Annonce
Annonce
Sundhed

Tricks fra detailhandlen kan bruges til varige vægttab

I årtier har detailhandlen snydt dig til at købe - og spise - mere.

Hvad er nudging?

Et nudge betyder oprindelig et puf på engelsk. På dansk er ’nudging’ kendt som ideen om at påvirke folks adfærd med ’puf’.

Et nudge burde ikke betyde noget for vores adfærd i princippet, men skal alligevel systematisk påvirke adfærden i praksis. Eksempelvis fluen i urinalet, eller at printeren er standardindstillet til at printe på begge sider.

Nudging tager udgangspunkt i psykologisk indsigt om vores ageren og fejlbarlighed med det mål at påvirke vores adfærd. Nudging er den systematiske videnskabelige tilgang til at justere og påvirke beslutninger, vurderinger, evalueringer eller blot adfærd.

Et nudge kan potentielt ændre adfærd, der ikke stemmer overens med vores reflekterede interesser eller overbevisninger.

Nudging bygger særligt på de videnskabelige discipliner adfærdsøkonomi, kognitiv psykologi og socialpsykologi.

Kender du det? Bilen ligger lavt på vejen hjem fra Tyskland fyldt med øl, sodavand og slik til den store fest. Du har gemt det i kælderen. Alligevel må du før festen købe flere sodavand og mere Marabou. Familien har været på hugst.

»Jo mere man har hjemme, jo større sandsynlighed er der for, at man får spist det. Som mennesker har vi et ønske om status quo, der skal være den mængde, der plejer. Har vi mere end normalt, bliver vi nudget til at spise mere. Vi kan ikke barelade det være«, siger klinisk diætist Lotte Juul Madsen, der er medforfatter til bogen ’Nudging – slip madens magt’.

I 1987 var 5,6 procent af befolkningen svært overvægtige, altså havde et bmi over 30. I 2013 var det 14,1, altså næsten en tredobling på 25 år, viser tal fra Statens Institut for Folkesundhed. En del af fedmeepidemien kan ifølge formand for Foreningen af Kliniske Diætister Mette Pedersen forklares med, at vi har mistet fornemmelsen for mæthed og portionsstørrelser:

»Mange klienter tror, at den mængde, de gennem årene er nået op på, er helt normal for en voksen person. De ved ikke længere, hvor meget – eller lidt – mad, kroppen egentlig har brug for. Samtidig oplever vi, at mange faktisk er bange for at føle sult mellem måltider. De tror, det er farligt, og derfor spiser de, hver gang når de mærker sulten. Men det er jo faktisk helt naturligt«, siger hun.

LÆS OGSÅEksperter: Fedme er en regulær sygdom

Mette Pedersen hjalp for nylig en mand på 160 kilo til et »flot vægttab« ved, at han kun måtte spise én portion til aftensmåltidet. Nudge-forfatter Lotte Juul Madsen er enig:

»Vores pejlemærker er væk, fordi de, der vil sælge mad til os, vil sælge så meget som muligt. Derfor bliver alt større. Så mister vi orienteringen. I måltidet har vi simpelthen mistet fornemmelsen for, hvad en normal portion er. Jeg har ofte patienter, der eksempelvis mener, at 8 kartofler er helt normalt til aftensmad«, siger hun.

Vores pejlemærker er væk, fordi de, der vil sælge mad til os, vil sælge så meget som muligt

Lotte Juul Madsen, diætist

I 16 år har Lotte Juul Madsen forsøgt at få overvægtige danskere til at bryde vaner og ændre adfærd, så de for mange kilo kan rasle af. Overvægt skyldes nemlig oftest, at vi automatisk får spist en hel del, som vi ikke registrerer. Vi spiser det, vi støder på i løbet af dagen, styret af gamle vaner, som vi ikke er opmærksomme på. Det er disse uvaner, hun og andre diætister vil til livs.

Nudging er et nyt modeord i sundhedsverdenen og stammer blandt andet fra detailhandlen og fødevareindustrien. I årtier har de to sektorer via forbrugeradfærd og undersøgelser set på, hvordan vi via ’puf’ kan købe og spise mere, så salget vokser. Ligesom buksevidden. Det er eksempelvis videnskabeligt bevist, at vi spiser mere slik, hvis det er flere farver. Derfor er slik oftest multifarvet i posen.

LÆS OGSÅNy forskning: Emulgatorer i mad kan føre til fedme

»Et nudge benyttes som regel til at påvirke folks adfærd i de situationer, hvor vi har fokus et andet sted eller af andre grunde er påvirkelige over for irrationelle psykologiske faktorer«, siger en af Danmarks førende nudging-eksperter, adfærdsforsker Pelle Guldborg Hansen fra RUC, som er formand for Danish Nudging Network.

Et nudge er defineret ved at påvirke menneskets adfærd på måder, der ikke burde betyde noget i princippet, men gør det i praksis. Han nævner tegningen af fluen i urinalet på herretoilettet som eksempel.

Fem typer nudge fra hverdagen

Forudindstillede valg. Et særdeles effektivt nudge, der påvirker vores adfærd. Et godt eksempel er, at da printerne på et amerikansk universitet blev indstillet til at printe på begge sider af papiret, sparede de 44 pct. papir på 3 år.

Opmærksomhedsnudge. Skal fange, styre og fastholde vores opmærksomhed. Fluen i urinalet reducerede eksempelvis udgifter til rengøring i Schiphol-lufthavnen i Holland med hele 8 pct., fordi mænds tis blev i kummen.

Informationnudge. Handler om, hvordan information kan påvirke os og vores formodninger. Du kan eksempelvis påvirkes til at tro, at det er skudår i år, når du hører, at 9 ud af 10 mener dette, fordi du antager, at så mange ikke kan tage fejl.

Præferencenudge. Præferencer og information er underkastet fornuftsregler. Et præferencenudge får varen til 999,95 kroner til at fremstå billigere end varen til 1.000 kroner trods identisk pris, og du vil oftere vælge den.

Motivationsnudge. Skal påvirke vores adfærd, selv om det i princippet ikke burde gøre en forskel. Skal gøre en handling mere psykologisk overkommelig i praksis. Vil du gerne løbe mere, og lægger du løbetøj i entreen, vil du oftere løbe.

Kilde: ’Nudging – en felthåndbog’ af adjunkt og adfærdsforsker Pelle Guldborg Hansen, RUC, formand for Danish Nudging Network

»Mænd ønsker jo ikke at tisse uden for kummen, og den lille tegnede flue burde jo ikke gøre en forskel, men gør det alligevel for mænds præcision. På den måde ændres en uhensigtsmæssig adfærd via et nudge«, siger Pelle Guldborg Hansen.

Køb ikke ind, når du er sulten

Ifølge professor i klinisk ernæring, overlæge Bjørn Richelsen, Aarhus Universitetshospital, spiller netop vores adfærd »en stor rolle« for udvikling af fedme. Derfor har fedmeforskere i årevis haft et stort fokus på netop adfærdsbehandling – ud over at patienten skal indtage færre kalorier og dyrke mere motion – da det kan hjælpe til med at holde vægten og forebygge overvægt.

Eksempelvis skal du ikke købe ind, når du er sulten. Det fører til merindkøb og køb af usunde fødevarer. Og du skal spise af mindre tallerkener, for så falder energimængden automatisk. »Adfærdsterapi alene er dog ikke tilstrækkeligt til egentlig behandling af fedme«, understreger han dog.

LÆS OGSÅSå radikalt skal du ændre dit liv - hvis fedtet skal væk

Når vores adfærd er centralt i forhold til fedmeproblematikken, skyldes det ifølge professoren blandt andet, at fødevareindustrien netop har specialiseret sig i vores ikkebevidste handlinger. »Fødevareindustrien kender fuldt ud og benytter de ganske mange psykologiske mekanismer, der øger salget af deres fødevarer og dermed indtaget. Blot det at reklamere for fødevarer er jo en måde, hvorpå den forsøger at ændre befolkningens adfærd til at spise mere – selv om vi ikke har brug for det«, siger Bjørn Richelsen.

Tilgængelighed af fødevarer »overalt«, som han formulerer det, spiller også en rolle for befolkningens vægt og dermed fedmeproblemet: »Du kommer jo ud med to fransk hotdogs, selv om du egentlig bare skulle have benzin på tanken« som han siger.

Ifølge formand for Foreningen af Kliniske Diætister Mette Pedersen skal vi blive bedre til at se nærmere på fødevareindustriens produkter og styrke vores sunde fornuft. Hun oplever, at mange forbrugere bliver vildledt, fordi de tror, at de rent faktisk køber sunde fødevarer. Fordi fødevareindustrien lader os styre mod noget, vi tror er sundt, men ikke er det.

Vi bliver snydt af markedsføring, så vi ender med for mange kalorier

Mette Pedersen, formand for Foreningen af Kliniske Diætister

»Måske står der ’Protein’ på drikkeyoghurten, og vi ved, at protein er vigtigt og giver mæthed. Men hvis den indeholder 50 gram sukker, er den sjældent et godt valg. Vi bliver snydt af markedsføring, så vi ender med for mange kalorier«, siger hun og opfordrer forbrugerne til at vælge nøglehuls- eller fuldkornsmærkede fødevarer og tænke over mængder.

I hjemmet kan vi ’snyde’ – eller nudge – os selv mod færre kalorier, hvis vi fortsat ønsker store portioner, siger hun:

»Inddelingen på vores tallerken har stor betydning for vores vægt. Vælg en mindre tallerken og fyld grøntsager på mindst halvdelen. Så får du mange gram mad og stor volumen, men ikke mange kalorier, som hvis du havde kød, sovs, ris og pasta på halvdelen. På den måde kan du føle dig mæt og spise 700 i stedet for 1.500 kalorier«, siger hun.

Kure sikrer ikke varigt vægttab

De fleste danskere har prøvet slankekuren og kender skuffelsen, når kiloene hurtigt er vendt tilbage. Undersøgelser har vist, at kun 5 procent opretholder et varigt vægttab efter en succesfuld slankekur. Andre studier viser, at tre ud af fire dropper kuren inden for en måned.

Derfor bør vi nudge os selv mod de sunde valg, de varige livsstilsændringer og vægttab frem for de usunde quick fix, som slankekurene tilbyder, mener diætist Lotte Juul Madsen: »Vi kan indrette os, så vi gør det nemmest at vælge sundt – og besværligt at vælge usundt. Når teenagedrengene eksempelvis er svære at få grøntsager i, men vi ved, at de putter alt i hovedet foran computeren, hvorfor så ikke stille gulerodsstave frem?«, siger hun.

LÆS OGSÅNy forskning: Kunstige sødemidler giver forstadier til diabetes og fedme

Eksperterne mener, at vi bør indrette vores omgivelser, så vi bliver mere bevidste om vores spisning. Når al forskning viser, at jo større tallerkenerne er, jo mere mad spiser vi, bør vi naturligvis begynde at spise af mindre tallerkener. Drikke af høje, slanke glas. Spise slik fra små skåle. Købe flere små slikposer frem for én stor. Fordi det helt naturligt vil bremse vores kalorieindtag.

For Lotte Juul Madsen handler nudging i forhold til et slankere liv ikke om forbud:

»Det er folks eget ansvar, om de drikker cola lørdag aften. Men som diætist kan jeg vejlede og sige ud fra videnskaben, at du indtager flere kalorier, hvis du sætter en 2-liters sodavand på bordet – i stedet for 8 flasker af 0,25 cl. For hver gang du åbner en ny sodavand, skaber det opmærksomhed, og du bliver bevidst om, hvor mange du allerede har drukket. På den måde kan små ændringer styre os mod de sundere valg«, siger hun.

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Lars Igum Rasmussen og Sundhed, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Redaktionen anbefaler

Tip: Sådan kan man snyde sig selv til at spise mindre

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce