Psykiatri. Debatten om psykofarmaka mangler nuancer, mener foreningen Danske Patienter, der ønsker mere fokus på alternativer til medicinsk behandling. (arkivfoto)
Foto: JACOB EHRBAHN

Psykiatri. Debatten om psykofarmaka mangler nuancer, mener foreningen Danske Patienter, der ønsker mere fokus på alternativer til medicinsk behandling. (arkivfoto)

Sundhed

870.000 patienters talerør går i rette med overlæge Peter Gøtzsche

Angrebet preller af på overlægen, der fastholder sin kritik af psykiaterne.

Sundhed

Overlæge Peter Gøtzsche afsporer debatten om brugen af medicin mod psykisk sygdom.

Sådan lyder den barske anklage fra landets største patientorganisation, Danske Patienter, der taler på vegne af 17 medlemsorganisationer med tilsammen 870.000 medlemmer.

Den aktuelle anledning til kritikken er en kronik, som overlæge og professor Peter Gøtzsche, der leder Det Nordiske Cochrane Center, fik bragt i Politiken i sidste uge. I kronikken skriver den internationalt anerkendte forsker, at danske psykiatere er så dårlige til at håndtere brugen af psykofarmaka, at borgerne ville være langt bedre stillet, hvis samtlige præparater mod psykisk sygdom blev fjernet fra markedet.

LÆS KRONIKEN

Gøtzsches kronik og hans efterfølgende udtalelser i medierne »afsporer den nødvendige debat om lægernes ordination af medicin til psykisk syge«, mener Danske Patienters direktør, Morten Freil.

»Man kan ikke alene behandle psykisk syge med medicin. De har også brug for terapi f.eks. i form af psykologhjælp. Medicinering kan således ikke stå alene, men hjælper en del patienter med at komme videre. Vi mener, at lægerne altid skal tænke sig godt om, inden de udskriver medicin og gøre sig bevidste om det samlede forløb – altså også om, hvornår en patient skal trappe ud af sin behandling igen. Men den måde, hvorpå Gøtzsche italesætter problemerne med medicineringen af psykisk syge, bidrager ikke til en god og nuanceret diskussion på området«, lyder det fra direktøren.

Den kemiske ubalance
Foreningen er bekymret for, at patienter med psykiske sygdomme kan finde på at stoppe med at tage deres medicin uden videre på baggrund af Gøtzsches udsagn, der strider imod den faglige vurdering fra landets psykiatere.

»Det kan få store konsekvenser for den enkelte og for dennes omgivelser. Gøtzsche er god til at kommunikere, men debatten mangler nuancer«, mener direktør Morten Freil, der opfordrer politikerne på Christiansborg til at udbygge kapaciteten i psykiatrien, så patienter i højere grad også kan blive tilbudt behandling som motion og terapi.

Myterne handler om alt fra afhængighed til kemiske ubalancer i hjernen, selvmord og bivirkninger. De ti myter leder Gøtzsche frem til den konklusion, at borgerne i Danmark er bedre tjent uden medicinen.

Selv ærgrer overlæge Peter Gøtzsche sig over, at nuancerne i debatten går tabt. Han understreger i et interview med Politiken, at hans primære pointe er, at danske psykiatere skal være langt bedre til at hjælpe patienterne ud af medicinen.

Patientforeninger kritiserer dig for at være unuanceret og frygter, at folk dropper medicinen på grund af din kronik. Hvad er dit svar på den kritik?

»Det er klart, at det bedste ville være, hvis lægerne blev bedre til at styre brugen af psykoformaka, end de er i øjeblikket. Fordi hos nogle har psykofarmaka god effekt i kortvarig behandling. Jeg har ikke argumenteret for, at vi skulle fjerne alle psykofarmaka fra markedet. Hverken i Politiken eller andre steder«.

»Jeg har gjort mig nogle overvejelser«
Men du skriver i Kroniken, at borgerne er bedst tjent uden psykofarmaka på markedet?

»Jeg har gjort mig nogle overvejelser om, at som vi bruger dem i øjeblikket, ville borgerne være bedst tjent med, at de ikke var på markedet. Men det er naturligtvis ikke det, jeg advokerer for. Jeg advokerer for, at lægerne skal blive meget bedre til at bruge psykofarmaka. Blandt andet ved at lave en aftrapningsplan, hver gang man starter en patient op med psykofarmaka. Lægen skal gøre sig overvejelser om, hvordan patienten kommer ud af medicinen og hvornår. Det skal skrives i journalen. Det er vigtigt, for det, som sker i øjeblikket, er, at lægemidler, som kunne have gjort nytte i korttidsbehandling af patienter, ofte ender med at blive langtidsbehandling eller livslang behandling«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Er det ikke risikabelt, hvis patienter af egen drift pludselig stopper med behandlingen, fordi de har læst en kronik i Politiken?

»Jeg har fået utroligt mange e-mail fra patienter, omkring 50 mail, efter kronikken. Det, som går igen, er, at rigtig mange patienter har kæmpet sig ud af behandlingen, hvor psykiaterne har sagt, de skulle fortsætte med behandlingen. De har fortalt mig, at de fik det meget bedre, da de kom ud af behandlingen. Jeg har også fået enkelte mail fra patienter, som er glade for behandlingen, men slet ikke så mange«.

»Noget af det som gør psykiatri til et meget svært fag er, at de lægemidler, der skulle afhjælpe nogle symptomer, i mange tilfælde skaber de samme symptomer eller endnu værre symptomer. Så er det jo meget svært for en psykiater at tage stilling til, om dosis skal sættes op eller sættes ned, eller om man skal helt trappe ud af behandlingen. For eksempel kan SSRI-præparater (antidepressiv medicin, depressionspiller, red.) give psykoser, og så er der mange patienter, som får lagt et antipsykotikum oveni. Hvor det ville have været meget bedre, at patienten var trappet ud af behandlingen med SSRI-præparatet«, siger Peter Gøtzsche.

Angreb på medicinalindustrien

Hvad skyldes det?

»Der er én faktor, som er meget tydelig. Det er Lundbeck og andre firmaers markedsføring. Medicinalfirmaer har konsekvent givet sygdommen og ikke pillerne skylden, når patienten har fået det værre. Men i virkeligheden er det tit pillernes skyld, når patienterne får det værre, men det fortæller medicinal industrien ikke lægerne«.

»Et helt typisk eksempel, som er ret forfærdeligt, er, at Lundbecks adm. direktør har udtalt at, SSRI-præparater beskytter børn og unge mod selvmord, men der giver lodtrækningsforsøg det modsatte resultat for selvmord blandt børn og unge. Derfor advarer Sundhedsstyrelsen mod, at børn og unge bruger den medicin. Så der har du et eksempel på, at Lundbecks direktør - og psykiaternes formand, Thomas Middelboe, siger det samme - som er direkte modsat af, hvad lodtrækningsforsøg viser os. Så når ungt menneske tager livet af sig, vil industrien sige, at det er, fordi vedkommende var deprimeret, og det var ikke på grund af pillerne«.

LÆS KRONIKEN

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men hvordan forholder du dig til, at patientforeningerne kritiserer dig for indirekte at få folk til at droppe medicinen?

»Den overordnede kommentar er, at der altid er risiko for, at patienter af egen drift pludselig holder op fra den ene dag til den anden. Men den risiko skal jo ikke forhindre en offentlig debat om, hvordan vi bruger psykofarmaka bedst. Jeg har ikke sagt eller skrevet noget om, at patienterne skal holde op med at tage medicinen. Men jeg har i min kronik gjort opmærksom på, at man kan få afhængighedssymptomer, hvis man holder op. Jeg har faktisk gjort opmærksom på, at halvdelen har svært ved at stoppe, selv hvis de trapper langsomt ud af behandlingen«, siger Peter Gøtzsche.

De to foreninger Sind og Bedre Psykiatri deler Danske Patienters kritik af overlægen, men Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere, LAP, kalder det »befriende og modigt, at en person med så høj faglig autoritet som Peter Gøtzsche melder klart ud om en række af psykiatriens mere eller mindre sejlivede myter«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce