmark

Det illegale dopingmarked i Danmark involverer tusindvis af mennesker – fra brugere over forhandlere til producenter.

Konsekvenserne for misbrugerne og samfundet er store.

Derfor sætter Politiken fokus på steroider, væksthormoner og anden doping i Danmark.

»Det er hævet over enhver tvivl, at der kan være alt muligt stads i præparaterne. Der er ingen kontrol med kvaliteten og ingen krav til hygiejnen. Det er ren hasard«, siger overlæge Jens Halkjær Kristensen fra Rigshospitalet, der også er tilknyttet Anti Doping Danmarks anonyme telefonrådgivning, Dopinglinjen.

Dopingsager fra de danske politikredse viser, hvordan autodidakte kemikere producerer steroider i kældre, køkkener og garager til de tusindvis af dopingmisbrugere i Danmark.

Steder, hvor bakterier har gode vækstvilkår. I et tilfælde foregik produktionen bare en armslængde fra en kattebakke.

11 kilo ren doping
»Sådanne bakterier har det perfekt i en muskel, hvor temperaturen er ideel for dem. I værste fald kan resultatet være en livstruende infektion og blodforgiftning. Det er en grund til, at kravene til fremstilling af lægemidler er så skrappe, som de er«, siger Doris Irene Stenver, der er overlæge i Sundhedsstyrelsen og medlem af EU’s bivirkningskomité.

Hun føjer dermed endnu et par punkter til listen over potentielle bivirkninger ved misbrug af steroider.

Bivirkninger, der i forvejen omfatter alt fra hjerteproblemer, blodpropper og depression til de mere specifikke og kønsrelaterede som tævepatter og impotens hos mænd.

LÆS OGSÅWada vil fordoble straf for doping

Samtidig viser beslaglæggelser fra Skat, at amatørfabrikanterne i stor stil køber ufortyndede dopingmidler til fremstillingen hjem typisk fra Kina, hvor der er risiko for, at råvarerne er forurenet med blandt andet tungmetaller som kviksølv og bly.

Alene i 2011 konfiskerede tolderne næsten 11 kilo ren doping i form af blandt andet testosteron- og steroidpulver.

Netop tungmetaller kan få kedelige langsigtede konsekvenser for misbrugerne i form af kræft, skader på centralnervesystemet og kroppens vitale organer.

Klar over risikoen
»Uanset om man sprøjter kviksølv, bly eller bakterier direkte ind i en muskel, siger det næsten sig selv, at det er usundt«, siger Jens Halkjær Kristensen.

Politiken har talt med nuværende og tidligere dopingmisbrugere. De fortæller, at risikoen for bivirkninger er noget, man som bodybuilder vælger at leve med.

LÆS OGSÅFlere store dopingmærker er knyttet til Danmark

»Alternativet er jo ikke at tage steroider«, siger en af bodybuilderne, der ikke ønsker at stå frem med navn.

»For der kører så mange skræmmekampagner om doping, som man enten kan tage til sig eller skubbe fra sig. Det er et valg, man træffer«, siger han.

At dømme ud fra de mest benyttede internetfora som Bodyhouse og Musclezone tyder alt på, at misbrugerne er fuldt ud klar over risikoen.

Hjemmesiderne svømmer over med muskelmænd, der diskuterer, hvordan de bedst muligt undgår infektioner – og ikke mindst, hvad man skal gøre, når først benet værker og feberen raser under en infektion.

PolitikenPlus
  • Aftensol over Grønland De havde været dybt inde i en fjord på den grønlandske sydvestkyst. Og besøgt en sælfangerfamilie.

    Pluspris 800 kr. Alm. pris 920 kr. Køb
  • Merry Christmas, Baby DR Big Bandet afslutter 2014 for fuld julemusik. Solisterne Sinne Eeg og Mads Mathias, som efter hånden er blevet kære gengangere med bandet, vil føre os til tops på julehumørbarometret?

    Pluspris 220 kr. Alm. pris 295 kr. Køb
  • Skænkeprop til vin Elegant dekanteringsprop lavet i glas, der passer til alle vinflasker. Proppen ilter automatisk vinen, når den serveres. Og så klæder den flasken!

    Pluspris 125 kr. Alm. pris 149 kr. Køb
  • Halstørklæde Morderne og trendy tørklæde, med et smukt leopard mønster i de flotte klassiske farver, sort, mørkegrå og lysegrå. Tørklædet er stort og fyldigt, og passer perfekt til de kolde tider.

    Pluspris 279 kr. Alm. pris 349 kr. Køb
  • DAX hvalp DAX er historien om en lille hund som ikke blot er 'Danish design' af navn. Den er rent faktisk fremstillet her i Danmark ? af træ fra bæredygtig skovdrift.

    Pluspris 545 kr. Alm. pris 645 kr. Køb