forbudt. E-cigaretter er blevet populære i Danmark. Omkring 200.000 personer bruger dem hver dag, oftest med nikotinholdige væsker.
Foto: Per Folkver

forbudt. E-cigaretter er blevet populære i Danmark. Omkring 200.000 personer bruger dem hver dag, oftest med nikotinholdige væsker.

E-cigaretter bør ikke bruges til rygestop

Væsken i e-cigaretter er fulde af kemikalier, som kan være ren gift for kroppen.

Sundhed

E-cigaret til dig, der gerne vil holde op med at ryge«, skriver forhandleren bag netbutikken exryger.dk.

»Elektroniske cigaretter er den nye vej til rygestop«, lover esug.dk og hos smokeit.dk kan man købe »e-cigaretter af høj kvalitet til effektivt rygestop«.

LÆS ARTIKEL

Det skorter ikke på løfterne om at blive tobaksfri, når forhandlerne af e-cigaretter reklamerer for deres elektroniske cigaretter på nettet. Men e-cigaretter til rygestop bliver kraftigt frarådet af både sundhedsmyndigheder og patientorganisationer.

»Hverken forhandlere eller forbrugere ved, hvad der er i de væsker, og hvad der sker, når man inhalerer dem. Derfor kan vi ikke anbefale dem som middel til at blive røgfri«, siger Niels Them Kjær, projektchef for rygestopgruppen i Kræftens Bekæmpelse.

E-cigaretter er blevet populære i Danmark. Omkring 200.000 personer bruger dem hver dag, oftest med nikotinholdige væsker. Disse er forbudt at sælge i Danmark, da nikotinprodukter betragtes som lægemidler og skal godkendes af myndighederne.

De ulovlige nikotinvæsker er således ikke blevet undersøgt og vurderet af sundhedsmyndighederne.

»Markedet for e-cigaretter er det rene wild west og fuldstændig uden for kontrol«, pointerer Niels Them Kjær.

Foruden Kræftens Bekæmpelse er landets øvrige store patientforeninger som Lungeforeningen og Hjerteforeningen alle enige om denne linje. Dermed følger de anbefalingerne fra landets øverste sundhedsmyndighed, Sundhedsstyrelsen.

»Vi kan ikke anbefale e-cigaretter, så længe der ikke er dokumentation for, at de har en effekt på rygestop, og for, at de ikke har nævneværdige bivirkninger«, siger chefkonsulent Jørgen Falk, Sundhedsstyrelsen.

For at blive godkendt som rygestop-lægemiddel i Danmark skal producenten dokumentere virkningen og eventuelle bivirkninger. Ingen producenter af e-cigaretter har ansøgt om at få godkendt deres produkt som lægemiddel.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Der er så mange produkter på markedet og de er ret forskellige. Det eneste, de har til fælles, er den teknologi, der skaber den damp, der ryger ned i lungerne«, siger Jørgen Falk.

Brug godkendte præparater
Hvis man gerne vil bruge nikotinpræparater til at kvitte smøgerne, anbefaler Sundhedsstyrelsen at bruge godkendte nikotinprodukter.

Men er det ikke bedre at ryge e-cigaretter frem for almindelige cigaretter?

»Det kan virke sådan, men vi ved ikke, hvad der sker, når man inhalerer disse kemiske stoffer direkte ind i lungerne gennem længere tid. Lunger er meget følsomme, så e-cigaretter kan være behæftet med en sundhedsrisiko, som vi endnu ikke kender. Derfor kan vi ikke anbefale dem«, siger Jørgen Falk.



Rygestoprådgiverne i kommunerne følger Sundhedsstyrelsens anbefaling.

I Københavns Kommune er der 34 rygestoprådgivere. Her mærker man e-cigaretternes indvirkning, fortæller sundhedskonsulent Mette Grønfeldt fra Forebyggelsescenter Amager.

»Talen om e-cigaretter fylder rigtig meget på vores rygestopkurser. De fleste mister lysten til dem, når de hører, at det typisk er kølervæske, der laver dampen, og at der opstår en betændelsestilstand i lungerne, når de bruger e-cigaretten«, siger Mette Grønfeldt.

Hun afholder rygestopkurser to gange om ugen og ser flere og flere rygere, som ønsker at bruge e-cigaretter til deres rygestop, eller som ønsker hjælp til at holde op med at bruge e-cigaretter, som de er blevet afhængige af i stedet for cigaretter.



»E-cigaretter er meget populære, og det bekymrer mig rigtig meget. Folk tror bare, at de kan ryge løs af dem, men personlig vil jeg ikke stå og anbefale et produkt til borgere, som de måske bliver rigtig syge af om 10-20 år«, siger sundhedskonsulent Mette Grønfeldt, Københavns Kommune.

Hun tilføjer, at man ved meget lidt om e-cigaretter, som kan vise sig at være lige så farlige som cigaretter.

»Derfor sidestiller vi e-cigaretter med almindelige cigaretter«, siger Mette Grønfeldt. Dokumenteret kræftfremkaldende

I Sundhedsstyrelsen forstår man godt, at folk betragter e-cigaretter som mindre usunde end almindelige cigaretter. Men produkterne er så forskellige og mærket på vidt forskellige måder, at forbrugerne ikke aner, hvad de får. Nogle e-cigaret-væsker indeholder så meget nikotin per ml, at det svarer til at ryge 20 cigaretter. Andre væsker indeholder ifølge internationale undersøgelser en række stoffer, der er dokumenteret kræftfremkaldende, påpeger Sundhedsstyrelsen.

LÆS OGSÅ »Det tyder på, at produkterne ikke er så home safe, som sælgerne gør det til. De er ifølge vores vurdering heller ikke beregnet til at bruge i lang tid, selv om producenterne prøver at markedsføre dem som et varigt nydelsesmiddel«, siger Jørgen Falk. Når forhandlere og producenter helt åbenlyst reklamerer på nettet for deres ulovlige nikotinholdige e-væsker, gør de det oftest fra hjemmesider, der er registreret i lande, hvor det er lovligt at sælge produkterne. Metoden betyder, at de ikke overtræder lovgivningen i Danmark.



Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce



Men de overtræder lovgivningen i det land, de forhandler varerne fra, oplyser juridisk konsulent i Sundhedsstyrelsen Sameer Kohli.

»Ifølge EU’s lægemiddeldirektiv må man ikke online forhandle lægemidler til et land, hvor disse ikke er godkendt. I givet fald kan det være en overtrædelse af senderlandets lovgivning«, siger Sameer Kohli.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce