Annonce
Annonce
Sundhed

Gravide der drikker får alligevel sunde børn

Børn klarer sig følelses- og adfærdsmæssigt bedre, hvis deres mor drak en lille smule under graviditeten.

Annonce

Den officielle anbefaling lyder, at gravide skal holde sig fra alkohol.

Men 7-årige børn født af mødre, som drak minimum et par genstande om ugen under graviditeten, klarer sig markant bedre end børn af mødre, som holdt sig helt fra alkohol.

Sådan lyder den overraskende konklusion i en ph.d.-afhandling, som forsker og psykolog Janni Niclasen netop har forsvaret på Københavns Universitet. Hun har undersøgt alkoholforbruget hos kvinder, der drak mindst 90 genstande i løbet af deres graviditet.

NY VIDENGravide kan roligt tage kvalmemedicin

»Jeg har fundet statistiske sammenhænge, som er de modsatte af, hvad vi måtte forvente. Jo mere de gravide har drukket, jo bedre klarer deres 7-årige børn sig adfærdsmæssigt og følelsesmæssigt«, siger forskeren.

Reflekterer alle mulige andre faktorer
Men kvinder med smag for en sjus skal ikke glæde sig for tidligt.

Ifølge Janni Niclasen skyldes børnenes gode udvikling ikke alkoholen, men en stribe andre forhold, som tidligere forskning i sammenhængen overser.

LÆS OGSÅDanskerne føder færre børn

Vordende mødre, der gennemsnitlig indtager et par genstande eller mere ugentlig, er nemlig en gruppe, som generelt har længere uddannelser og lever sundere end gravide uden alkoholindtag. De dyrker mere motion, ryger mindre, drikker mindre cola, ser mindre tv og er oftere normalvægtige før graviditeten.

LÆS OGSÅP-piller gør det lettere at blive gravid senere

»Pointen er, at vores forskning og resultater højst sandsynligt reflekterer alle mulige andre faktorer end selve alkoholforbruget«, fastslår Janni Niclasen.

Svært at påvise den skadelige effekt
Sundhedsstyrelsen har længe anbefalet gravide at holde sig helt fra alkohol. Og det ændrer den nye forskning ikke på, fastslår specialkonsulent Kit Broholm:

»Studiet dokumenterer ikke, at alkohol skulle være sundt for den gravide og hendes barn. Tværtimod maner studiet til forsigtighed«, siger hun.

LÆS OGSÅFlere fødsler er komplicerede

Kit Broholm erkender, at det kan være »svært at påvise alkoholens skadelige effekter på barnet, hvis skaderne ikke er større, end at barnet stadig ligger inden for normalområdet«, men at det omvendt også er svært at sige, hvad der var sket, hvis moderen ikke havde indtaget alkohol.

Hun afviser derfor at indføre differentierede anbefalinger afhængigt af forældrenes livsstil.

LÆS OGSÅKvinder i 40'erne føder rekordmange børn

»Alkoholen er og bliver et fosterskadeligt stof. Selv om uddannelse kan betyde noget for viden om psykologisk støtte til børn, er uddannelse ikke en garanti for solide forældreevner. Så nej, det kan man ikke tænke sig«, siger Kit Broholm.

Undersøgelsen

  • Psykolog Janni Niclasen har hentet data fra Sundhedsstyrelsens befolkningsundersøgelse ’Bedre sundhed for mor og barn’, der blev foretaget mellem 1996 og 2002, da over 100.000 gravide kvinder blev spurgt om deres forbrug af alkohol og en række andre livsvilkår.
  • 37.000 kvinder, der over tre omgange havde deltaget i undersøgelsen, blev kontaktet igen, da deres barn var fyldt syv år. Denne gang for at måle børnenes udvikling i eksempelvis adfærd, følelser og forhold til venner.
  • Undersøgelsen viser ikke, hvordan børn klarer sig, når deres mor har drukket store mængder alkohol.

Kilde: Københavns Universitet

»Super interessant«
Den nye afhandling har fulgt på 37.000 kvinder, syv år efter at de hver især deltog som gravide i en stor befolkningsundersøgelse foretaget mellem 1996 og 2002.

Og netop opfølgningen er central, hvis vi skal have ny viden om alkoholens påvirkning af et barn i fosterstadiet, mener direktør for Statens Institut for Folkesundhed og ekspert i alkohol Morten Grønbæk.

LÆS OGSÅ Fire indsatsområder kan give kvinder mere sikre fødsler

Han påpeger, at der efterhånden i de forskningsførende nordiske lande og USA er bred enighed om, at alkohol er skadeligt for fosteret, men at andre faktorer spiller ind, når vi taler om opfølgning på længere sigt.

»Det er super interessant, at man begynder at følge op på børnene, når de bliver ældre. For selv om vi stadig er helt sikre på, at det er en dårlig idé at drikke under graviditeten, flytter det her fokus fra den biologiske effekt til den række socioøkonomiske faktorer, som er afgørende for barnets trivsel«, siger Morten Grønbæk.

LÆS OGSÅGravide kan nu føde gratis på private klinikker

Vigtigt er det ifølge Grønbæk at gøre sig klart, hvornår alkohol er skadeligt, og hvornår det faktisk kan være sundhedsfremmende: »Man skal skille skarpt mellem de skadelige virkninger for fosteret og de positive virkninger et let alkoholforbrug kan have for udviklingen af blodprop i hjertet senere i livet«.

Varsom med at tolke i øst og vest
På baggrund af det ensidige biologiske fokus i eksisterende studier konkluderer Janni Niclasen også, at de »måske ikke kan bruges til ret meget« – hvad enten de postulerer nul alkohol eller hævder, at gravide kvinder roligt kan drikke lidt. De mangler både fokus på livsstil og psykologiske faktorer som intelligens, opvækstmiljø og tilknytning mellem mor og barn, der har afgørende betydning for barnets kognitive og mentale udvikling.

LÆS OGSÅMinister afsætter 40 millioner kroner til barselsbesøg og hjælp til nye familier

»Fordi kvinderne lever så forskelligt, skal man være meget varsom med at tolke i øst og vest. Det er rigtig ærgerligt, når andre forskere præsenterer deres resultater som den endegyldige sandhed«, siger Janni Niclasen.

Hun anbefaler – trods sine umiddelbart modsigende forskningsresultater – at Sundhedsstyrelsen holder fast anbefalingerne til gravide om helt at holde sig fra alkohol.

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce