Alt er mere vanskeligt og mere farligt, når overvægtige patienter skal på operationsbordet. Det normale udstyr er ikke stort nok, og det kan være svært at styre narkosen.
Foto: JENS DRESLING

Alt er mere vanskeligt og mere farligt, når overvægtige patienter skal på operationsbordet. Det normale udstyr er ikke stort nok, og det kan være svært at styre narkosen.

Sundhed

Lungerne klappede sammen under operation

Fedme var skyld i, at en patient var tæt på at dø efter en banal knæoperation. Overvægt var sidste år årsag til to dødsfald.

Sundhed

En stærkt overvægtig patient var i livsfare, da han skulle gennemgå en banal knæoperation.

Den planlagte rygmarvsbedøvelse virkede ikke på grund af mandens overvægt, og lægerne havde af samme årsag svært ved at finde indgangen til luftrøret. Under operationen må respiratoren arbejde under højt tryk.

Patientens blodtryk falder, der gives blodtryksstyrkende medicin, og der indlægges et venekateter. Efter opvågningen er hans åndedræt overfladisk og hurtigt. Det viser sig, at begge hans lunger er faldet sammen på grund af det høje indåndingstryk.

Var vågen under smertefuld operation
Patientens Body Mass Index (BMI) var på 48, hvor det normale ligger omkring 25.

I en anden sag skal en overvægtig patient have foretaget en meget smertefuld udvidelse af endetarmsåbningen. Efter opvågningen fortæller hun, at hun har hørt personalets samtale og haft smerter uden at kunne bevæge sig.

LÆS ARTIKEL

Formentlig har hendes store vægt betydet, at hun ikke har været bedøvet tilstrækkeligt og derfor har været delvist ved bevidsthed under operationen.

Fedme skyld i to dødsfald i 2008
Eksemplerne stammer fra Sundhedsstyrelsens rapport 'Utilsigtede hændelser hos svært overvægtige'.

Undersøgelsen slår fast, at stadigt flere stærkt overvægtige danskere er i alvorlig livsfare i forbindelse med sygehusbehandling på grund af fejl, der skyldes patientens overvægt.

Embedslægerne indberettede sidste år to dødsfald i forbindelse med behandling af stærkt overvægtige patienter, hvor fedmen var årsagen. Men mange flere meget overvægtige er jævnligt i fare - af og til i livsfare - når de behandles på sygehusene. Hverken udstyr eller personale er i dag rustet til at håndtere den krævende patientgruppe.

Flere penge til udstyr
Rapporten omfatter 73 tilfælde, hvor behandlingen af meget fede patienter gik galt. Tilfældene stammer fra sygehuse over hele landet i årene 2004 til 2008.

»Antallet af disse sager er stigende. Heldigvis er dødsfald sjældne, selvom der udmærket kan være flere end de to nævnte. Men det er ingen tvivl om, at behandlingen af det stigende antal meget kraftige danskere giver nye store udfordringer for sygehusene. Bedre behandling og større sikkerhed for denne patientgruppe kræver både mere tid og flere penge til udstyr«, siger Anne Mette Dons, der er chef for Tilsyn i Sundhedsstyrelsen, til Ritzaus Bureau.

LÆS ARTIKEL

Ansvaret for behandlingen på sygehusene ligger i regionerne, og formanden for sundhedsudvalget i Danske Regioner, Ulla Astman (S), tager ansvaret meget alvorligt.

Centrallager med store senge og kraner
»Garantien for høj kvalitet i behandlingen på sygehusene må aldrig afhænge af, om du er tyk eller tynd. Derfor skal vi i regionerne f.eks. forsøge at samle behandlingen af de meget overvægtige på de store akutsygehuse med den nødvendige viden samt sørge for at lave depoter, hvor de øvrige sygehuse kan rekvirere udstyr som ekstra store senge, lifte og bækkener til patienterne«, siger hun.

Samtidig vil regionerne med den kommende store udbygning med nye akutsygehuse over hele landet tænke de store størrelser ind i byggeriet i både apparatur og større patientstuer.

Redaktionen anbefaler:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce