AV. Vil du undgå at skulle på briksen for at få blødt de ømme muskler op, så kan træning med en elastik nogle få minutter om ugen hjælpe dig godt på vej.
Foto: FINN FRANDSEN

AV. Vil du undgå at skulle på briksen for at få blødt de ømme muskler op, så kan træning med en elastik nogle få minutter om ugen hjælpe dig godt på vej.

Sundhed

Seks minutters træning hjælper dig af med nakkesmerterne

Et minimum af træning med elastikker kan eliminere skulder- og nakkesmerter, viser ny forskning.

Sundhed

To minutters træning tre gange om ugen. Mere skal der ikke til for at mindske de smerter i nakken og skuldrene, som hele 80 procent af kontoransatte døjer med.

Det viser et nyt studie fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA, skriver avisen 24timer.

Tre gange om ugen
Forskerne bag undersøgelsen delte forsøgspersonerne, der alle led af smerter i nakken og skuldrene, i tre grupper.

De bad den ene om at styrketræne med elastikker i to minutter fem gange om ugen i 10 uger, mens den anden blev bedt om at træne med elastikkerne i 12 minutter fem gange om ugen i samme periode.

Den tredje gruppe var en kontrolgruppe, der ikke lavede øvelser.

I begge træningsgrupper endte forsøgspersonerne med i snit at træne tre gange om ugen, men hvad der var mere bemærkelsesværdigt var, at alle meldte færre smerter - og at der næsten ingen forskel var på bedringen hos dem, der trænede to minutter og dem, der trænede 12 minutter per gang.

Overskueligt for de fleste
»De fik stort set det samme ud af det. Så selv to minutters træning tre gange om ugen batter altså noget«, siger seniorforsker Lars L. Andersen, der har stået i spidsen for undersøgelsen.

Han mener, at elastiktræning er så enkelt, at det vil være overskueligt for de fleste at passe ind i hverdagen.

»Det kræver ikke andet end en træningselastik og en smule instruktion i øvelserne. Arbejdsgiveren kunne passende købe elastikken til medarbejderne - den er billig, og måske vil træningen kunne spare nogle medarbejdere for sygedage, og så er pengene hurtigt tjent ind«, siger Lars L. Andersen.

En vigtig oplysning
Det overrasker chefen for HR og arbejdsmiljø i arbejdsgiverorganisationen Dansk Erhverv, Rikke Ørum, at det er så lidt elastiktræning, der skal til, for at gøre en forskel.

»Jeg var klar over, at træning med elastik er en enkel måde at træne mod nakkeproblemer, men jeg havde ikke bemærket, at så få minutter kunne gøre det. Det er en rigtig interessant og vigtig oplysning«, siger hun.

»Vi har tidligere kørt en kampagne over for vores medlemmer, der satte fokus på netop nakke-og skulderproblemer blandt medarbejderne som følge af computerarbejde, og de her nye resultater kan godt få os til at overveje at gøre det igen«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce