Spisetid. Hver dag klokken 12 spiser Jakob og de andre patienter på retspsykiatrisk afsnit 80 i Glostrup frokost. Denne dag er der linsesuppe på menuen. Patienterne får af sikkerhedsgrunde kun plastikbestik.
Foto: ANDERS LEGARTH SCHMIDT

Spisetid. Hver dag klokken 12 spiser Jakob og de andre patienter på retspsykiatrisk afsnit 80 i Glostrup frokost. Denne dag er der linsesuppe på menuen. Patienterne får af sikkerhedsgrunde kun plastikbestik.

Psykisk syge dømmes hårdere

Selv mildere forbrydelser udløser domme uden slutdato for et stigende antal sindslidende. Det er helt uacceptabelt og i strid med ånden i straffeloven, lyder kritikken.

Sundhed

Jakob droppede sin faste medicin mod skizofreni gennem et halvt år og brugte pengene på sine børn.

Men paranoiaen voksede frem i ham, og det kunne være endt med dødelig udgang, da han overfaldt en af sine nærmeste.

Nu står han ved medicinrummet på Psykiatrisk Center Glostrups retspsykiatriske afsnit 80 med badesandaler på fødderne og en kasket trukket godt ned over hovedet. Blikket er mørkt denne morgen.

Et liv blandt andre Jakob bøjer nakken bagover, ryster pillen fri af glasset og ind i munden, hvorefter han skyller sin antipsykotiske medicin ned med vand.

»Tak, Mogens«, siger han og rækker det tomme medicinglas til en medarbejder.

Politiken har eksklusivt besøgt afsnit 80 gennem en uge. Vi er indenfor, fordi antallet af psykisk syge borgere, der er dømt for kriminalitet, er tredoblet på et årti.

LÆS ARTIKEL

Næsten 4.000 personer har i dag foranstaltningsdomme, fordi de var utilregnelige i gerningsøjeblikket. Udviklingen er sket sideløbende med en stille revolution af, hvordan samfundet håndterer personer med skizofreni og andre psykiske sygdomme.

Tidligere boede patienterne hele og halve liv på hospitaler. I dag lever de blandt alle andre.

Stærkt belastende domme
Men nu er den juridiske skrue strammet for meget over for de utilregnelige, mener de sindslidendes organisationer.

De kritiserer, at flere og flere psykisk syge gennem de sidste tre år har fået domme uden længstetid for forbrydelser, der ikke er af alvorlig personfarlig karakter. Det skete i 2012 for mindst 65 personer, bekræfter Justitsministeriet.

Kritikerne mener, at det er direkte i modstid med ånden i straffeloven, der som udgangspunkt reserverer de tidsubestemte straffe til sager om for eksempel drab, drabsforsøg, brandstiftelse, voldtægt og grov vold.

»Det kommer bag på mig og er helt uacceptabelt. Det opleves som den største uretfærdighed at få en dom uden længstetid for en mindre forseelse som for eksempel at true en ansat i psykiatrien. Du aner ikke, hvornår du kommer ud. Hvis du ikke er sindssyg i forvejen, bliver du det af at få sådan en dom«, siger Knud Kristensen, landsformand i Sind.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce



Også professor i strafferet Jørn Vestergaard fra Københavns Universitet undrer sig. Han kalder udviklingen signifikant og »meget bemærkelsesværdig«:

»Jeg vil gerne opfordre til, at der iværksættes en grundig undersøgelse af, hvorfor der er personer, som får foranstaltningsdomme uden tidsbegrænsning, selv om de tilsyneladende ikke har begået personfarlig kriminalitet. Det er stærkt belastende at få en dom uden tidsbegrænsning, og det var jo derfor, Folketinget i år 2000 indførte regler om længstetid på foranstaltningsdomme. Udviklingen i praksis kan være i strid med de intentioner, der er i straffelovens bestemmelser om dommenes længstetid«.

Dommere: Sådan har vi indrettet samfundet
Forskningschef Britta Kyvsgaard fra Justitsministeriet samler hvert år oplysninger om domme mod psykisk syge. Hun bekræfter udviklingen.

»Vores tal viser, at selv om andelen af foranstaltningsdomme for alvorlig personfarlig kriminalitet er faldet betydeligt siden 2001, så er udviklingen i andelen af domme uden tidsbegrænsning ikke fulgt med nedad i samme tempo. Det er bemærkelsesværdigt, for man kunne have forventet, at de to tal var faldet parallelt. De data, vi har, giver os imidlertid ikke mulighed for at forklare, hvorfor det ikke er sket«, siger Britta Kyvsgaard.

De sindslidendes foreninger mener, at udviklingen skyldes, at domstolene og samfundet er blevet mere uforsonlige over for psykisk syge, der begår kriminalitet. Men den tolkning kan landets dommere ikke genkende.

»Domstolene foretager altid en konkret vurdering. Jeg har ikke bidt mærke i den omtalte udvikling. Men generelt er antallet af det samlede antal domme stigende. Måske fordi patienter, der i gamle dage opholdt sig på hospitalerne, nu er ude blandt os. Sådan har vi indrettet samfundet«, siger Mikael Sjöberg, formand for Den Danske Dommerforening.

LÆS ARTIKEL

Medicinen holder tankerne i ro

Jakob lider af paranoid skizofreni og får dagligt tre slags antipsykotisk medicin for at holde tankerne og fantasierne i ro. Efter at han har taget sin morgenmedicin, står han lidt på gangen med øjnene skjult under kaskettens skygge. En samtale med en psykiater dagen før har taget hårdt på ham. Psykiateren skal til brug for retssagen mod Jakob finde ud af, hvilken sindstilstand han var i, da han begik sin forbrydelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Jakob har måttet genopleve, hvad der skete den dag for snart længe siden, og nu har han brug for at være alene med sin anger. Han går ind på sit værelse og lukker døren bag sig. Senere på dagen har han fået det bedre. Familien har været på besøg med en stak film. Jakob lægger dvd’erne i opholdsstuen på afsnit 80 for at dele dem med de øvrige patienter.

Selv om han kun har været her i få dage, begynder han så småt at føle sig hjemme i den gule murstensbygning, der er aflåst med sikrede døre og omkranset af et fem meter højt hegn. »Jeg forbereder mig på at være her længe«, siger Jakob.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce