Annonce
Annonce
Sundhed

Voksne børn af alkoholikere nægtes adgang til kvart milliard kroner

Satspulje giver 264 mio. til at hjælpe børn af alkohol- og stofmisbrugere. Men kun dem under 25.

Annonce

fakta

Hvor mange drejer det sig om

  • Ca. 122.000 børn mellem 0-18 år skønnes at vokse op i familier med alkoholproblemer.
  • 181.000 af de 19-35 årige siger selv, at de er vokset op i familier med alkoholproblemer.
  • 329.000 af de 35+ årige siger selv, at de er vokset op i familier med alkoholproblemer.

Belastninger for voksne børn

  • Ca. en tredjedel udvikler et alkohol- eller narkoproblem.
  • Ca. en tredjedel oplever psykiske vanskeligheder som angst, depression og spiseforstyrrelser.

Voksne børn i alkoholbehandling

  • Ca. 40 % af personer i alkoholbehandling er selv vokset op med et alkoholproblem i familien.

Kilde: Sundhedsstyrelsen: Når mor og far drikker

Alle har ret til gratis, professionel hjælp gennem kommunen. Sådan lyder budskabet til de danskere, der lider af et stof- eller alkoholproblem.

Og nu bliver de alkohol-og stofahængiges børn også stillet bedre behandling i udsigt, hvis de har brug for at bearbejde problemer, der kan være opstået efter en opvækst med misbrug i hjemmet.

Ved årsskiftet blev der lukket op for en satspulje på 264 millioner kroner, der over de kommende fire år skal udbrede et landsdækkende behandlingstilbud til børn og unge under 25 år.

LÆS OGSÅ: Skål for højere afgifter på alkohol

Men selv om der hersker tilfredshed med de afsatte midler i sig selv, så rettes der samtidig kritik mod den fastsatte aldersgrænse på 25 år. Hos Lænkens Unge Ambassadører (LUA), der er en forening for voksne børn af alkoholafhængige, mener man, at forslaget lader en stor gruppe voksne børn i stikken.

»Manglende respekt for os over 25«

Ifølge tal fra Sundhedsstyrelsen vurderer 181.000 af landets 19-35 årige, at de er vokset op i familier med alkoholproblemer. For dem på 35 år og derover er tallet 329.000, og heraf udvikler cirka en tredjedel selv et alkohol eller narkoproblem senere i livet, lige som en tredjedel oplever psykiske vanskeligheder som angst, depression og spiseforstyrrelser.

»Det er svært ikke at tolke aldersgrænsen som et udtryk for manglende respekt for os, der er over 25 år og stadig har følger af vores opvækst med alkohol i familien. Livslang behandlingsgaranti til den drikkende – men ikke til hendes børn? Det må siges at være anerkendelse med et forbehold«, fortæller LUA-medlem Matias Rosenkvist.

LÆS OGSÅ: Hjælp misbrugernes børn med at bryde det store tabu

Han er 32 år og søn af en alkoholiseret mor. Selv om han placerer sig selv i kategorien med 'lettere ramte' børn af misbrugere, så har hans opvækst alligevel sat sig spor senere i livet, hvor han har haft problemer med indesluttethed og evnen til at tale med andre mennesker.

»Jeg troede ikke, at det betød noget for mig, men mange tager meget kraftig skade af de ting, de oplever. De opdager bare ikke, at de har brug for behandling før rigtig mange år senere. Der er en masse psykiske problemer, som man kan have brug for hjælp til at bearbejde, også selv om man er over 25«, forklarer han.

Ødelægger parforhold og forholdet til sine børn

Mathias Rosenkvist fik hjælp mod sine problemer gennem et gruppeforløb hos Landsforeningen Lænken. Her tilrettelægger alkohol- og familiebehandlerne Birthe Zavilla og Vivien Abrahamsen gruppebehandlingsforløb specifikt rettet mod de psykiske problemer, der kan opstå efter en opvækst med misbrug i hjemmet.

Blandt deltagerne er en jævn fordeling af yngre og ældre. Følgevirkningerne kan ramme alle aldre, understreger de, og derfor ser de også skævt til den aldersgrænse, der er blevet sat for den nye satspulje.

Det er svært ikke at tolke aldersgrænsen som et udtryk for manglende respekt for os, der er over 25 år og stadig har følger af vores opvækst med alkohol i familien.

Matias Rosenkvist, medlem af LUA

»Jeg mener, det er vigtigt, at de går højere op. Vi har mange ældre børn, som kommer og beder om hjælp, fordi de ødelægger deres parforhold, har svært ved at læse deres børn og generelt kæmper med, hvordan de indgår i kærlighedsrelationer. Gennemsnitsalderen for dem, der henvender sig ligger omkring 32 år, og ofte er de helt oppe i 40'erne«, forklarer Vivien Abrahamsen.

Børn af stof- og alkoholmisbrugere får som regel ikke den samme spejling og accept af deres følelser og intentioner, som børn med mere velfungerende forældre gør. Som barn har man brug for nerkendelse af, hvordan man har det, og hvad man gør, og det kan påvirke ens sociale evner, hvis den slags mangler gennem opvæksten. Det kan også give problemer, når man selv skal opdrage sine egne børn senere i livet.

LÆS OGSÅ: Promillen overrasker mange spritbilister

»Så det er rigtig vigtigt også for de voksne børn at få hjælp mod de her problemer. Hvis der aldrig er blevet talt om alkoholproblemer og de konsekvenser, det har haft, så bærer folk det med sig op fra barndommen og lever videre med det i voksenlivet. Og så risikerer problemerne også at gå i arv, hvis man ikke får gjort noget ved dem«, siger Birthe Zavilla.

DF: Grænsen er højere, end man kunne have forventet

Der er tilbud til voksne børn over 25 år, men de er ofte præget af egenbetaling eller lange ventetider.

Hos organisationen TUBA tilbyder man gratis hjælp til unge, som er vokset op i familier med misbrugsproblemer, og her rækker aldersgrænsen helt op til 35 år.

Det er der god grund til, for også de oplever mange henvendelser fra granvoksne mennesker, der har brug for hjælp til at håndtere fortidens problemer som barn fra et hjem med misbrug. 42 procent af henvendelserne, TUBA modtog i 2015, var fra mænd over 25 år.

»Vi er selvfølgelig glade for, at der i det hele taget bliver sat penge af til børn af forældre med misbrugsproblemer. Men vi er ikke glade for at aldersgrænsen blev sat ved 25«, fortæller TUBA's landsleder Henrik Appel Esbensen.

LÆS OGSÅ: Lægeforening vil skrue priserne op på øl og sprut

»Det er fair nok, at man er nødt til at trække grænsen et eller andet sted. Men jeg ville nok i hvert fald have sagt 30 år. Så havde vi fået den sidste gruppe med, som stadig er studerende, er på vej ud på arbejdsmarkedet, og er på vej til at blive forældre«.

Dansk Folkepartis Karin Nødgaard, der var med til at fremsætte forslaget om satspuljen, er derimod tilfreds med, at grænsen ikke blev endnu lavere.

»Jeg mener, vi fik sat grænsen højere, end man kunne have forventet, og jeg er sikker på, at de her penge kommer til at gøre en forskel. Dermed vil jeg ikke afvise, at nogen over grænsen også kan have problemer, men så må man fra politisk side finde en anden måde at hjælpe dem på. Der har jo også noget med de økonomiske rammer at gøre«, siger hun.

For abonnenter
Redaktionen anbefaler

Skål for højere afgifter på alkohol

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce