Annonce
Annonce
Sundhed

Stofrådgivningen: Unge bruger alkohol til selvmedicinering

Unge, der drikker for at få det bedre, kan udvikle afhængighed på sigt.

Annonce

En sammenhæng mellem druk og selvskade:

Indirekte selvskade karakteriseres af forskerne som druk, til man opnår blackouts, stofmisbrug, overspisning, til man kaster op eller det at sulte sig selv.

Direkte selvskade er, når den unge slår, brænder eller skærer i sig selv.

  • 4-5 elever i hver gymnasieklasse har gjort direkte skade på sig selv på et tidspunkt i løbet af deres liv.
  • 16,2 procent har gjort direkte skade på sig selv inden for det seneste år.
  • Drenge og piger skader sig selv direkte lige hyppigt.
  • Over halvdelen af de unge praktiserer en form for indirekte selvskade
  • En tredjedel af de unge, der skader sig selv indirekte, skader også sig selv direkte.
  • Drengene har lidt større tendens til at bruge druk som en metode til selvskade end pigerne.
  • Sammenhængen mellem indirekte og direkte selvskade er størst hos drengene, hvor halvdelen af dem, der skader sig selv indirekte, også skader sig selv direkte.

Studiet bygger på spørgeskemabesvarelser fra omkring 3.000 gymnasieelever.

Kilde: 'Selvskade', professor og specialpsykolog i psykiatri Bo Møhl, Region Hovedstaden Psykiatri

Den ene gruppe drikker for sjov, og fordi alle vennerne gør det.

Den anden gruppe drikker for at få det bedre.

»Det handler om nogle unge, der har deres grunde til at udvikle et misbrug. Og vi ved, at en del af dem gerne vil have hjælp til ikke at drikke så meget. Der mangler bare et sted, hvor de kan få den hjælp«, siger socialrådgiver Trine Ry.

LÆS OGSÅOver halvdelen af gymnasieelever skader sig selv for at tackle livet

I et nyt dansk studie hører druk med alkoholblackouts til i kategorien 'indirekte selvskade' sammen med stofmisbrug, over- og underspisning.

Og studiet viser, at vejen fra de heftige drukture til den direkte selvskade kan være kort. Over halvdelen af de adspurgte gymnasieleever praktiserer en form for indirekte selvskade, og en tredjedel af dem, der skader sig selv indirekte, har også tendens til at slå, brænde eller skære i sig selv.

LÆS OGSÅDu kan aldrig vide, hvor længe du har hash i blodet

Socialrådgiver Trine Ry leder Stofrådgivningen, og hun tror, at gruppen, der overforbruger alkohol, ligner den gruppe af unge hashmisbrugere, som hun er vant til at arbejde med.

»Problemet med alkoholen er, at den er en del af en ungdomskultur. Spørgsmålet er, hvornår de unge selv begynder at føle, at deres indtag er problematisk«, siger hun.

Kun yderst få får hjælp
Ifølge Trine Ry har 32.000 danske unge det, Stofrådgivningen kalder 'et interventionskrævende alkoholforbrug'. Kun 1,8 procent af dem modtager hjælp.

»Diskussionen har været, om man skulle lave en samlet rådgivning, hvor alle unge med selvskadende adfærd kan komme, eller om man skal have et sted med specialiseret hjælp. Vi mener, at der skal være et sted, der direkte siger ’det her er til dig, der synes, at du drikker for meget’. Et sted, hvor den unge med et for stort alkoholforbrug ved, at det er præcis der, de passer ind«, siger Trine Ry.

LÆS OGSÅSundhedsprofil: Ufaglærte mænd går mod strømmen

Både hun og professor Bo Møhl, der står bag studiet, kalder de unges selvskadende adfærd for en form for følelsesmæssig regulering. En slags selvmedicinering.

»Både den direkte og den indirekte selvskade er en måde at prøve at tackle livet på, når det kan føles ubærligt. Og der er mange andre strategier end akohol, stoffer og spisevaner. Hashrygning, overmotion, eller når piger går i seng med flere mænd, end de har lyst til, er også strategier for at udholde livet«, fortæller socialrådgiver Trine Ry.

De unge, der drikker for at få det bedre nu, er måske også dem, der på sigt udvikler en afhængighed.

LÆS OGSÅ Kurven er knækket: Unge mænd drikker markant mindre

For 15 år siden fandtes der ingen behandlingstilbud til unge hashmisbrugere, og de skulle i stedet rummes af voksensystemet - på samme måde som de unge med et overforbrug af alkohol skal det nu.

Nu kan de unge hashmisbrugere få hjælp ved Stofrådgivningen, et behandlingstilbud til unge op til 25 år, der har et skadeligt forbrug af stoffer.

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce