Annonce
Annonce
Sundhed

Professor: Svær adgang til ydelser får borgere til at hige efter diagnoser

Det er ikke kun kommuner, men også borgere, der fokuserer på diagnoser, mener forsker.

Annonce

Når det bliver sværere og sværere at få kontanthjælp og dagpenge, bliver en diagnose endnu vigtigere som borgerens argument for, at han eller hun har brug for støtte.

Det siger Jakob Kjellberg, der forsker i spændingsfeltet mellem social- og sundhedsområdet.

Derfor kan gentagne stramninger af offentlige ydelser være en del af forklaringen bag det problem, som Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen, lufter sin bekymring for i dagens Politiken. Ifølge direktøren er det problematisk, at kommunerne i stigende grad fokuserer på lægefaglige diagnoser, når det skal vurderes, hvilken støtte en borger skal have.

»Det er ikke længere legitimt at være lang tid på offentlig forsørgelse. Derfor kræver kommuner i stigende grad konkret bevis for, at borgeren ikke er arbejdsmarkedsparat«, forklarer Jakob Kjellberg, programleder for sundhed i KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning.

LÆS OGSÅSundhedsdirektør: Kommunerne kræver alt for ofte en diagnose for at hjælpe

Han støtter Søren Brostrøms kritik og understreger, at en diagnose ikke nødvendigvis er det bedste udgangspunkt for en dialog om, hvad et menneske kan bidrage til samfundet med.

»Om du har eksempelvis ADHD eller er social angst, siger jo intet om, hvorvidt du kan udføre et stykke arbejde. Men sådan kan den bruges fra borgerens side, hvis man ikke ønsker et givet tilbud. Vi skal passe på, at vi ikke kobler diagnoser tæt sammen med menneskers evner. Særligt i en tid, hvor de fleste mennesker kan diagnosticeres med et eller andet«, siger han.

»Det risikerer let, at der sker en række fejlslutninger fra både kommunens side og fra patientens side. Man bør derfor nøje overveje, hvornår en diagnose er relevant i forhold til kommunens arbejde«, siger han.

De fleste kan diagnosticeres

I 2014 blev 2,7 millioner danskere behandlet i det danske sundhedsvæsen, viser tal fra Danske Regioner. I 2013 var det 2,6 millioner. De seneste ti år har danskere, der har været i kontakt med hospitalerne, i snit haft 2,5 diagnoser, viser tal fra Sundhedsdatastyrelsen.

»Vi higer alle efter en objektiv størrelse, der kan bruges til at fastslå, om den enkelte har relevant behov for hjælp. Problemet er bare, at det er lægens diagnose ikke. Det er jo blot et lægeligt værktøj til at ramme ensartede symptomer, patientoplevelser og prøvefund sammen. Vi må erkende, at adgangen til kommunale og sociale ydelser altid vil baseres på skøn«, siger han.

Christian Harsløf, sundhedspolitisk chef i Kommunernes Landsforening, afviser kritikken og forklarer, at sygdomsdiagnoser indgår naturligt i den kommunale sagsbehandling, når en borgers behov skal afdækkes.

»Vores indtryk er, at man i kommunerne i stedet for at være diagnosefokuseret arbejder på at afdække, hvad borgernes samlede funktionsevne er. En sygdomsdiagnose er jo en af mange oplysninger, som bruges til at danne et beslutningsgrundlag«, siger Christian Harsløf.

Organisationer genkender problemet

Både Danske Patienter, der er paraplyorganisation for 900.000 patienter, og Lægeforeningen, der er den faglige interesseorganisation for læger i Danmark, genkender dog Søren Brostrøms pointer.

»En diagnose siger jo intet om, hvilken praktisk hjælp en borger har brug for, hvor meget smerte de har, hvor meget tab af evner de har, eller hvor meget arbejde, man kan udføre. Derfor bør den sociale indsats ikke parkeres på diagnosen. Sådan har den jo aldrig været tænkt«, siger Annette Wandel, der er chef for kvalitet og politik i Danske Patienter.

DEBATMå vi være raske, når vi lever i diagnosekultur?

Mange patienter oplever, at det er nødvendigt med en tur forbi lægen og en diagnose, før de kan få hjælp, siger hun.

Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen, har også hørt om problemstillingen, men kender ikke til omfanget af den, siger han til Ritzau. Men diagnoser er ikke skabt til kommunal sagsbehandling, understreger han.

»Diagnosen er primært vores interne arbejdsredskab læger og sundhedsfagligt personale imellem, samt et dokumentationsredskab. Så det er slet ikke et redskab, der er gearet til at indgå direkte i en kommunal sagsbehandling. Den kan være et bidrag, men sagsbehandlingen skal jo gerne tage udgangspunkt i borgerens konkrete problemer«, siger han.

Redaktionen anbefaler

Danmark er et diagnosesamfund

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce