Moderskab. Janni Bach har gennemført to graviditeter i to forskellige aldre. Da hun som 46-årig fik sin søn, klarede hun det lige så fint, som da hun fødte som 23-årig.
Foto: privatfoto

Moderskab. Janni Bach har gennemført to graviditeter i to forskellige aldre. Da hun som 46-årig fik sin søn, klarede hun det lige så fint, som da hun fødte som 23-årig.

Sundhed

Janni blev mor som 46-årig: Mit last call var egentlig 35 år

Ved sidste udkald for lovlig fertilitetsbehandling valgte Janni Bach graviditeten.

Sundhed

Som 23-årig blev hun mor til en datter, og 23 år senere fik hun en søn.

»Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle være mor som 46-årig, men livet, ens holdninger og teknologien ændrer sig«, siger Janni Bach, der i dag er 50 år.

Hun er en af de godt 100 kvinder, der hvert år får barn, efter de er fyldt 45 år.

Ingen i omgangskredsen kendte nogen, der havde været igennem det samme, og ingen steder kunne hun finde informationer om det, at være gravid som 46-årig.

»Men min læge og min gynækolog var slet ikke negavitve. Ingen sagde, at det var en dårlig ide, og jeg mødte ikke den negative modstand, som jeg måske havde forventet«.

På kanten af loven

Havde Janni Bach ventet bare et år mere, ville hun ikke kunne have født sin søn på lovlig vis.

I Danmark er det nemlig forbudt at fertilitetsbehandle kvinder, efter de er fyldt 46 år.

I Politiken argumenterer lektor i praktisk filosofi Thomas Søbirk Petersen for, at kvinder over 45 år skal have mulighed for at få hjælp til at blive gravide.

»For det første er der ingen grund til at tro, at kvinder over 45 ikke er lige så kompetente beslutningstagere som kvinder under 45 år. Som udgangspunkt må det være kvinderne selv, der ved, hvad der er godt for dem. For det andet er der, så vidt jeg ved, ingen forskning, der kan dokumentere, at ældre mødre har dårligere liv«, siger han.

Janni Bach, mener absolut, at ældre mødre, kan stå distancen med de yngre.

Projektet lægges på hylden, og æggene fryses

Hun og hendes 9 år yngre mand, ville gerne have et barn sammen. Især Janni Bach ønskede sig et barn mere.

Fertilitetsbehandlingen foregik på privatklinik, fordi Janni Bach var over 40 år, da de gik i gang.

»Jeg vil til enhver tid sige, at man skal prøve at få sine børn så tidligt som muligt. Man skal ikke vente, til man bliver 46 år, for fertilitetsbehandlingen er ikke en garanti«, siger hun..

Behandlingen kostede penge, tid og kræfter, og da den ikke gav resultat, gav parret op, lagde projektet på hylden og æggene på frost.

»Jeg havde ikke længere overskud til det og troede ikke på det længere. Det er jo hårdt, hver gang det ikke lykkes, og vi havde prøvet mange gange«, fortæller Janni Bach.

Om Janni Bach havde valgt at jagte graviditeten, hvis hun havde fået samme valg i dag, er hun ikke sikker på.

»Da jeg var ung, var jeg sikker på, at last call for mig var, da jeg var 35, men tingene ændrer sig jo«, siger Janni Bach, der aldrig havde forestillet sig at skulle være gravid som 46-årig.

»Men det er klart, at noget kommer til at rykke sig. Kvinder ændrer sig, sundheden ændrer sig. Vores valgmuligheder og hvad, vi har råd til at betale for, ændrer sig«, siger hun.

Set i det lys finder hun den aktuelle debat om kvinders alder i forhold til fertilitetsbehandling helt naturlig.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»En kvinde på 50, der ikke har fået børn, og som har skabt karriere og har god økonomi, kan jo møde en mand, der er 10-20 år yngre. Hvis hun har holdt sig i form og spist sundt, kan de vel få børn sammen«.

For Janni Bach at se, går grænsen måske, når kvinden ikke har flere æg tilbage.

»Og det er der jo ikke mange over 50, der har. Hvis det ikke bare er kvindens egne æg, der skal have et skub, men at alt skal hentes udefra - donoræg, donorsæd og så videre - så kan det være, at man skal stoppe der«.

Æggene skal enten smides ud eller bruges

To år efter nedfrysningen af Janni Bachs æg kommer der brev fra klinikken.

I Danmark er det ikke lovligt at fortsætte fertilitetsbehandlingen, efter kvinden er fyldt 46 år, og Janni Bach og hendes mand skal tage stilling til, om de nedfrosne æg skal smides ud, eller om de har lyst til at prøve igen.

»Det føltes mærkeligt at modtage det brev. Jeg havde faktisk skrevet under på, at æggene skulle destrueres, men min mand ville gerne give det en chance til«, fortæller Janni Bach, der med sin mands opbakning prøvede igen.

Og æggene havde i den grad ligget til gode.

Graviditeten forløb, som den skulle, og Janni Bach fødte en sund og rask dreng ved kejsersnit.

»Min graviditet har jeg klaret lige så godt som første gang, og jeg har ikke været mere træt, end jeg var, første gang jeg fødte. Det har været enormt hårdt at amme, men ved at tale med andre og også yngre mødre, der har det på samme måde, har jeg fundet ud af, at det ikke har haft noget med min alder at gøre«, siger hun.

Da hun hun fødte som 23-årig fik hun ikke gang i amningen, men det gjorde hun som 46 årig. Og det kræver noget efter et kejsersnit.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Da sønnen begyndte i institution havde Janni Bach forestillet sig, at hun ville skille sig ud i forældregruppen, men det gør hun ikke.

»Jeg skiller mig kun ud, når jeg siger, hvor gammel jeg er, og at jeg har et barn på den alder. Så er folk ved at ryge ned af stolen«, siger hun og fortæller, at hun tit bliver skudt til at være yngre, end hun er - måske til dels fordi hun har et lille barn.

»Og så er der altså nogle 50-års kvaliteter, der gør det anderledes denne gang end første gang, jeg fik barn. Jeg må gerne have lidt fedt på lårene, gå med solhat og høre P1, og det skal der være plads til, selvom jeg er mor til en lille dreng«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce