Annonce
Annonce
Sundhed

Vi lider af mindst 6,2 millioner sygdomme

Vi bliver sygeliggjort, mener professor om 13 patientforeningers opgørelser.

På den måde skaber vi læger fiktive patienter, som patientforeningerne bruger i deres lobbyisme

John Brodersen, professor

Lider du ikke af en langvarig, kronisk, invaliderende eller bare dødhamrende generende sygdom, så må der virkeligt være noget galt med dig.

Politiken har tilfældigt udvalgt 13 patientforeninger og lagt deres tal for syge danskere sammen.

Ifølge foreningerne lider danskerne af hele 6,2 millioner lidelser og sygdomme.

»Patientforeningernes tal for sygdom er ret ofte bare et slag på tasken«, siger professor, dr.med. Torben Jørgensen, formand for Dansk Selskab for Folkesundhed og forskningsleder på Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed på Glostrup Hospital.

LÆS OGSÅ:Medlemmer strømmer til patientforeninger

I Danmark findes der ifølge sundhed.dk 143 forskellige patientforeninger. Derfor ville antallet for danskere med sygdom være langt større, hvis sygdomstal fra alle foreninger var medtaget.

At have mange syge danskere skaffer både opmærksomhed og penge til patientforeningens sag, understreger overlæge Karsten Juhl Jørgensen fra Det Nordiske Cochrane Center på Rigshospitalet.

»Patientforeninger har derfor en meget, meget stor interesse i at få netop deres sygdom til at se stor og vigtig ud«, siger han.

»Vi skal alle huske, at patientforeningerne er politiske interesseorganisationer og ikke altid en kilde til pålidelig information. De ser verden fra én bestemt synsvinkel, og her er sygdomstallet vigtigt, så de opnår forståelse for patientforeningens budskaber, udmeldinger og ønsker om politisk handling«, siger Karsten Juhl Jørgensen.

Nogle danskere har flere sygdomme på samme tid, hvorfor sygdomstallet kan overstige befolkningstallet.

Men ifølge eksperter stammer kun få af patientforeningernes tal for sygdom fra valide registre som eksempelvis Cancerregisteret. De fleste tal bygger på skøn, udenlandske sygdomsundersøgelser overført til danske forhold, antal henvendelser til praktiserende læger og estimater fra grænseværdier for, hvornår noget defineres som sygdom.

LÆS OGSÅ:»Det er ikke en sygdom at have det svært«

Ifølge Karsten Juhl Jørgensen er det »faktisk langt, langt sværere at opgøre, hvad folk fejler, end man skulle tro. Det skyldes, at de færreste sygdomme er eksakte størrelser, men noget som defineres forskelligt over tid«.

Torben Jørgensen forklarer, at sygdomstallene oftest er skøn baseret på de grænser, som specialisterne sætter for for eksempelvis et problematisk forhøjet blodtryk, blodsukker eller kolesteroltal.

»Gennem tiderne har vi set, at grænseværdierne for, hvornår man eksempelvis har for højt blodtryk, blodsukker og kolesterol justeres nedad, hvilket ’over night’ skaber titusindvis flere patienter med ’diabetes’, ’hypertension’ eller ’hyperkolesterolemi’. Disse tal tager patientforeningerne jo til sig, da de fastsættes af internationale eksperter, og det giver jo flere medlemmer«, siger professor Torben Jørgensen.

Ren overdiagnostik

Mange af diagnoserne fra patientforeningerne er ifølge professor, forskningslektor på Forskningsenheden for Almen Praksis John Brodersen »overdiagnostisk«.

»Tag gigt- eller smerteområdet. Et røntgenbillede af 75-årige vil stort set afsløre slidgigt et eller andet sted på kroppen. Men det er jo ikke ensbetydende med, at alle de 75-årige bør tælles som gigtpatienter«, siger han.

Videnskabelige studier af slidgigt fra røntgenbilleder kan ifølge John Brodersen bruges af eksempelvis Gigtforeningen til at fortælle politikere og potentielle medlemmer via medierne om, hvor udbredt netop den sygdom er.

Selvom de konkrete mennesker, der er blevet røntgenfotograferet, aldrig selv vil beskrive sig som hverken gigtpatienter eller syge.

Undersøgelser har ifølge John Brodersen vist, at det er umuligt for røntgenlæger at udpege patienter med rygsmerter via røntgenbilleder, hvis de ser på billeder af 100 75-årige med ondt i ryggen og 100 75-årige uden rygsmerter.

LÆS OGSÅ:Vi er slet ikke så syge, som vi bliver bildt ind

»Der er stort set aldrig en sammenhæng mellem oplevelsen af rygsmerter og fund på et røntgenfoto med mindre, der er mistanke om brud på ryggen, eller at patienten har metastaser i en eller flere ryghvirvler. Men vi kan – fordi vi læger er blevet så dygtige til at undersøge alt muligt – finde biologiske forandringer, som vi kan kalde slidgigt eksempelvis. På den måde skaber vi læger fiktive patienter, som patientforeningerne bruger i deres lobbyisme«, siger han.

Gigtforeningen: Vi puster ikke tal op

Mette Bryde Lind, direktør i Gigtforeningen, afviser kritikken.

»Når vi siger, at omkring 700.000 danskere lider af en gigtsygdom, bygger det på registertal for antal diagnosticerede og behandlede patienter. Vi gør meget ud af ikke at puste vores tal op, da vi ved, at det kan have stor negativ effekt«, siger Mette Bryde Lind og forsætter:

»Gigtforeningens udfordring er, at man ikke dør af gigt. Og politikerne vil hellere støtte sygdomme, man dør af. Men gigt har meget stor negativ indflydelse for den enkelte med tab af livskvalitet og for samfundet med tab af arbejdsevne. Det burde få større opmærksomhed – uanset antal«.

Vi har aldrig været sundere

Trods store sygdomstal har danskerne aldrig været sundere. Færre ryger og drikker alkohol i store mængder, flere motionerer og middellevetiden stiger hvert år.

Langt flere danskere overlever i dag livstruende sygdomme som kræft og hjertelidelser på grund af forbedret behandling end for blot 10-20 år siden, hvor sygdommene oftere tog livet af folk i en tidligere alder.

Antallet af nye hjertetilfælde er eksempelvis faldet drastisk de seneste 20-30 år på grund af vores sundere levevis, og fordi vi lægefagligt er blevet langt bedre til at behandle hjertesygdom.

Mange, der tidligere ville være døde af blodpropper, dør nu først langt senere.

Derfor taler eksempelvis Hjerteforeningen også ofte i dag om, hvor mange, der lever med hjertesygdom i stedet for, hvor mange, der dør.

»Jo ældre vi bliver, og jo bedre vi bliver til at behandle, jo flere vil leve med en eller flere sygdomme til stor glæde for patientforeningerne. Så der er ingen risiko for, at patientforeningerne vil få færre kunder, det går kun op. Heldigvis kan vi andre glæde os over, at det blandt andet skyldes, at vi netop lever længere«, siger Karsten Juhl Jørgensen.

Sunde danskere er et problem for foreninger

Patientforeningerne kæmper også om ’hinandens patienter’, fordi én syg dansker ofte kan tælles med i flere patientforeninger.

Sundhedsstyrelsen beregnede sidste år danskernes sygdomsbyrde og fastslog via Dødsårsagsregistreret, at 1.300 danskere hvert år dør af diabetes.

Det dødstal fik Diabetesforeningen op i det røde felt.

Foreningen fastslog, at 3.400 danskere dør af sygdommen. Det større tal skyldes, at foreningen anlagde en bredere definition end Sundhedsstyrelsen.

Foreningen mente, at eksempelvis et hjertedødsfald hos en diabetespatient skyldes den bagvedliggende diabetessygdom. På den måde gik Diabetesforeningen på hugst i Hjerteforeningens dødsfald.

Henrik Nedergaard, adm. direktør medgiver, at det kan virke uheldigt:

»Den ene går på hugst det ene sted, den anden det andet sted. Problemet med diabetes som sygdom er, at når et menneske med diabetes dør, så står der ikke, at vedkommende døde af diabetes, men nok hjertestop. Hvis der står noget. Det vigtigste, når vi taler tal og diabetes, er at gøre opmærksom over for politikerne, at vi taler en epidemi«, siger han.

Fagligt kan det ifølge eksperter give god mening at anvende den bredere definition. Men gjorde alle patientforeninger, som Diabetesforeningen, ville der ikke være nok dødsfald i Danmark, hvis man skulle tro patientforeningerne.

LÆS OGSÅ: Er vi danskere bare en flok pylrehoveder, som render til læge?

»Statistikker over dødsårsag står ikke mejslet i sten, for eksempel da årsagen i dag sjældent sker ved obduktion. Særligt dødsfald blandt ældre kan skyldes mange forskellige sygdomme, som de ofte lider af på én gang, og som hver især kan bidrage. Derfor er det næsten umuligt præcist at sige, hvor mange, der dør af hvilke sygdomme, sådan som patientforeningerne gør«, siger Karsten Juhl Jørgensen.

John Brodersen mener, at patientforeningerne »alt for godt hjulpet af medierne« er med til at sygeliggøre danskerne:

»Jeg kan godt forstå, hvis folk bliver bekymrede over alt det de læser og hører. Men vi skal alle huske på, at patientforeningerne er foreninger for sygdom – ikke for mennesker«.

Research: Susanne Brandt Nielsen, Politikens Bibliotek

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Lars Igum Rasmussen eller sundhed, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Redaktionen anbefaler

Patientforening: Vi kunne aldrig drømme om skræmmekampagner

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce