Cykeltræning. De små lærer at have et øje på hver finger, når de skal ud i trafikken. Her er de klar til kildeleg, hvor de skal over på den anden side af pladsen uden at blive kildet.
Foto: Peter Hove Olesen

Cykeltræning. De små lærer at have et øje på hver finger, når de skal ud i trafikken. Her er de klar til kildeleg, hvor de skal over på den anden side af pladsen uden at blive kildet.

Sundhed

Fælles pedalleg gør børn kvikke og trafiksikre

HVer uge cykler 20 børnehavebørn rundt i København og leger velkendte børnelege.

Sundhed

Perler i alle regnbuens neonfarver smutter ned ad egerne, når de små hjul køres i stilling. Klik, klak. Op på række. Den ene refleksvest efter den anden på en forårsfredag. 20 små cyklister med klare øjne holder varmen i elefanthuer, fingervanter og forventninger. En ringeklokke smitter en anden, og giver genlyd i gården, før en voksenstemme stopper ringeriet.

Hver fredag formiddag cykler børnene fra børnehaven Hylet midt i København ud for at lege cykellege. En efter en triller de hen ad fortovet med blinkende orange reflekser og en voksen i hver ende af rækken. På Jarmers Plads er der ingen trafik. Her er plads til sæbebobler, killedilde-leg og billedlotteri. Alt sammen på cykel.

Erik Nielsen er pædagog i Hylet, og han har været med til at finde på mange af legene.

LÆS ARTIKEL

»Det er simpelthen opdragelse, så når de kommer ud i den rigtige trafik, har de et øje på hver finger«, siger han.

Meget mere end at cykle
En af legene er kildedillen. Her gælder det om at nå fra den ene ende af pladsen til den anden uden at blive fanget af de voksne. Så bliver man kildet.

»En, to, tre – frem for en kildedille, kør!«, råber pædagogmedhjælper Tilde Lindhardtsen. Hun står midt på pladsen, klar til at uddele kildeture.

Overtøj, hjelme og hjul myldrer frem. Små fødder i gummistøvler og forårssko hjuler af sted og prøver på at undslippe de voksne. Børnehvin og kildedille-sange fylder foråret og overdøver næsten drønet fra H.C. Andersens Boulevard, hvor biler og busser haster frem.

Cykellegene lærer børnene at træde i pedalerne og holde balancen, samtidig med at de skal holde øje med, hvad der sker omkring dem. Det gør dem til bedre cyklister, og det er bedre, at de vælter her, end når de senere skal ud i trafikken på egen hånd. Og skrammerne har aldrig været værre, end at de kunne lappes med plaster.

»Vi gør det jo på nogle pladser, hvor der ikke er nogen trafik. Det kan godt være, at de vælter og slår sig, men der kommer ikke en bus og kører dem over«, siger Erik Nielsen.

Men dygtige cyklister er ikke det eneste, der kommer ud af legene på Jarmers Plads. Hylets pædagoger bruger legene til at lære børnene at vinde, tabe og at være en del af et hold. I kludekonkurrencen skal man hente en klud i det ene hjørne af pladsen og en klemme i det modsatte hjørne. Kluden skal så sættes fast på en tørresnor, som Erik har spændt ud mellem et par træer. Rødt og gult hold kæmper mod hinanden om at få flest klude op at hænge.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Bobs store fingerhandsker klemmer hårdt om en genstridig tøjklemme, og han får mast den ned over en gul karklud. Vinterjakke, hættetrøje og den gule vest gør det svært at løfte armene op til tøjsnoren. Han ser tilfreds på den gule klud og på de andre børn, der racer af sted, før han samler sin cykel op igen.

Konkurrence og samarbejde
Bob er 3 år, og i dag er det hans hold, de røde, der vinder konkurrencen.

»Yes! Yes! Yes! Yes!«, råber han sammen med resten af det røde hold.

»Øv! Øv! Øv! Øv!«, lyder det lige så begejstret fra de gule.

21-15 er resultatet. Det er børnene selv, der har talt kludene op. Endnu en udfordring. Andre dage står den på bogstavlege eller endda regnestykker, for cykelturene er en god lejlighed til også at bruge hovedet.

»Aktiviteten fra den ene hjernehalvdel til den anden er meget stor, når man er ved at lære at cykle. Det er for eksempel godt for et barns sproglige udvikling«, siger Erik Nielsen.

Han fortæller, hvordan bevægelse også kan hjælpe de børn, der har svært ved at koncentrere sig. Hvis for eksempel et spil foregår rent fysisk, er det lettere at fastholde de børn, der ellers har koncentrationsbesvær.

»Ingrid, prøv lige at se her!«.

Kille sætter af og triller ud på pladsen. Hun kører en lille, men sikker runde og løfter først den ene, så den anden hånd fra styret.

Læring gennem leg

Når Hylets børn øver sig med hinanden, tager de sig tit mere sammen, mener Erik Nielsen, end hvis de er alene med mor og far. »Der er nogle ting, som bare er lettere at lære sammen med os andre. Det er ikke, fordi forældrene skal tørre den af på os, men vi har et fællesskab om det her«, siger Erik Nielsen. Det er vigtigt for børn at lære at cykle, og når de en vis alder uden at kunne det, har de en fornemmelse af nederlag. Det er ikke sjovt at være den eneste, der starter i skole uden at kunne cykle, og derfor presser pædagogerne i Hylet også lidt på, hvis der er nogle af de store, der ikke har fået det lært. Og når nogen har fået rigtigt fod på pedalerne, bliver det fejret med hurraråb, og en stor seddel bliver sat op, så alle kan se det.



Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS OGSÅ »Hvis du nogensinde har set, hvordan et barns øjne stråler, når det har lært at cykle, så ved du, hvor stort det er«, siger Erik Nielsen. »Så kan man altså arbejde gratis i et stykke tid«. De voksne deler fluesmækkere ud. Det er tid til sæbebobleleg, hvor det gælder om at klaske sæbeboblerne, mens man cykler. Tre piger griner og slår fluesmækkerne sammen og mod hinandens lyserøde cykelhjelme. Med en rød fluesmækker i hånden sætter Ingrid på 3 år fødderne på de små pedaler. Det er kun en måned siden, hun lærte at cykle. Nu jagter hun sæbebobler på sin tohjulede.





Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce